Økonomi

På tærsklen til historisk opstramning: Finansmarkederne forbereder sig på den hurtigste serie rentestigninger i Europa siden 1999

Christine Lagarde, formand for ECB, og Jerome Powell, direktør i Federal Reserve, vil de kommende måneder måske lede en historisk stramning i pengepolitikken, som vil definere verdensøkonomien i 2022 og 2023.

Artiklens øverste billede
Christine Lagarde, formand for ECB og Jerome Powell, direktør Federal Reserve vil de kommende måneder lede en stramning i pengepolitikken som vil sætte taktstokken for verdensøkonomien i 2022 og 2023. Foto: AP/Jose Luis Magana

Presset af en sejlivet inflation står Den Europæiske Centralbank (ECB) på tærsklen til sine første renteforhøjelser i 11 år.

Centralbanken har ifølge en lang række økonomer tilladt inflationen at stige for længe, og forventningerne til en hurtig stramning i pengepolitikken har sendt renterne i vejret på tværs af kontinentet.

De kommende måneder skal centralbanken derfor balancere en opbremsning i specielt de sydeuropæiske økonomier, på mange boligmarkeder og på aktiemarkeder med risikoen for en mere langtrukken inflation.

»Om en aggressiv opstramning af pengepolitikken vil være i stand til at tøjle inflationen, er et godt spørgsmål. Et andet og lige så interessant spørgsmål for de finansielle markeder er, hvor markant en vækstopbremsning opstramningen vil afstedkomme. Usikkerheden er stor, og den vil fortsætte med at skabe store udsving på de finansielle markeder i de kommende måneder,« siger Niels Christensen, chefanalytiker i Nordea.

ECB afviste indtil starten af året helt at have behov for at hæve sine renter i år. Men krigen i Ukraine øgede presset på fødevare- og energipriserne. Samtidig er inflationen blevet højere og har spredt sig længere ind i økonomierne, end centralbanken forventede.

Det forløbne år steg kerneinflationen, som er renset for midlertidige udsving i netop energi og fødevarer, med næsten 4 pct. i eurozonen. Inkluderer man bl.a. energi, var prisstigningen på over 8 pct.

ECB’s eget inflationsmål er på omtrent 2 pct.

Markedet forventer nu, at centralbanken på torsdagens møde fremrykker afslutningen på sit opkøbsprogram i obligationsmarkedet.

Man regner derefter med, at banken påbegynder en serie rentestigninger på sit næste møde i juli, som løfter styringsrenten med 1,25 procentpoint inden udgangen af december.

Til næste sommer er ECB’s rente ifølge Deutsche Bank steget fra -0,5 pct. til 2 pct. Nationalbanken ventes ifølge Nordea og Danske Bank at følge med på alle rentestigninger.

Det vil være en hurtigere og en mere voldsom rentestigning end under opstramningerne i både 1999 og 2000 og i 2006 og 2007.

»ECB er nu mere bekymret for inflationen end for vækst. Banken vil derfor presse på med at normalisere sin pengepolitik,« skriver Konstantin Veit, porteføljemanager i Pimco, en af verdens største obligationsforvaltere.

Rentestigningerne i eurozonen og USA vil dog ifølge Danske Bank skubbe begge økonomier ud i en mild recession næste år. Det vil tynge aktiemarkederne og mindske behovet for rentestigninger i anden halvdel af 2023.

Det brede aktieindeks MSCI Europe er allerede nede med mere end 15 pct. siden årets start - på linje med det brede MSCI World.

I 2011 var ECB’s renteforhøjelser en ekspresbillet ind i gældskrisen, da det blev klart for markedet, at mange sydeuropæiske lande ikke kunne bære byrden af de højere renter.

Nu ligger den offentlige gæld i Italien hele 26 pct. højere i forhold til landets bruttonationalprodukt (bnp). Gælden i Frankrig ligger 29 pct. over, mens den spanske gæld er steget hele 70 pct. i forhold til landets bnp, ifølge Deutsche Bank.

I år er renterne steget på statsobligationer fra alle eurolande, men de er steget næsten dobbelt så meget på de italienske som på de tyske.

Nu handler den 10-årige italienske statsobligation til en effektiv rente på 3,4 pct. Bortset fra et par dage i 2018, hvor bølgerne også gik højt på finansmarkederne, skal man tilbage til starten af 2014 for at finde en højere rente.

Tilbage i 2012 måtte ECB ud i en smertefuld redningsaktion af euroen, som i 2014 endte med introduktionen af de negative renter, vi har levet med lige siden.

Denne gang risikerer et optræk til en ny gældskrise også at bremse ECB, vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

»Der ligger en frygt for, at vi også denne gang vil se en fragmentering af de forskellige eurolande. Statsrenterne i syd er steget voldsomt meget mere end vores egne, som trods alt også er steget ret meget,« siger Frederik Engholm.

»ECB er nødt til at holde igen, hvis det viser sig, at hele den sydlige del af eurozonen bremser op,« fortsætter han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.