Økonomi

Drama på finansmarkederne: Pundet er i frit fald, og Wall Street rammer ny bund

Fredag blev en dramatisk dag for de internationale finansmarkeder med store fald på amerikanske aktier og det britiske pund, der faldt til det laveste niveau i 37 år.

Artiklens øverste billede
Der var drama på de finansielle markeder fredag, hvor kursen bl.a. raslede ned på det britiske pund.

Nedturen fortsætter for fuld styrke på de finansielle markeder fredag. Både amerikanske aktier og især det britiske pund er sendt til tælling.

I Storbritannien tog pundet et ordentligt dyk, efter at den nye premierminister, Liz Truss, skitserede en ny vækstplan, der skal løfte landet tilbage til tidligere tiders velstand.

Planen rummer bl.a. de største skattelettelser i 50 år, og den udmelding modtog de finansielle markeder med rædsel og sendte pundet ned i den laveste kurs i 37 år holdt op imod dollaren.

Pundet har løbende tabt terræn til dollaren i den seneste tid, men fredagens historiske lavpunkt er ikke kun udtryk for, at dollaren er stærk. Også i forhold til euroen faldt pundet 1 pct. på dagen.

Den tidligere amerikanske finansminister Lawrence Summers mener, at den britiske regerings skattelettelser og prisloft over energipriserne risikerer at svække pundet til under paritet mod dollaren.

»Jeg er meget ked af at sige det, men jeg tror, at Storbritannien opfører sig som et ”emerging market”, der har kurs mod at blive et ”submerging market”,« sagde han til Bloomberg TV.

Begrebet ”Emerging markets” bruges om fremspirende markeder, mens ”submerging” refererer til underudviklede markeder.

»Med brexit, hvor Bank of England (Storbritanniens centralbank, red.) er kommet bag rentekurven og nu denne finanspolitik, tror jeg, at Storbritannien vil blive husket for at have truffet de værste makroøkonomiske beslutninger blandt alle større lande i lang tid,« fortsatte han.

Også renterne på de britiske statsobligationer blev hårdt ramt på grund af udsigten til en stor stigning i statens låntagning. Fredagens stigning var markant, og det kan blive endnu værre.

BBC henviser til data fra Bloomberg, der viser, at analytikere forventer, at de britiske renter vil ramme 5,2 pct. i august 2023. Samtidig er der stigende forventninger om, at der kan komme en renteforhøjelse på 1 pct.point ved det næste møde i Bank of England i november.

På Wall Street var der kursfald over hele linjen for fjerde dag i træk.

Værst gik det for energisektoren, der er påvirket af, at olieprisen dykker på grund af øget frygt for recession. Også vækstaktierne inden for tech-industrien fik drøje hug, men det er især de stigende renter, der slår igennem.

Mest nedslående var kursfaldene i det store brede aktieindeks S&P 500, der i løbet af ugen er faldet med mere end 5 pct., ligesom det tabte 4,8 pct. ugen før. Ved lukketid var indekset fredag skrumpet med 1,7 pct. Dermed er aktieindekset under årets hidtidige lukkebund i 3674,84 indekspoint, som blev nået i midten af juni.

Dow Jones smed 1,6 pct., og Nasdaq faldt 1,8 pct.

»Det ser ud til, at handlerne og investorerne er ved at kaste håndklædet i ringen i forhold til denne uge i en situation, der føles, som om himmelen falder ned,« siger Kenny Polcari, chefstrateg hos Slatestone Wealth, til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Han tilføjer dog, at situationen kan ændre sig over de kommende dage.

»Når alle engang stopper med at sige, at de tror, recessionen kommer, og accepterer det faktum, at den allerede er her, så vil psykologien ændre sig,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.