Nye tal: Så mange penge har EU sendt ned i Putins lomme, siden krigen i Ukraine brød ud
EU-landene har, siden krigen i Ukraine brød ud, importeret energi for 327 mia. kr. fra Rusland, hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år.
Pengene vælter fortsat ind i gabet på den russiske krigsmaskine trods EU’s bestræbelser på at blive uafhængig af olie og gas fra Rusland. Det viser en rapport fra NGO’en Centre for Research on Energy and Clean Air (CREA).
Siden Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar, har EU importeret fossile brændstoffer fra landet til en værdi af 44 mia. euro, hvilket svarer til 327 mia. kr.
Det er mere end det dobbelte af, hvad Rusland eksporterede til EU i samme periode sidste år. Til sammenligning lød landets samlede eksport af fossile brændstoffer til EU på 140 mia. euro. – eller en billion kroner - i 2021.
Frem for en voksende volumen, er det de stigende energipriser, der har ført til et boom i Ruslands indtægter fra energieksporten. Allerede før krigen brød ud havde stigende efterspørgsel resulteret i kraftige prisstigninger.
»Eksporten af fossile energikilder er det, der holder liv i Putins regime (…) alle dem, der køber russisk energi, er medskyldig i de afskyelige brud på international lov, det russiske militær er skyld i,« siger Lauri Myllyvirta, der er chefanalytiker hos CREA, til britiske The Guardian.
Cirka 70 pct. af Ruslands globale indtægter fra salg af fossile brændstoffer stammer fra eksporten til EU, mens Tyskland er den største aftager. Her løb importen af russisk energi op i 9 mia. euro svarende til 67 mia. kr.
Næststørste køber fra Italien med en import for 6,9 mia. euro, mens Kina, Holland, Tyrkiet og Frankrig indtager de efterfølgende pladser på listen.
Mens EU importerede 10 pct. mere naturgas via gasrørledninger og 20 pct. mere flydende naturgas fra Rusland de seneste to måneder, faldt eksporten af russisk olie og kul til unionen med 20 og 40 pct. ifølge tallene fra CREA.
For at nå frem til tallene sporede CREA’s analytikere skibsleverancer af energi via skibslokationsdata (AIS) og data om rørledningsleverancer fra Eurostat og European Network of Transmission System Operators for Gas.
Kort efter Ukraine-krigen brød ud blev EU-landene enige om, at de skal blive uafhængige af russisk energiimport inden 2027. Men landene har indtil videre været tøvende med at indføre et importforbud mod russisk olie og gas, som udgør omkring 30 og 40 pct. af EU’s samlede forbrug.
På det seneste er EU dog rykket et stort skridt nærmere end olieembargo.
Lige nu er en lang række europæiske energivirksomheder i dialog med Gazprom om, hvad der skal ske med deres gaskontrakter, da EU har indført sanktioner, der afholder virksomhederne fra at betale i rubler, hvilket ellers er et krav fra russisk side. Onsdag lukkede Rusland for leverancerne til Polen og Bulgarien som konsekvens af konflikten.