Økonomi

Den amerikanske centralbank hæver renten med 0,75 procentpoint

Dermed er renten over de seneste 4 måneder hævet med 2,25 procentpoint. Flere stigninger kan være på vej.

Artiklens øverste billede
Centralbankchef Jerome Powel. Arkivfoto: AP/Al Drago

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), har igen strammet skruen.

For anden gang i streg har centralbanken givet renten et skub og hævet den med 0,75 procentpoint. Samtidig fastholdes planen for reduktionen af Federal Reserves balance. Det oplyser Federal Reserve onsdag aften.

Dermed er renten over de seneste fire måneder hævet med 2,25 procentpoint. Den toneangivende rente er nu på til 2,25-2,50 pct.

Centralbankchef Jerome Powell gjorde det på et pressemøde kort efter udmeldingen klart, at inflationen er »alt for høj«, og »at arbejdsmarkedet er utroligt stærkt«.

Han understregede samtidig, at FED ikke er bange for at hæve renten med et helt procentpoint, hvis det vurderes at være nødvendigt.

»Det er andet møde i træk, at den amerikanske centralbank hæver de pengepolitiske renter med 0,75 procentpoint, hvilket er ganske usædvanligt, hvilket også understreger, at det er ganske usædvanlige tider set med økonomiske briller. Set i bakspejlet er den amerikanske centralbank kommet for sent i gang med at stramme pengepolitikken, og derfor bliver man altså nødt til at gøre det i et hurtigere tempo end normalt,« skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank i en kommentar.

Med aftenens udmelding virker det som længe siden, at renten var på nulpunktet. Det er på trods af, at man i efteråret forventede, at renten endnu ville være nul ved dette års udgang. Men den prognose er nu forandret drastisk.

Og selvom skruen fik endnu et vrid her til aften, er det langt fra slut endnu. Det forudser flere økonomer.

»Når der fortsat er godt gang i amerikansk økonomi og inflationen er høj, så er der også grund til at forvente, at den amerikanske centralbank også på de kommende møder vil forhøje rentemålsætningen, således at man undgår en overophedning af økonomien,« skriver Mikael Olai Milhøj.

Flere eksperter har påpeget, at det er en delikat operation, som centralbankchef Jerome Powell og hans folk er i gang med. For hæves renten for hurtigt, risikerer man at kvæle den økonomiske fremgang, hvilket blandt andet Jean Bolvin fra Blackrock har noteret sig.

Et sådan fejljugement kan sætte skub i en kedelig udvikling, forklarer Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

»Den amerikanske centralbank er i gang med en meget hurtig opstramning af pengepolitikken. Hensigten er at dæmpe efterspørgslen, men der er dog risiko for at amerikansk økonomi ikke får en blød landing og i stedet ender i recession. Det er en meget svær balancegang for centralbanken. Den amerikanske centralbank skal på den ene side lægge en dæmper på inflation og samtidig sikre at økonomien ikke taber alt dampen, så arbejdsløsheden stiger markant.«

Alligevel forventes det, at renten skal skrues yderligere op for at få styr på situationen.

Men mens nogle analytikere altså tror på, at den amerikanske centralbank vil lykkes med at balancere sig vej til at få dæmpet inflationen, så er andre mere skeptiske. Ikke bare på amerikanske økonomis vegne - men i sidste ende også på de danske virksomheders vegne.

»Der er en overhængende risiko for, at FED’s opstramninger ender med at sende ikke bare amerikansk økonomi, men hele global økonomi i en recession. Det vil i den grad også kunne mærkes i Danmark. Allerede nu mærker vi det qua højere renter, som har sat et mærkbart aftryk på boligmarkedet, men det er vores klare forventning, at også eksportvirksomhederne herhjemme snart vil mærke, at modvinden tager til i styrke,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Flere spår, at renten ved udgangen af året kan ende på over 4 pct.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.