Økonomi

Økonomer: Højere renter øger risiko for ny krise i dansk økonomi

De faldende renter har givet medvind til dansk økonomi i mere end et årti. Nu skal vi forberede os på solid modvind og måske endda en krise.

Artiklens øverste billede
Boligmarkedet er blandt de mest udsatte, hvis renterne fortsætter op. Arkivfoto: Emil Agerskov

Høj inflation, kraftige rentestigninger og usikkerhed fra krigen i Ukraine har i årets første måneder vendt udsigterne for dansk økonomi på hovedet.

Hvor man så sent som ved årsskiftet troede, at økonomien sejlede mod flere år med stabil vækst, så ventes de højere renter og inflationen nu at tage fart ud af arbejdsmarkedet, forbruget, investeringer og boligmarkedet.

Isoleret set er det ifølge økonomer ikke så slemt. Men centralbankernes kamp for at bringe inflationen ned - og de rentestigninger, som den medfører – risikerer også at tvinge økonomierne i Europa og USA ud i en ny nedtur, advarer de.

»Hvor vi tidligere var ret fortrøstningsfulde over, at vi ville få en stabil udvikling, er vi nu langt mere bekymrede for, at vi får en alvorlig tilbagegang i løbet af næste år i dansk økonomi. Her kan vi blive ramt af en økonomisk krise med fald i huspriserne og stigende ledighed. Det er ikke sikkert, at det sker, men der er en meget stor risiko for det,« siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Kraftig inflation har sendt renterne i vejret. Det er et opgør med et årtis lavinflation og faldende renter. Finans undersøger konsekvenserne.

Det er næsten umuligt at isolere effekten af stigende renter i makroøkonomiske fremskrivninger, fordi de spiller tæt sammen med bevægelser i bl.a. inflation, forbrug og formueeffekter, når det fulde billede skal gøres op.

Men det er ifølge eksperter tydeligt, at rentestigningerne de seneste måneder fjernede noget af den medvind, som dansk økonomi har nydt godt af i mere end et årti.

Næsten konstante rentefald har pustet til boligmarkedet og formuer, og de sænkede tærsklen for, hvornår det var attraktivt for virksomheder at hyre og investere.

Nu går det den anden vej med renten, og så vil nogle af disse effekter ifølge bl.a. Søren Hove Ravn, lektor i økonomi på Københavns Universitet, blive til en modvind.

Inflationen og de højere renter dæmper tempoet på boligmarkedet, tærer i husholdningernes budgetter og rammer formuen i pension eller i værdipapirer via store fald på finansmarkederne. Renterne gør det mere attraktivt at spare op.

Hos virksomhederne betyder de højere renter, at finansieringsomkostningerne stiger, så færre projekter ser attraktive ud. Samtidig lægger inflationen et pres opad på lønningerne.

»Det lægger en afmattende effekt på mange beslutninger i økonomien. Økonomisk aktivitet bliver mindre attraktivt. Jo længere renten er høj, jo mere vil den trække ud af økonomien,« siger Søren Hove Ravn.

Forskningen viser ifølge Søren Hove Ravn ret entydigt, at højere renter giver lavere økonomisk vækst. Spørgsmålet er blot, hvor meget og hvor hurtigt det rammer.

I et oversigtsstudie af effekterne af en rentestigning på 1 procentpoint i amerikansk økonomi, som Søren Hove Ravn mener er relevant for Danmark, varierer tilbageslaget på bruttonationalproduktet (bnp) fra 0,6 pct. indenfor 10 måneder til 5 pct. indenfor 23 måneder.

Det afhænger bl.a. helt af, hvad der udløser stigningerne, og hvor forgældede forbrugere og banker er, når de kommer, vurderer han.

Herhjemme er boligmarkedet og byggebranchen ifølge Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, mest udsatte. Renterne på boligmarkedet er ifølge Nordea steget med 1,6 procentpoint vægtet på tværs af alle boliglån siden bunden sidste år.

Et 30-årigt realkreditlån, som sidste år gik for en rente på 0,5 pct., er nu oppe i 4 pct. Det femårige flexlån er steget fra nulrente til tæt på 2 pct.

En tommelfingerregel hos Nordea er, at rentestigninger på 1 procentpoint skal modsvares af et fald i boligpriserne på i omegnen af 10 pct.

»Når renten begynder at stige, så vil man se en symmetrisk påvirkning af økonomien i retning af lavere aktivitet. Det kommer til at gøre mest ondt på bygge og anlæg og på boligpriserne, fordi det er her, man især kunne se effekterne af de lave renter de seneste år,« siger Helge Pedersen.

De lange renter vil ifølge Danske Bank ligge højere om 12 måneder, end de gør i dag i både Europa og USA.

Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken vil ifølge Nordea hæve deres renter med mindst 1,75 procentpoint inden udgangen af 2023. Det kan ses på prognoserne i form af modvind til økonomierne.

Blandt Europas største banker står tyske Deutsche Bank endnu alene med en recession i sit hovedscenarie næste år som følge af rentestigningerne.

Nordeas og Finansministeriet seneste prognoser viste en vækst i bnp i år på omtrent 3,4 pct. Det lyder imponerende, men skyldes næsten udelukkende den ekstremt høje vækst de sidste måneder af 2021. I praksis indikerer prognoserne, at dansk økonomi kun vokser med omtrent 0,1 pct. hvert kvartal i år.

Næste år forudser Nordea en vækst på kun 1 pct. – en halvering af skønnet i bankens seneste prognose. Finansministeriet spår en vækst på 1,9 pct. næste år, mens Danske Bank skønner 1,3 pct., ned fra næsten 2 pct. i en prognose fra årsskiftet.

»Der er helt klart sket en stor ændring i synet på inflation og renter. Det mærker vi allerede nu,« siger Las Olsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.