Nationalbanken: Så hårdt rammer krigen i Ukraine den danske økonomi
Der bliver skåret en luns af væksten i Danmark i år som følge af den russiske invasion af Ukraine.
Den danske økonomi bliver ramt af krigen i Ukraine. Faktisk kommer den russiske invasion til at skære en pæn luns af den økonomiske vækst i år. Det vurderer Nationalbanken i sin nye prognose for Danmarks økonomi.
Nationalbanken ventede i september 2021, at bruttonationalproduktet (bnp) ville stige med 3,1 pct. i år. Men som følge af krigen i Ukraine er der nu skåret 1 pct.point af den forventede vækst, så man i Nationalbanken nu forventer, at væksten i år vil lande på 2,1 pct.
»De menneskelige konsekvenser af invasionen er ubærlige, og mine tanker går til det ukrainske folk. Hvis vi midt i alt dette skal rette fokus på økonomien, vil invasionen og de omfattende sanktioner mod Rusland få konsekvenser for virksomheder og husholdninger,« udtaler Lars Rohde, der er nationalbankdirektør, i forbindelse med prognosen.
Mens Nationalbanken har skruet markant ned for vækstudsigterne, er der omvendt blevet skruet godt op for forventningerne til inflationen. I september ventede Nationalbanken, at forbrugerpriserne ville stige med 1,7 pct. i år. Nu venter Nationalbanken, at inflationen i år vil ende på 4,9 pct.
Fra Nationalbankens side bliver der understreget, at påvirkningerne fra krigen kommer på et tidspunkt, hvor den danske økonomi var inde i en højkonjunktur. Det kan f.eks. ses i ledigheden, som er på et meget lavere niveau end inden coronakrisen.
»Sunde offentlige og private opsparingsbalancer og meget lav ledighed giver dansk økonomi et godt udgangspunkt for at stå igennem de økonomiske konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine,« udtaler Lars Rohde, der samtidig kommer med en henstilling til politikerne om, at de skal være klar til at justere finanspolitikken.
Denne henstilling kommer, da der fra politiske side er enighed om at bruge flere penge på forsvaret og samtidig mindske den sårbarhed, der er i energiforsyningen.
»Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder,« lyder det fra Lars Rohde.
