Økonomi

Goldman Sachs: Sådan rammes økonomien i Europa, hvis Putin lukker for gasrørledningerne

Det vil få betydelige konsekvenser for europæisk økonomi, hvis Rusland lukker for gashanerne til Europa, konstaterer Goldman Sachs i en analyse, hvor banken tager et kig på flere scenarier.

Artiklens øverste billede
Modtagelsesfaciliteterne for Nord Stream 2-gasledningen er ikke blevet taget i brug som konsekvens af krigen i Ukraine. Foto: Bloomberg photo by Krisztian Bocsi.

Europa står til at få skåret en klækkelig luns af sin økonomiske vækst, hvis Rusland lukker for gashanerne, og Tyskland bliver hårdest ramt. Således viser en ny analyse fra investeringsbanken Goldman Sachs ifølge CNBC.

Heri fremhæver Goldman Sachs’ europæiske cheføkonom, Sven Jari Stehn, sammen med sit hold af økonomer og analytikere en lang række scenarier, og hvilke konsekvenser de hver risikerer at få for den europæiske økonomi.

»Scenariet, hvor Rusland stopper al sin eksport via gasrørledninger, vil kunne medføre et fald i euroområdets BNP-vækst på 2,2 procentpoint i 2022 i forhold til vores basisprognose med betydelige konsekvenser for Tyskland (-3,4 procentpoint) og Italien (-2,6 procentpoint),« skriver de.

Konsekvenserne skal ses i lyset af, at eurozonen i dag får en fjerdedel af sin energi fra gas, mens de europæiske lande importerer i omegnen af 40 pct. af deres gas fra Rusland. Forstyrrelser i gasleveringerne vil derfor ramme Europa i forhold til økonomisk output og inflation, ifølge banken.

Et andet scenarie består af, at der lukkes for den gas, som fortsat flyder igennem krigsramte Ukraine. Eftersom det sænker leverancerne af gas mod Europa, får det priserne til at stige, hvilket bidrager til inflationen, som vil stige med 0,7 procentpoint mere end ventet i december 2022.

»Hvis gaspriserne stiger mere, i tilfælde af at gasrørledningsstrømmene fra Rusland lukkes ned, kan vores overordnede inflationsprognose være op til 1,3 procentpoint højere, og det vil sandsynligvis også have en afledt effekt på kernepriserne,« fastslår Sven Jari Stehn i Goldman Sachs-analysen.

Naturgaspriserne har allerede fået et gevaldigt nøk op, siden Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar. Tidligere på ugen oversteg prisen 345 euro per MWh, hvilket var en rekord. Siden da er prisen dog faldet en del igen, om end der fortsat er tale om historiske niveauer. Til sammenligning kostede gassen 17 euro per MWh for præcis et år siden.

Til trods for at Goldman Sachs i sit tredje scenarie spår, at Rusland ikke vil lukke for gassen til Europa, er krigen i Ukraine ikke uden konsekvenser for den europæiske økonomi. For prisstigningerne alene vil ifølge banken være med til at skære i omegnen af 0,6 procentpoint af væksten i eurozonen.

»Vi estimerer, at høje gaspriser som helhed kan tynge euroområdets BNP-vækst med 0,6 procentpoint i 2022 og Storbritanniens med 0,1 procentpoint i forhold til vores basisprognose, hvis vi ikke antager, at der sker yderligere gasforsyningsafbrydelser,« skriver Sven Jari Stehn.

Netop det scenarie er ifølge Goldman Sachs det mest sandsynlige, mens den amerikanske investeringsbanke ser det som mindst sandsynlig, at Rusland lukker for naturgasforsyningen til Europa som en sanktion.

For nylig var den russiske vicepremierminister Alexander Novak ellers ude at advare om, at Moskva i yderste tilfælde vil kunne standse sin eksport af naturgas til Tyskland og resten af Europa via Nord Stream 1-rørledningen.

Men Rusland er stærkt afhængigt af indtægterne fra salget af gas til de europæiske lande, især i disse dage, hvor landet er blevet ramt af hårde økonomiske sanktioner fra Vesten og skal finansiere sin krig i Ukraine. Derfor er det meget usandsynligt, at det går så vidt, mener analytikere.

»Selvom Moskva i sidste måned underskrev en aftale med Beijing om at forsyne Kinas CNPC (China National Petroleum Corporation, red.) med yderligere 10 milliarder kubikmeter gas om året, vil den nye planlagte rørledning til at transportere forsyningerne tage to til tre år at bygge,« fortæller Mathieu Savary, europæisk chefstrateg hos BCA Research.

»I mellemtiden er Rusland nødt til at forsætte sit salg til Europa for at finansiere sin militære aktion i Ukraine og sikre indenlandsk stabilitet,« tilføjer han i et interview med det amerikanske erhvervsmedie CNBC.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.