Ikke set siden 1980'erne: Blodbadet på obligationsmarkedet spreder sig

En overraskende høj inflation og en kovending i pengepolitikken fra centralbanker i USA og Europa har skræmt markedet og ført til obligationstab, som ikke er set siden 1980’erne.

Bevægelsen startede allerede sidste år, men de seneste uger er kursfaldene på stats-, bolig- og erhvervsobligationer taget til i styrke. 

Det har sendt renter op overalt i verden, hvilket ifølge økonomer kan få konsekvenser for aktiemarkeder, virksomheder, boligmarkeder og den økonomiske vækst. 

»Det har været et annus horribilis for obligationer overalt i år,« skriver Scott Thiel, chefstrateg for obligationer hos verdens største kapitalforvalter Blackrock, i en note.

»Udbudschok har skabt mangel på varer, mens energi og fødevarer driver priserne op. Det har fået centralbanker til at signalere en langt hurtigere stramning af pengepolitikken, end markederne ventede, og det har sendt obligationsrenterne opad med raketfart,« fortsætter han.

I slutningen af 2020, da centralbankerne købte obligationer for enorme beløb, troede mange, at de lave renter og den lave inflation var blevet varige fænomener. 

Dengang handlede obligationer for omtrent 18,5 billioner dollars (126.000 mia. kr.) til en negativ effektiv rente, ifølge Deutsche Bank. Mere end 40 pct. af alle statsobligationer i markedet handlede dengang til en pris, som gav køberne et stensikkert negativt afkast. 

Med udsigt til pengepolitiske renter næste år, som ifølge markedet når op på mere end 3,5 pct. i USA og 2 pct. i Europa, og i takt med at centralbankerne skiller sig af med sine opkøbte obligationer, er renterne skudt i vejret. 

Nu er der for kun 2,5 billioner dollars obligationer tilbage med negative renter, og det er ifølge Nordea primært europæiske statsobligationer med løbetider under et år. De vil dog ifølge banken også snart komme op i positivt terræn, når Den Europæiske Centralbank senere på året formodentlig sætter sine renter op.

På det tidspunkt vil markedet måske for første gang siden 2015 være helt fri for obligationer med negative renter.

»Vi har været i et regime, hvor vi dårligt kunne se, at renterne kunne stige. Vi havde enormt meget gæld, og det var svært at se, at inflationen kunne komme igen. Obligationerne blev dyrere og dyrere, selvom vi ikke troede, at de kunne blive dyrere,« siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea.

»Det er fuldstændigt anderledes nu.«

Kovendingen i markedet har givet investorer store tab, samtidig med at også aktiemarkederne er faldet. Traditionelt har obligationer ellers været en sikker havn for investorer, når der var uro andre steder i markederne.

Barclays Global Aggregate Bonds Index, der skygger værdien af obligationer for omtrent 440.000 mia. kr., tabte 4,7 pct. sidste år. Det var det værste afkastår siden 1999. Pr. den 26. april havde indekset ifølge Bloomberg tabt mere end 14,5 pct. siden toppen ved indgangen til 2021. Så store tab er ifølge Blackrock ikke set siden 1980’erne. 

iShares IBoxx, en af de største amerikanske indeksfonde med såkaldte junk bonds – virksomhedsobligationer med en meget lav kreditkvalitet – har tabt omtrent en tredjedel af sin værdi. 

De højere renter gør det også dyrere for virksomheder og stater at låne til f.eks. nye investeringer. Det kan ifølge økonomer i sidste ende koste virksomheder med lav indtjening livet og gøre hverdagen meget sur for de forgældede lande i Sydeuropa.

En virksomhed med en meget sikker kreditvurdering på ’Aaa’ hos Moody’s betalte omtrent 2 pct. i effektiv rente på et obligationslån i september sidste år. Nu skal den betale omkring 4 pct. De lidt mere usikre ’Baa’-virksomheder betaler næsten 5 pct. 

Italien betaler nu 2,6 pct. i effektiv rente på sin 10-årige statsobligation mod kun lidt over 0,5 pct. i august sidste år.

De højere obligationsrenter har på det seneste også ramt aktiemarkederne. Højere renter gør vækstselskaber, hvor en stor del af indtjeningen ligger ude i fremtiden, mindre attraktive for investorer i dag. 

De store amerikanske teknologiselskaber i den såkaldte FANGMAN-gruppe af aktier – Meta, Apple, Netflix, Alphabet (Google), Microsoft, Amazon og NVdia - har tabt omtrent 2.400 mia. dollars af deres værdi siden slutningen af 2021. 

Udsalget på obligationsmarkedet har også sat en voldsom bevægelse i gang i de danske boligrenter, som ifølge økonomer kan stikke en kæp i hjulet på salget i specielt de dyre områder. 

Renten på et 30-årigt fastforrentet boliglån faldt fra omtrent 6,5 pct. i 2009 til 0,5 pct. for lidt over et år siden. Nu har Nordea Kredit lige åbnet et lån på 4 pct. med 30 afdragsfrie år. For bare fjorten måneder siden var renten på samme lån nede i 1 pct.

I forhold til starten af 2021 er den effektive rente på F5-lånet steget med 1,91 procentpoint og den 30-årige rente med 2,31 procentpoint, ifølge Realkredit Danmark.

Hos de 30-årige obligationer modsvarer en rentestigning på 1 procentpoint et kurstab på omtrent 10 pct. for ejerne af papirerne. 

»I lang tid har man haft en fortælling om, at inflationen er kronisk lav, og at der kommer til at gå mange år, før centralbankerne vil røre ved deres renter. Den historie faldt fra hinanden på enormt kort tid,« siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Nogle obligationsinvestorer ser de stigende renter som en snarlig købsmulighed. 

De kan nemlig være med til at tvinge hele økonomien ned i gear – ifølge Deutsche Bank ender USA i recession allerede næste år – hvilket er godt for obligationskurser, fordi det som regel også dæmper inflationen.

Men ifølge Anders Svendsen fra Nordea er det ikke længere sikkert, at en recession vil få inflationen til at falde tilbage til tidligere niveauer. 

Frygten for stagflation – kombinationen af lav vækst og høj inflation - vil derfor lægge en dæmper på lysten til at købe obligationer, som giver en fast nominel rente, mener han. 

»Obligationsejerne kan kun håbe på, at vi får en afmatning, så centralbankerne ikke skal levere de mange rentestigninger. Men det er ikke længere sikkert, at det løser problemet med inflationen,« siger Anders Svendsen.