Økonomi

Cheføkonom efter melding fra Gazprom: »Det værste er ikke overstået endnu«

Gazprom vil ikke levere mere gas til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke har betalt i rubler. Det er et vink med en vognstang, lyder det fra cheføkonom.

Artiklens øverste billede
Det vil være et hårdt slag for den europæiske økonomi, hvis der bliver lukket for den russiske gas. Foto: Alexander Zemlianichenko Jr/Bloomberg

Den økonomiske konflikt mellem Vesten og Rusland som følge af krigen i Ukraine er ikke kulmineret endnu. Sådan lyder vurderingen fra Helge J. Pedersen, efter at det statskontrollerede selskab Gazprom har meddelt, at det ikke længere vil levere gas til Polen og Bulgarien, fordi de to lande ikke vil betale for leverancerne i rubler.

»Der bliver raslet med sablen for tiden, og konflikten er ikke kulmineret endnu. Der kommer løbende nye sanktioner fra Vesten og Rusland svarer igen,« siger Helge J. Pedersen.

Gazprom har lukket for gashanerne, efter at Ruslands præsident Vladimir Putin i slutningen af marts meddelte, at såkaldte "uvenlige lande" fremover skulle betale for deres leverancer af russisk gas i rubler.

»Rusland mener, hvad det siger. Rusland vil have betaling i rubler, for ellers bliver der lukket for gassen. Det er et vink med en vognstang om, at det kan ske andre steder,« siger Helge J. Pedersen.

At det lige netop er Polen og Bulgarien, der som de første har fået lukket for gassen, er dog næppe tilfældigt, lyder vurderingen fra cheføkonomen.

»Polen og Bulgarien er tidligere Comecon-lande (Østblokkens økonomiske organisation, red.), og derfor har Rusland nok et lille horn i siden på dem. Samtidig er Polen ét af de lande, som har skærpet tonen mest over for Rusland,« siger Helge J. Pedersen.

Rusland har tidligere truet med at lukke for gassen til Europa, og det er altså første gang, at der nu bliver lukket for hanerne. Ifølge cheføkonomen er timingen heldig.

»Tidspunktet er det optimale, for vi er på vej ud af fyringssæsonen. Det havde været værre, hvis det var sket den første oktober,« siger Helge J. Pedersen.

Selv om tidspunktet er "godt" i forhold til behovet for naturgas, kan det dog blive »en alvorlig sag« hvis flere lande får lukket for gashanerne, fordi de ikke vil betale i rubler, påpeger Helge J. Pedersen.

»En ting er, at vi ønsker at gøre os fri af russisk gas. Men vi kan bare ikke gøre det på den helt korte bane. Og der er slet ingen tvivl om, at det vil kunne føre til en alvorlig økonomisk krise på den korte bane, hvis der bliver lukket for gassen,« siger Helge J. Pedersen.

I Nordea vurderer cheføkonomen, at det ikke kun er i forhold til selve konflikten mellem Vesten og Rusland, at vi ikke har set toppen endnu. Det samme gør sig gældende i forhold til de økonomiske konsekvenser.

»Der kommer nogle økonomiske efterdønninger fra krigen, som vi ikke har mærket de fulde effekter af endnu. Alt sker med en lille forsinkelse. Så det værste er ikke overstået endnu. Det er ikke for at male fanden på væggen. Det er bare en kendsgerning,« siger Helge J. Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.