Energikrisen rammer skævt: Arbejdsmarkedet uden for de store byer rammes først og hårdest

Mens pandemien var særlig slem ved økonomierne i de store byer, så er der spæde tegn på, at energikrisen vil ramme områder omkring de mindre byer og på landet hårdest.

Det viser et særudtræk af jobmarkedet i landets 98 kommuner af Danmarks Statistik for Dansk Erhverv.

»Der er en begyndende regional historie her. Modvinden rammer også skævt denne gang, men nu kommer krisen til at ramme yderområderne hårdest,« siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

Særudtrækket viser, at beskæftigelsen faldt i 29 ud af landets 98 kommuner i andet kvartal. I årets første kvartal oplevede kun fire kommuner et fald i beskæftigelsen.

Opbremsningen er særlig tydelig i bl.a. en række nordjyske kommuner som Vesthimmerland og Hjørring, der kunne registrere fald på omtrent 1 pct. på bare et kvartal.

På Sjælland er Slagelse og Gribskov hårdest ramte med fald på hhv. 1,8 pct. og 0,5 pct. Fanø, Holstebro, Bornholm og Læsø har alle tabt mindst 1 pct. af deres jobs. Fyn er endnu gået relativt uskadt forbi.

I Københavns kommune og i en lang række omegnskommuner har man til gengæld set en fremgang i beskæftigelsen i samme periode. Her var Tårnby højdespringer med en stigning på 4 pct.

I Aarhus steg beskæftigelsen med 1 pct., mens Odense og Aalborg hverken vandt eller tabte arbejdspladser.

Der var fremgang at spore i nogle få yderkommuner, som f.eks. på Lolland, men det skyldes ifølge Tore Stramer ofte udviklingen i enkelte, større virksomheder.

»Tager vi op i helikopteren, så danner der sig et billede af, at vendingen i beskæftigelsen ses mest tydeligt i yderkommunerne. Det gælder særligt de kommuner, hvor de konjunkturfølsomme brancher inden for byggeriet, industrien og oplevelseserhvervene, udgør en relativt stor andel af den samlede beskæftigelse,« siger Tore Stramer.

Det er en meget anderledes udvikling end under pandemien, hvor København, Tårnby og Frederiksberg var at finde blandt de kommuner, der oplevede det største jobtab.

Afmatningen rammer i følge økonomer nu udkanten, bl.a. fordi der her er flere mindre virksomheder og industrivirksomheder som rammes hårdere end store selskaber og mange serviceselskaber i storbyerne.

Der køres også mere i bil, og der findes mindre fjernvarme og flere naturgasfyr udenfor de store byer.

Udviklingen er f.eks. allerede tydelig blandt købmandsbutikkerne i yderkommunerne.

De bliver ramt hårdere af de høje energipriser end dem i de store byer, fordi deres omsætning ofte er mindre per kvadratmeter, der skal varmes op eller nedkøles, vurderer John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd.

»De mindre dagligvarebutikker på Østerbro i København, har typisk en dobbelt så høj omsætning som i landområderne. Når et køleskab er lige dyrt at have i drift, om du køler på Østerbro eller i provinsen samtidig med, at danskerne er hårdere ramt i landdistrikterne, hvor man har mange gasfyr modsat i de større byer, der typisk har fjernvarme, så kommer energikrisen til at ramme bysamfundene og erhvervslivet hårdere der,« siger John Wagner.