Økonomi

Opec-lande trodser USA og reducerer olieproduktionen

Opec og allierede vil reducere olieproduktion med to millioner tønder dagligt fra november.

Organisationen for Olieeksporterende Lande (Opec) ignorerede onsdag opfordringer fra den amerikanske regering og valgte at reducere olieproduktionen med to millioner tønder om dagen.

Det har vakt utilfredshed i Det Hvide Hus, hvorfra man advarede mod at reducere produktionen. USA’s præsident, Joe Biden, mener, at det er en ”kortsigtet” beslutning.

- Præsidenten er utilfreds med Opecs kortsigtede beslutning om at skære i produktionen, mens den globale økonomi kæmper med de negative effekter af Putins (Ruslands præsident, Vladimir Putin, red.) invasion af Ukraine, siger sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Jake Sullivan, og Brian Deese, der er direktør det nationale økonomiske råd i USA i en fælles udtalelse.

Reduktionen i produktionen ventes at få oliepriserne til at stige.

Opec-landene har ikke skåret så meget i produktionen, siden coronapandemien startede i 2020.

Biden siger, at han på grund af onsdagens beslutning vil fortsætte med at bruge fra den amerikanske oliereserve i det omfang, det er nødvendigt.

Tidligere i år annoncerede Biden og hans administration det største salg nogensinde fra den amerikanske oliereserve: 180 millioner tønder olie på seks måneder fra maj.

Mængden af olie i reserven er nu på det laveste siden 1984 med omkring 416 millioner tønder olie.

Saudi-Arabien og andre Opec+-lande siger, at onsdagens beslutning er et forsøg på at forhindre udsving i olieprisen.

Lande, der eksporterer råolie, men som ikke er medlem af Opec, omtales som Opec+-lande. Blandt Opec+-landene er Rusland.

Vesten har beskyldt Rusland for at bruge energi som et våben i krigen i Ukraine. Rusland beskylder til gengæld Vesten for at bruge finansielle systemer som et våben mod Rusland efter invasionen.

En del af grunden til, at USA gerne vil have oliepriserne sænket er for at forhindre, at Rusland tjener lige så mange penge på olie.

- Beslutningen er teknisk og ikke politisk, siger Suhail al-Mazroui, der er energiminister i Forenede Arabiske Emirater, der også er med i Opec.

- Vi kommer ikke til at bruge det politisk, siger han.

Vicepremierminister i Rusland, Aleksander Novak, der er underlagt sanktioner fra USA, var også til stede ved Opec-mødet i Wien onsdag.

/ritzau/Reuters

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.