Økonomi

Fed svinger hammeren: Hæver renten endnu en gang for at bekæmpe inflationen

Den amerikanske centralbank (Fed) har hævet renten for femte gang i år for at komme den løbske inflation til livs. Det vil også kunne mærkes herhjemme, lyder det.

Artiklens øverste billede
Verdens investorer og økonomer holder skarpt øje med rentetrækkene fra Fed-chef Jerome Powell. Foto: REUTERS/Elizabeth Frantz/

For tredje gang i streg har den amerikanske centralbank (Fed) hevet det tunge skyts frem og hævet sin ledende rente med 0,75 procentpoint i et forsøg på at for at få bugt med den fortsat galopperende inflation i USA.

Det står klart efter onsdagens rentemøde i Feds pengepolitiske komité, som har besluttet at hæve centralbankens renteinterval til 3,0-3,25 pct.

»Det er en meget voldsom stramning af pengepolitikken, vi er vidne til,« skriver Henrik Franck, investeringsdirektør i kapitalforvalteren Formuepleje, i en analyse.

Trækket fra den amerikanske centralbank med formand Jerome Powell i spidsen var ventet på forhånd.

»Et mindretal forventede dog en større forhøjelse på et helt procentpoint, men selvom centralbanken synes meget determineret i kampen mod inflationen, så er der også grænser for, hvor drastiske skridt der skal tages. Det lader allerede til, at nogen afdæmpning er ved at ramme økonomien – helt som tilsigtet,« vurderer Frederik Engholm, som er chefstrateg i Nykredit, i et notat.

Feds renteforhøjelse sker blot en uge efter, at nye inflationstal fra USA overraskede og sendte rystelser igennem markederne, da inflationen i august bremsede lidt til 8,3 pct. målt på årsbasis mod ventede 8,1 pct.

På samme tid accelererede kerneinflationen fra 5,9 pct. i juli til 6,3 pct. i august, hvilket vidner om et voksende inflationspres på USA’s økonomi.

Siden marts i år har den amerikanske centralbank sat benhårdt ind over for den brandvarme inflation. På et halvt år har Fed hævet renten med i alt 3 procentpoint i den mest vigorøse serie af renteløft siden 1980’erne.

Der er dog formentlig mere i vente. Et flertal i centralbankens styringsråd forventer nu, at renten skal helt op på 4,25 pct. i slutningen af i år og 4,6 pct. i 2023, før den topper. Ved det seneste centralbankmøde var forventningen, at renten ville toppe ved 3,75 pct.

»Det viser med al tydelighed, at selvom rentehoppet i dag var det mindre af de to muligheder, der på forhånd var diskuteret, så virker centralbanken 100 pct. opsat på at få bugt med inflationen, selvom prisen bliver nogle kvartalers økonomisk stilstand og højere arbejdsløshed. Og vi tvivler vi ikke på, at det vil lykkes,« lyder det fra Nykredits Frederik Engholm.

Mens de voldsomme pengepolitiske stramninger er nødvendige for at få inflationen ned, er nervøsiteten for, at de vil udløse en recession i USA, taget til – og med onsdagens renteløft er risikoen langtfra blevet mindre.

Sydbank vurderer, at den kraftige opbremsning vil række lagt udover USA’s grænser.

»Det vil i den grad også kunne mærkes i Danmark. Allerede nu mærker vi det qua højere renter, som har sat et mærkbart aftryk på boligmarkedet, men det er vores klare forventning, at også eksportvirksomhederne herhjemme snart vil mærke, at modvinden tager til i styrke,« skriver cheføkonom Søren Kristensen i et notat.

Det vil i den grad også kunne mærkes i Danmark.

Søren Kristensen, cheføkonom, Sydbank

Den amerikanske centralbank er trods det hurtige tempo i rentestigning stadig et godt stykke vej fra sit mål om en gennemsnitlig inflation på 2 pct. Fed håber, at inflationen vil lande på 5,4 pct. i år, inden den endelig når ned på målsætningen i 2025.

På et pressemøde efter rentemeldingen understreger formand Jerome Powell, at banken vil fortsætte med at stramme pengepolitikken, indtil den er helt sikker på, at inflationen er på vej ned.

Den første reaktion fra aktiemarkedet var negativ, men efterhånden som investorerne har fordøjet nyheden og Jerome Powells kommentarer på pressemødet, er flere ledende indeks i USA kravlet tilbage i plus.

Feds pengepolitiske komite mødes to gange mere i år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.