Inflationen tordner videre i Eurozonen: Har ramt 10 pct.

Prisstigningerne fortsætter med at brage inde over i Eurozonen i et omfang, der aldrig er set lignende. I september tog inflationen nemlig endnu et hop opad, viser en helt ny opgørelse fra Eurostat, der er den europæiske pendant til Danmarks Statistik.

På årsbasis landede inflationen i Eurozonen på 10 pct. mod 9,1 pct. i august. Dagens tal kan karakteriseres som et kinderæg af dårligdomme.

For det første er der tale om en stigning, for det andet var stigningen højere end ventet, og for det tredje er det første gang nogensinde, at inflationen har ramt et tocifret niveau i Eurozonens historie, og der er dermed også tale om det højeste niveau nogensinde målt i Euroland. Det var på forhånd ventet, at inflationen i september ville lande på 9,7 pct.

»Det er en ekstraordinær høj inflation, som jeg aldrig troede, vi skulle se i eurozonen,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Det er fortsat især energipriserne, der trækker inflationen op. Men ser man på den såkaldte kerneinflation, hvor man trækker energi- og fødevarepriser ud af ligningen, står det klart, at prispresset breder sig. Kerneinflationen steg nemlig også. Den landede i september på 6,1 pct., hvilket er et markant hop i forhold til august, hvor kerneinflationen lå på 5,5 pct.

»Av, det er ekstreme tal for inflationen i eurozonen. Det udhuler i høj fart købekraften hos de europæiske forbrugere,« skriver Lisette Rosenbech Christensen, der er seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Flere økonomer peger på, at udhulingen af europæernes købekraft vil påvirke økonomien negativt.

»10 af 19 eurolande har nu tocifret inflation, og det er efterhånden uundgåeligt, at det ender i en form for recession. Spørgsmålet er bare, hvor hård nedturen bliver,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Økonomerne peger samtidig på, at dagens tal lægger yderligere pres på Den Europæiske Centralbank (ECB) i forhold til at stramme pengepolitikken.

»ECB er begyndt at stramme pengepolitikken for at tøjle de vilde prisstigninger. ECB er dog kommet sent i gang. Der er indtil nu intet der tyder på, at inflationen er bragt under kontrol,« skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI, i en kommentar.

Med de seneste to renteforhøjelser fra ECB’s side er renten blevet hævet med 0,5 procentpoint, men ved det kommende pengepolitiske møde i ECB kan renten blive sat op med 0,75 procentpoint, lyder vurderingen fra flere sider.

»Inflationen er på et så højt niveau, at det en betydelig udfordring for balancen i europæisk økonomi. ECB er nødt til at hæve renterne hurtigt for at tæmme den galoperende inflation,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Danske Erhverv, i en kommentar.