September på vej mod kedelig rekord: Verdens centralbanker står til at levere den største serie af renteløft i mange årtier

Verdens centralbanker skruer op for kampen mod inflationen og ventes i denne måned at levere den største serie af renteforhøjelser i årtier.

»September ser ud til at blive en rekordmåned for centralbankernes renteforhøjelser,« siger Barry McAlinden, strateg i investeringsbanken UBS, i en podcast.

Han peger på, hvordan Den Europæiske Centralbank (ECB) for få uger siden hævede sin rente med 0,75 procentpoint – det absolut kraftigste renteløft fra centralbanken, siden euroen blev indført tilbage i 1999.

Men ECB er ikke ene om at bruge tunge skyts for at køle inflationen ned.

Den 7. september hævede den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, sin rente med 0,5 procentpoint. Canadas centralbank, Bank of Canada, løftede dagen efter sin rente med 0,75 procentpoint.

Den svenske Riksbank starter ifølge storbanken SEB denne uge med at hæve renten med 0,75 procentpoint. Senere på ugen ventes USA’s centralbank (Fed) også at hæve sin rente med 0,75 procentpoint, mens Bank of England dagen efter spås at hæve sin styringsrente med 0,5 procentpoint.

»Vi ser de ledende centralbanker hæve renterne kraftigt samtidigt, og det er usædvanligt, at det går så stærkt. Det er hård kost, når det sker verden over, og det viser blot, at de har travlt med at få inflationen ned, hvilket vil ramme økonomien,« siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

Fed og ECB er i brede træk blevet udskældt for at lade inflationen løbe løbsk og ikke anerkende dens vedholdenhed tids nok til at foretage de nødvendige stramninger for at holde den nær inflationsmålet på 2 pct.

De seneste tal viser, at inflationen i USA aftog til 8,3 pct. i august målt på årsbasis – dog steg kerneinflationen renset for bl.a. energipriser – mens den i samme måned accelererede til 9,1 pct. i euroområdet.

Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, bemærker, at centralbankerne langtfra er færdige med at hæve deres styringsrenter for at få bugt med inflationen, men at de kraftige renteløft sandsynligvis er ved at nå deres crescendo.

»Der er tale om vilde rentestigninger, som er et direkte spejlbillede af, at centralbankerne reagerer på den ekstreme inflation. Vi tror, at størrelsen på renteløftene aftager gradvist fremadrettet, men intet er sikkert, og alt sammen afhænger af, hvad fremtidige inflationstal viser,« fortæller han.

Hos Nordea vurderer chefanalytiker Anders Svendsen også, at de største renteløft er over os, da inflationspresset ser ud til at aftage. Men der er stadig en masse risici, som kan ende med at vende billedet på hovedet.

»Vi har set råvare- og energipriserne falde lidt, og samme tendens ses i fragtraterne. Så renterne skal nok ikke så langt op, som de skulle for to måneder siden. Men energikrisen og krigen i Ukraine udgør en risiko i Europa og bestemmer ECB’s retning,« siger han og konstaterer, at det ikke er slut med aggressive renteløft, hvis inflationen fortsat tager til.

Derudover skal ECB tage hensyn til de gældsplagede lande i Sydeuropa, som er i risikozonen for at blive udfordret af stigende statsobligationsrenter.

Hos Danske Bank er tesen, at rentestigningerne i eurozonen og USA vil medføre en recession i begge økonomier, og en standhaftig inflation vil ifølge Las Olsen betyde, at centralbankerne må fortsætte stramningerne.

»Centralbankerne forsøger at hæve renten til et niveau, hvor inflationen køler ned, men økonomien ikke skrumper. Men det er virkelig svært at ramme den balance, og derfor undgår vi næppe en krise,« betoner han.