Tyskland: IFO-indekset overrasker positivt i april
Det tyske erhvervstillidsindeks IFO steg mod forventning i april til 91,8 fra 90,8 i marts.
Økonomerne havde ventet et fald til 89,0 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Respondenternes vurdering af det nuværende forretningsklima steg til 97,2 fra 97,1 i marts. Økonomerne havde ventet et fald til 95,9.
Endelig steg forventningsindekset til 86,7 fra 84,9. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald i forventningsindekset til 83,5.
Det tyske IFO-indeks dækker over omtrent 7000 tyske selskabers opfattelse af det nuværende forretningsklima, og hvordan de venter, at de næste seks måneder vil blive.
MarketWire