Presset vokser på den amerikanske centralbank: Nu accelererer inflationen igen i USA

Forbrugerpriserne fortsætter med at hamre i vejret i USA og ramte i maj 8,6 pct. i forhold til året forinden, hvilket er stik imod de 8,3 pct., som analytikerne regnede med ifølge estimater fra Bloomberg.

Således viser dugfriske inflationstal fra U.S. Bureau of Labor Statistics.

Presset fra inflationen på den amerikanske økonomi vokser dermed, da inflationen lå på 8,3 pct. måneden forinden. Lige nu er inflationen i USA på det højeste niveau i næsten 41 år.

»Den høje inflation er den absolut største bekymring for amerikansk økonomi i disse tider. Kerneinflationen er også skyhøj i USA,« skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

På årsbasis steg kerneinflationen, som fraregner fødevare- og energipriser, med 6 pct., mens stigning i forhold til måneden forinden lød på 0,6 pct. Analytikerne havde ellers ventet stigninger på henholdsvis 5,9 pct. og 0,5 pct.

»Det er et udtryk for, at det underliggende inflationspres er alt for højt, da det ikke er foreneligt med ønsket om en stabil inflation omkring 2 pct., hvis det fortsætter,« skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Gennem det seneste år har USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), haft travlt med at stramme sin pengepolitik i forsøget på at få tøjle inflationen.

I marts hævede Fed sin styringsrente første gang siden 2018, og i maj fulgte yderligere en opsigtsvækkende renteforhøjelse på 50 basispoint, hvilket var den største fra centralbanken i adskillige årtier.

»Den amerikanske forbundsbank tager den høje inflation meget alvorligt. Det er der også grund til, for hvis inflationen for alvor kommer ud af kontrol, vil den nødvendige medicin for at dæmpe inflationen give den amerikanske økonomi store bivirkninger i form af lav økonomisk vækst og højere arbejdsløshed,« skriver Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.

Forventningen er, at Fed vil hæve den toneangivende rente 50 basispoint igen i juni i forbindelse med centralbankledelsens rentemøde i næste uge, og med de nye inflationstal ser det ud til, at stigningen er mejslet i sten.

»Det store spørgsmål er, hvorvidt man bliver nødt til at fortsætte med de store rentestigninger også i løbet af efteråret. Det er der en stor risiko for, hvis det underliggende inflationspres bliver ved med at være højt,« skriver Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank og tilføjer:

»Inflationstallet for maj måned øger sandsynligheden for, at man bliver nødt til at gøre mere, enten ved at fortsætte med at sætte renten op med 0,50 procentpoint på flere møder, eller måske endda sætte renten op med hele 0,75 procentpoint på et møde før eller siden.«

Udsigten til nye renteforhøjelser fra Fed har fået renten på amerikanske statsobligationer til at stige kraftigt. Siden starten af året er den 10-årige statsobligationsrente eksempelvis steget fra 1,5 pct. til omkring 3,0 pct.

Rentestigningerne har været med til at lægge et nedadgående pres på aktiemarkedet, som siden årsskiftet er faldet med cirka 16 pct. ifølge verdensindekset MSCI ACWI, mens danske C25 er nede med 17 pct.

Lige nu er investorerne bekymrede for, at centralbankerne ender med at hæve deres toneangivende renter i sådan en grad, at det rammer væksten og i kombination med den høje inflation fører til en økonomisk recession.

De leder derfor i disse dage med lys og lygte efter tegn på, at inflationen aftager, så det ikke er nødvendigt for Fed at hæve renten i sådan en grad, at det fører til minusvækst.

»Vi forventer, at det bliver nødvendigt for den amerikanske centralbank at blive ved med at stramme pengepolitikken, indtil man udløser en recession, hvis man for alvor skal få det høje underliggende inflationspres bragt ned,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Danske Bank spår, at den amerikanske økonomi rammes af en recession i 2. kvartal 2023.