Økonomi

Han spillede tidligere en central rolle i Federal Reserve: »Vi får en regulær recession«

Federal Reserve er kommet for sent i gang med at bekæmpe inflationen, lyder det fra Bill Dudley, der tidligere stod i spidsen for Federal Reserves vigtige afdeling i New York.

Artiklens øverste billede
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er nok ikke et spørgsmål, om hvorvidt verdens største økonomi bliver ramt af en recession. Spørgsmålet er snarere, hvornår en økonomisk nedtur rammer.

Sådan lyder det fra Bill Dudley, der tidligere har indtaget en central rolle i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i et interview med det amerikanske medie CNN.

»Det er næsten sikkert, at der kommer en regulær recession. Hvis vi ikke er befinder os i en lige nu, tror jeg, at vi den vil komme inden for de næste tolv måneder,« siger Bill Dudley til CNN.

Inden han blev chef for Federal Reserves afdeling i New York arbejdede Bill Dudlet som amerikansk cheføkonom i Goldman Sachs. Foto: Ashlee Espinal/Reuters/Ritzau Scanpix

Bill Dudley stod fra 2009 til 2018 i spidsen for Federal Reserves afdeling i New York. Den spiller en særlig rolle i Federal Reserve, som bl.a. udgøres af 12 afdelinger rundt om i USA.

Det er nemlig New York-afdelingen, der har til opgave at effektuere pengepolitikken via sin såkaldte open market trading desk, som bl.a. køber og sælger obligationer. Derudover var han også næstformand for Federal Open Market Committee, som fastlægger pengepolitikken i USA.

Forklaringen på, at Bill Dudley forventer, at den amerikanske økonomi bliver ramt af en recession, skal man finde hos hans tidligere arbejdsgiver. Federal Reserves kamp for at få den tårnhøje inflation i USA under kontrol vil i sidste ende sende økonomien ud over kanten.

Ifølge Bill Dudley er Federal Reserve kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken, og derfor bliver den nu nødt til at træde hårdere på den pengepolitiske bremse for at få inflationen under kontrol.

I slutningen af juli hævede Federal Reserve sin ledende rente med 0,75 procentpoint. Det betyder, at den amerikanske centralbank i alt har hævet sin rente med 2,25 pct.point i løbet af i år. Dermed ligger renten nu i intervallet 2,25 pct. til 2,5 pct. De seneste tal fra USA viser, at inflationen i juni målt på årsbasis lød på 9,1 pct.

Udtalelsen fra Bill Dudley kommer på et tidspunkt, hvor tempoet i den amerikanske økonomi er på vej ned. Faktisk er USA allerede blevet ramt af det, der kaldes for en teknisk recession. Dette begreb dækker over, at bnp-væksten er negativ to kvartaler i træk. Og det har den altså været i årets to første kvartaler, viser de seneste tal fra økonomien på den anden side af Atlanterhavet.

En teknisk recession er dog ikke lig med det, som økonomer normalt vil kalde en recession. I USA er det National Bureau of Economic Research (NBER), der har til opgave at vurdere, hvornår den amerikanske økonomi er i recession, og hvornår den kommer ud af en recession.

NBER arbejder med en vis forsinkelse, så dermed kan meddelelsen om en recession komme lang tid efter, at den rent faktisk er blevet en realitet. Det skete f.eks. med den seneste recession i forbindelse med coronakrisen. Her kom meddelelsen den 8. juni 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.