Økonomi

Verdensøkonomien halter og finansmarkedet piber: Federal Reserve strammer ufortrødent videre

Mange økonomer frygter nu, at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, vil kvæle økonomien med rentestigninger. Finansmarkedet er dog stadig optimistisk.

Artiklens øverste billede
Mange økonomer er nu overbeviste om, at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, vil hæve renterne til mere, end hvad økonomien kan klare. Foto: Reuters/Tom Williams

Finansmarkedet undervurderer, hvor langt den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), er villig og tvunget til at gå for at bremse inflationen i verdens største økonomi.

Det mener bl.a. Deutsche Bank, Jyske Bank, svenske SEB og verdens største kapitalforvalter, Blackrock.

»Centralbankerne tror, de kan bremse inflationen og kun forårsage en mild opbremsning. Det er usandsynligt efter vores opfattelse. Vi tror, at Fed vil stramme renterne for meget og forårsage akut skade på væksten, før den ændrer retning,« skriver bl.a. Jean Boivin, leder af Blackrocks investeringscenter, i en note i denne uge.

Risikoen for en kraftig opbremsning i den amerikanske økonomi - og dermed i verdensøkonomien - er kun vokset siden landets centralbank i maj startede sin serie af rentestigninger og i juni hævede sin rente med hele 0,75 pct. point – det største rentehop siden 1994.

Fed ventes alligevel at hæve sin rente med yderligere 0,75 pct. point på sit møde onsdag aften til mellem 2,25 pct. og 2,5 pct.

Serien af stigninger ventes ifølge priser på rentefutures at fortsætte året ud for at toppe i et renteniveau på omtrent 3,3 pct.

Men det er alt for optimistisk, vurderer altså bankerne og Blackrock.

Deutsche Bank regner f.eks. med, at renten skal op i mindst 4,1 pct. i år., før inflationen giver sig, - og at centralbanken derefter får sværere ved at sænke den igen end ventet.

Både Deutsche Bank og Blackrock vurderer, at Fed ikke kan tage foden fra rentespeederen, før økonomien er et godt stykke inde i recessionen.

Forventninger til en hurtigt overstået kamp mod inflationen har ifølge Deutsche Bank og Jyske Bank været med til at løfte de globale aktiemarkeder med omtrent 6 pct. fra bunden i juni.

Indekset MSCI World er nu kun nede med omtrent 18 pct. år i dollar.

Hverken Fed’s egne prognoser eller markedets priser indikerer ifølge Danske Bank, at der er en recession på vej.

»Markedet har den opfattelse, at det hele skal afvikles meget hurtigt, og så kommer der rentefald. Vi er ikke helt enige i, at Fed kan afslutte sine renteforhøjelser i december,« siger Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank.

»Vi venter, at Fed fortsætter renteforhøjelserne længere, fordi inflationen og væksten bliver vanskeligere at slå ned,« fortsætter han.

Markedets forventninger til centralbankerne i USA og i eurozonen har penduleret kraftigt det seneste år.

I september 2021 regnede man med en rente i USA på omtrent 0 pct. ved udgangen af i år og på -0,5 pct. i eurozonen, ifølge Blackrock.

I juni toppede inflationsfrygten, og forventningerne lå nu på, at renterne i USA og i eurozonen skulle op i hhv. næsten 4 pct. og 2,5 pct.

Siden er forventningerne til renterne faldet tilbage igen.

Nu ser markedet en rentetop i december på omtrent 3,3 pct. i USA, mens toppen i eurozonen bliver på 1,5 pct.

I midten af næste år er vi følge markedets forventninger igen nede på en rente på 2,75 pct. i USA.

Analyser af rentemarkedet tilbage til 1960 viser i følge Deutsche Bank, at markedet stort set altid undervurderer, hvor mange stramninger der skal til for at slå inflation ned.

»Så snart inflationen kommer over 4 pct. fortæller historien os, at markedet vil kraftigt undervurdere Fed’s handlinger,« skriver Jim Reid, strateg i Deutsche Bank.

Denne gang skyldes inflationen følge Blackrock dertil i stor udstrækning knaphed på mange råvarer, som ikke forsvinder, selvom økonomien køler ned.

Væksten i det amerikanske bruttonationalprodukt er allerede svækket – mange økonomer regner endda med, at tallene for andet kvartal vil vise tilbagegang ligesom i første kvartal – mens boligmarkedet er bremset op.

Mange virksomheder melder om stigende problemer med at komme af med deres varer i de regionale konjunkturindikatorer.

Renten på amerikanske statsobligationer med kort løbetid handler til en højere effektiv rente end obligationer med lange løbetider, hvilket ifølge bl.a. Danske Bank er et klassisk recessionssignal.

Et stramt amerikansk arbejdsmarked, som har leveret en jobvækst på omtrent 400.000 personer om måneden siden foråret, tvinger dog centralbanken til at gå længere.

Årsstigningstakten på lønninger i den private sektor ligger på 5,1 pct, hvilket med den nuværende inflationstakt på 9,1 pct. giver en reallønstilbagegang på næsten 4 pct.-point.

I bedste tilfælde vil det ifølge SEB lykkes Fed at bringe inflationen så langt ned, at reallønnen igen begynder at vokse - før lønkravene for alvor sætter ind.

Kvæler rentestigningerne dog for meget af efterspørgslen ved at gøre det dyrere at låne for virksomheder og forbrugere, så kan det dog ifølge Nordea sætte en ond spiral i gang, som centralbanken får svært ved at bremse.

Så risikerer det hårdtpumpede amerikanske boligmarked at ryge i dørken, ledigheden at ryge i vejret, aktieformuerne at smelte og forbruget at falde stærkt.

»Fed skal gå en balancegang mellem en afkølende økonomi, som endnu ikke er i recession og en uacceptabelt høj inflation, som nemt kan stige endnu mere. Fed er dertil helt afhængig af faktorer som krigen i Ukraine og forsyningsproblemer i den globale handel, som kan skubbe inflationen op eller ned,« skriver Elisabet Kopelman, økonom i SEB.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.