Danske virksomheder flygter: Rusland overrasker i den økonomiske krig mod Vesten

Efter seks måneder med nogle af de hårdeste sanktioner, der nogensinde er indført mod et større land, klarer den russiske økonomi sig bedre end mange havde ventet.

Det skyldes ifølge flere eksperter bl.a., at sanktionerne efterlader et smuthul indenfor salget af energi, samt opbakningen til dem har været mindre end ventet.

»De meget negative forventninger til den russiske økonomi har ikke rigtig materialiseret sig på den korte bane. Vi har ikke set et kollaps,« siger Jakob Ekholdt Christensen, chefanalytiker i Danske Bank.

»Det har især været svært at skrue bissen på for alvor fra Europas side indenfor energiområdet,« fortsætter han.

Kort efter krigsudbruddet fastfrøs man den russiske centralbanks valutareserver placeret i vestlige banker, så landet ikke kunne betale for import.

Man gik også efter de personlige finanser, hos en lang række indflydelsesrige russiske forretningsfolk og smed et par af landets store banker ud af det internationale betalingssystem Swift.

I alt har EU vedtaget seks sanktionspakker mod Rusland. Læg dertil andre sanktioner anført af USA.

De første uger så det ud til, at Ruslands økonomi var på randen af en kollaps, som følge af Vestens indgreb.

Rublen faldt mere end 40 pct. mod dollaren, centralbanken måtte hæve sin rente til 20 pct. for at stoppe udstrømningen af kapital fra landets banker, og man opgav at betale af på dele af sin udlandsgæld.

Men snart svarede Rusland igen ved bl.a. at indføre strenge begrænsninger på at føre kapital ud af landet. Man indførte bl.a. også krav til købere af landets energi om at afregne i rubler.

Det har ifølge bl.a. Danske Bank, Den Internationale Valutafond (IMF) og Nordea også vist sig nemmere at sælge energi til lande udenfor Vesten – og til en pris som ikke er så lav som ventet.

Alt dette var med til at stabilisere økonomien og det russiske finanssystem i en grad, så rublen i dag handles stærkere overfor euroen end før krigen.

Renten er sænket tilbage til omtrent 8 pct. – cirka på niveau med før krigsudbruddet.

Tilbage i april anslog IMF, at Ruslands bruttonationalprodukt (bnp) ville skrumpe med 8,5 pct. i år som følge af sanktionerne.

IMF reducerede i sin seneste prognose fra slutningen af juli faldet i bnp til 6 pct. i år. Samtidig sænkede man udsigterne for bl.a. den tyske økonomi kraftigt.

»Krigen har ramt økonomien, men det virker ikke til, at sanktionerne har kørt den fuldstændig i sænk. Rusland er heller ikke blevet den internationale paria, som man regnede med, da krigen brød ud,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Det er ifølge Helge Pedersen næsten umuligt at danne sig et nøjagtigt øjebliksbillede af situationen i den russiske økonomi.

For det første er det officielle russiske statistikbureau holdt op med at opdatere en lang række nøgletal. Man kan heller ikke stole på rigtigheden af mange af de andre tal.

Samtidig har de fleste vestlige finansinstitutioner – som f.eks. Nordea – trukket sine folk ud af landet og følger nu udviklingen på afstand.

Men man kan ifølge Helge Pedersen konstatere, at arbejdsmarkedet og den indenlandske efterspørgsel ikke er kollapset.

Den russiske hjemmeindustri har ifølge Jakob Ekholdt Christensen kunne klare sig med komponenter, man lå inde med før krigen, eller som man har kunnet skaffe på sekundære markeder.

Befolkningen udenfor de store byer er ifølge de to økonomer også vant til at leve med afsavn.

Men jo længere tid krigen fortsætter, jo større vil disse afsavn blive, mener økonomerne.

Der er ifølge Jakob Ekholdt Christensen heller ikke endnu noget, der tyder på, at kinesiske virksomheder systematisk erstatter de vestlige forbrugsvarer.

Samtidig dræner en høj inflation husholdningernes købekraft. Reallønnen faldt ifølge Nordea med omtrent 6 pct. i maj.

Endelig vil EU-sanktioner fra enden af i år ramme alt import af russisk olie fra vand. Lande som Tyskland og Italien har accelereret deres forsøg på at finde alternativer til russisk gas.

»Det er for tidligt at sige, at sanktionerne har fejlet. De vil i stigende grad ramme Rusland på det vigtige energiområde som året, og årerne skrider frem,« siger Jakob Ekholdt Christensen.