• Opdateret 26/07/2022 kl. 16:05
Økonomi

IMF varsler mørkere udsigter for den globale økonomi og advarer om en recession i 2023

Den Internationale Valutafond (IMF) skruer i en ny prognose for den globale økonomi ned for forventningerne til BNP-væksten. På samme tid advarer den om, at stigende renter og tårnhøj inflation kan medføre en recession i 2023.

Artiklens øverste billede
Mørke skyer trækker ind over den globale økonomi, hvor tårnhøj inflation og kraftige rentestigninger risikerer at skabe en recession ifølge IMF. Foto: Arne Dedert/AP/Ritzau Scanpix

Udsigterne for den globale økonomi er blevet mørkere. Således lyder konklusionen i en dugfrisk prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), som skruer ned for sine forventninger til den globale vækst.

Forventningerne til væksten i år skrues mere bestemt ned til 3,2 pct. fra tidligere 3,6 pct. På samme tid nedjusteres udsigterne til 2023 til 2,9 pct.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, kalder i en kommentar nedjusteringen for »markant« taget i betragtning, at væksten var 6,1 pct. i 2021.

»Der er altså over de seneste prognoser tale om et markant ringere udsyn for økonomien. Det betyder, at hvor 2021 blev et fremragende år, så ser 2022 ud til at blive et mere middelmådigt af slagsen, mens 2023 ser ud til at blive et trist år på den økonomiske front,« fastslår han i kommentaren.

IMF ser i værste tilfælde det globale BNP vokse 2,6 pct. i 2022 og 2,0 pct. i 2023.

Årsagen til de forringede vækstudsigter skal ses i lyset af krigen i Ukraine og de tårnhøje renter, som centralbankerne i disse dage forsøger at tøjle med aggressive renteløft. Frygten er, at de stigende renter kan medvirke til en recession i 2023, hvilket IMF også bemærker i sin nye prognose.

IMF´s formand Kristalina Georgieva. Foto/arkiv: REUTERS/Mike Theiler/File Photo

Hos Sydbank deler Søren Kristensen IMF’s syn på den fremtidige vækst.

Han understreger desuden, at der er en del produktionstid på den slags rapport, hvorfor er virkeligheden måske har overhalet IMF’s prognose, eftersom den seneste tid har budt på negative økonomiske nøgletal.

»Selvom prognosen ikke ligefrem er jubeloptimistisk, er den alligevel for positiv. Faktisk ville det ikke overraske os, hvis vi allerede i 2022 ser, at fremgangen i den globale økonomi glider et stykke under 3 pct. Altså mere end en halvering af den fremgang vi så i 2021,« fortæller han.

IMF forventer, at inflationen i de udviklede økonomier lander på 6,6 pct. i 2022. I den tidligere prognose fra april var forventningen 5,7 pct.

Eftersom inflationen ikke ser ud til at komme under kontrol foreløbigt, og en recession truer i horisonten, advarer IMF centralbankerne om at holde igen med deres pengepolitiske stramninger.

»Strammere pengepolitik vil uundgåeligt have virkelige økonomiske konsekvenser, men at vente vil kun forværre dem,« skriver IMF i sin prognose ifølge MarketWire.

Søren Kristensen er enig i den betragtning.

»Selvom det for centralbankerne kan være fristende at indstille renteforhøjelserne, fordi man kan se hvordan økonomien lider, så er man nødt til at prioritere bekæmpelsen af inflationen og fortsætte med at stramme op,« skriver han og føjer til:

»Det samme gælder politikerne, som godt kan lave hjælpepakker til de hårdest ramte, men i så fald skal de finansieres gennem højere skatter eller lavere offentligt forbrug.«

Cheføkonomen peger på, at den nye prognose ikke er positiv læsning set med danske øjne, da Danmark er en lille åben økonomi, som »i den grad mærker, når der blæser nye vinde i global økonomi«.

»Derfor vil de mange danske eksportvirksomheder snart mærke, at det bliver sværere at afsætte varerne i udlandet,« skriver han og tilføjer, at dansk økonomi vil få det sværere og bremse op de kommende kvartaler.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.