Økonomi

Kurstæv til verdens største teknologiselskaber: Tiden med uhæmmet dominans lakker mod enden

Teknologiganter som Amazon, Apple og Alphabet har fået store kurstæv i år. Selvom de måske har mistet deres dominans på de globale aktiemarkeder, er det for tidligt at afskrive dem endnu, vurderer eksperter.

Artiklens øverste billede
Markedet er ved at finde en ny måde at anskue verdens største teknologiselskaber på. Foto: AP Photo/Richard Drew

Efter et årti med nærmest uvirkelige stigninger er kurserne på USA’s største teknologiselskaber styrtdykket i takt med at stigende renter og forretningsmæssige svaghedstegn har fået troen på dem til at vakle.

Faldene markerer ifølge eksperter sandsynligvis enden på deres dominans af aktiemarkederne, men det er for tidligt helt at afskrive dem de kommende år.

»Vi har haft en udvikling på aktiemarkedet, som kulminerede under pandemien, og som de her selskaber har formået at indfange. Men mange begynder nu at kigge mere kritisk på dem,« siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

På grund af deres størrelse ødelægges så store værdier på aktiemarkedet, at det trykker hele markedet ned og kan give medvind til et bredspektret kursdyk, advarer eksperter.

Værdien i de såkaldte mega tech i gruppen af selskaber, hvis kerne tæller Meta (Facebook), Apple, Netflix, Alphabet (Google), Microsoft og Amazon - også kaldet FANGMA - er faldet godt 32 pct. i år ifølge Solactive FANGMA Equal Weight Index, som skygger kurserne i de seks selskaber.

Til sammenligning er det brede MSCI World og toneangivende amerikanske S&P 500 indeks faldet godt 13,5 pct. i samme tidsrum.

Faldene kommer efter en perlerække af år, hvor markedet forelskede sig i selskaberne selvom deres aktier var blandt de dyreste i universet af globale virksomheder.

Giganterne var under pandemien ofte at finde blandt de mest handlede aktier på Nordnet herhjemme og var de største investeringer i aktieportføljerne hos både spekulative investeringsfonde og institutionelle investorer som pensionskasser i følge amerikanske Citigroup.

Interessen fik selskabernes samlede markedsværdi til at stige fra lidt over 1 billion dollar (omtrent 7.000 mia. kr.) og en vægt i det S&P 500 på omtrent 6 pct. i 2013 til en markedsværdi på næsten 11 billioner dollar (77.000 mia. kr. ) og en vægt på næsten 25 pct. sidste år, ifølge Yardeni Research.

Apples markedsværdi toppede på næsten 3.000 mia. dollars. Var det et land, så var det verdens femtestørste økonomi efter USA, Kina, Japan og Tyskland.

Mens værdien af S&P 500 steg omtrent 175 pct. frem mod slutningen af 2021, så steg FAANGM med 800 pct., ifølge Yardeni Research.

Fremgangen kom både fordi mange af selskaberne laverede større overskudsgrader end de fleste andre i universitet af globale aktier.

Udviklingen kulminerede i andet kvartal sidste år. Apple, Alphabet og Microsoft, som sendte regnskaber på gaden samme dag, skabte et resultat efter skat på næsten 5 mia. dollars (omtrent 32 mia. kr.) – om ugen – i løbet af kvartalet.

Overskuddet på i alt omtrent 57 mia. dollars var næsten en fordobling fra samme kvartal året før og 30 pct. højere end forventet.

Omsætningen på svimlende 1.170 mia. kr. var en stigning på næsten 40 pct. og næsten 100 mia. kr. mere, end markedet forventede.

Resultaterne kom samtidig med at mange andre selskaber havde problemer.

Men i særdeleshed kom kursstigningerne, fordi investorerne var villige til at betale mere og mere for hver indtjeningsdollar.

Tilbage i midten af 2013 handlede FANGMA til en samlet såkaldt Price Earning forward på 12, der angiver hvor mange gange det kommende års indtjening, som er indlagt i aktiekursen.

Det var omtrent i stil med S&P 500 som helhed.

I starten af 2021 var FANGMAs PE Fwd. røget op på omtrent 38, mod et snit på omtrent 21 i S&P 500 som helhed, ifølge Yardeni Research.

Selskabernes PE fwd er i følge Yardeni Research nu faldet til under 25 – omtrent på niveau med lige før pandemien, men stadig et godt stykke over niveauet i S&P 500 på et stykke under 20.

Deres vægt i S&P 500 er nu under 19 pct.

Villigheden til at betale en merpris for aktierne har ifølge Frederik Engholm lidt et knæk på det seneste.

Lovgivere på begge sider af Atlanten intensiverer deres forsøg på at mindske selskabernes markedsmagt, og dermed deres evne til at tjene mere end resten af markedet.

Apple, Google, Amazon og Facebook har ifølge Maj Invest siden 2000 f.eks. lavet mere end 500 virksomhedsopkøb af bl.a. konkurrenter og virksomheder i tilstødende brancher, og har på den måde udvidet deres markedsdominans.

Det bliver sværere for dem fremover, vurderer Frederik Engholm.

Flere af selskaberne har også vist uvante svaghedstegn på det seneste.

Metas værdi næsten halveredes i ugerne efter, at selskaber i februar annoncerede, at Facebook havde mistet brugere i sidste kvartal af 2021. Kursen har siden rettet sig en smule, men ligger stadig omtrent 47 pct. under toppen i september sidste år.

Endnu værre er det gået streamingtjenesten Netflix som i forrige uge overraskede markedet med sit første abonnementsfald i et årti.

Aktien faldt over 35 pct. på dagen og handler nu mere end 70 pct. under toppen i november.

Kvartalsregnskabet fra Alphabet forleden viste et uventet fald i overskuddet og problemer i videotjenesten Youtube. Det kostede et fald på omtrent fem pct. dagen efter.

Amazons salg levede ikke op til markedets forventninger, og man nedjusterede udsigterne til de kommende kvartaler. Det resulterede i et tab på 14 pct. af selskabets markedsværdi fredag.

Selv et gedigent kvartalsregnskab fra Apple blev fredag belønnet med kursfald på næsten 4 pct.

»Stemningen omkring de her teknologiselskaber er blevet meget negativ. Værdiansættelserne var kommet helt ud af trit med resten markedet,« siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.

»De er ikke helt så outstanding længere. De er blevet lidt mere som almindelige aktier nu, og skal handles til priser, der afspejler det,« fortsætter han.

Når alt dette er sagt, så mener både Ib Fredslund Madsen og Frederik Engholm, at der er for tidligt at afskrive selskabernes evne til at skabe enorme indtjeninger og derved kursstigninger.

Kommer vi ind i en periode med lavere vækst, så vil selskaberne nok endnu engang udmærke sig i forhold store dele af aktiemarkedet, og det vil igen gøre dem attraktive, vurderer de.

Samtidig er flere af dem nu nede i en pris, som ifølge Ib Fredslund Madsen, indbyder til køb.

»Jeg tror ikke, at de her selskaber forsvinder ud i mærket ligesom mange gjorde efter dot.com-boblen brast. Der er stor indtjening i dem, og de kan blive interessante igen, hvis væksten falder. Men de får ikke lov til at stikke af igen,« siger Ib Fredslund Madsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.