Inflationen fortsætter i vejret – ikke set højere siden 1983

Inflationen banker fortsat derudad, og det er igen blevet dyrere at være dansker.

I maj steg det samlede forbrugerprisindeks med 7,4 pct. i forhold til samme måned året før.

I april lød stigningen på 6,7 pct., hvilket var historisk højt, men den er nu slået af en stigning, der ikke er set lignende i 39 år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Alene i år er de varer, som danskerne betaler for i hverdagen, steget med 11,4 pct. Det er den højeste stigning i årtier.

»Det her er vanvittige stigninger i forbrugerpriserne. Der er tale om den kraftigste stigning siden 1983. Det bider benhårdt på husholdningsbudgetterne, og man kan næsten høre, hvordan det gnasker sig gennem danskernes pengepung,« udtaler Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Ifølge Danmarks Statistik er det især prisstigninger på el, brændstof og gas, som har været med til at trække inflationen til tops i maj.

Alt efter hvilke beregninger man benytter svarer den nuværende inflation til, at en gennemsnitslig børnefamilie skal have omkring 32.000 kr. ekstra op af lommen for at kunne købe det samme, som familien kunne for et år siden. Derved er den nuværende situation ifølge økonomer også et alvorligt indhug i danskernes økonomi.

»Vi er desværre vidner til en ekstremt høj inflation i øjeblikket, der hører til de absolutte sjældenheder i nyere økonomisk historie. Skruer vi tiden tilbage til starten af 2021, lå forbrugerprisinflationen til sammenligning på blot 0,6 pct. Forbrugerprisinflationen er simpelthen fløjet i vejret i et tempo, vi ikke har set siden den anden oliekrise omkring 1980,« siger Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv, i en kommentar.

Ifølge Tore Stramer vil inflationen toppe i løbet af sommeren og formentlig aftage i slutningen af året.

Han understreger, at den tårnhøje inflation betyder, at danskerne generelt vil opleve et fald i deres realløn i år. Det er ikke set siden 2012, og derved er situationen i sig selv helt ekstraordinær.

»Det er dog værd at holde sig for øje, at vi kommer fra nogle rigtig gode år med ekstraordinært høj indkomstvækst. Dertil har danskerne generelt øget deres opsparing igennem coronaepidemien. De fleste danskere har derfor et stærkt privatøkonomisk udgangspunkt til at kunne håndtere en periode med ekstraordinært høj inflation,« siger Tore Stramer.

Ifølge de nye tal er fødevarepriserne steget med 10 pct. i forhold til samme periode for et år siden.

Prisen på el, gas og brændstof er steget henholdsvis 60 pct., 120 pct. og 48 pct. sammenlignet med for et år siden.

Til at starte med var det primært stigende energipriser, som trak kroner ud af danskernes husholdningsbudgetter, men siden har prisstigningerne ramt stort set alle varegrupper.