Ny overraskelse fra USA: Dette tal peger i retning af flere renteforhøjelser

Det amerikanske arbejdsmarked har slet ikke løftet foden fra speederen i det tempo, der var ventet. For anden måned i træk har det således haft mere fart på, end analytikerne på forhånd havde ventet, og dermed er der lagt i kakkelovnen til yderligere renteforhøjelser fra Federal Reserve (Fed) i forsøget på at få bugt med den højeste inflation i flere årtier.

Sådan lyder det fra flere økonomer, efter at den månedlige jobrapport fra Bureau of Labor Statistics fredag eftermiddag har vist, at jobvæksten uden for landbruget i oktober landede på 261.000. Det er et godt stykke over de 193.000, som var ventet på forhånd.

»Dagens stærke jobrapport vil utvivlsomt fremtvinge yderligere nervøse tics i den amerikanske centralbank. Kombinationen af en stærk jobvækst, en lav ledighed og en generelt høj lønvækst risikerer at puste den i forvejen alt for høje inflation yderligere i vejret,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv.

Han henviser til, at arbejdsløsheden lå i oktober på 3,7 pct., og samtidig steg lønningerne med 4,7 pct. målt på årsbasis, viser jobrapporten. Det seneste tal viser, at inflationen har været aftagende de seneste måneder, men den ligger fortsat på 8,2 pct. målt på årsbasis. Omvendt er den såkaldte kerneinflation steget på det seneste. Det tal finder man frem til ved at pille fødevarepriser og energipriser ud af beregningerne.

I Nykredit understreger man, at jobvæksten er aftaget markant i løbet af året. Her er den gået fra et niveau på op mod 600.000 til nu at have ligget under 300.000 i de seneste måneder. Men det er ikke nok til at få bekymringerne omkring inflationen til at forsvinde.

»Jobvæksten er kølnet lidt af – men det ændrer ikke ved, at arbejdsmarkedet stadig. Jo mere tryk, der er på arbejdsmarkedet, jo større er inflationsbekymringen i Federal Reserve, og jo mere bliver renterne hævet yderligere. Dagens tal bekræfter tendensen til opbremsning, men afmonterer ikke behovet for yderligere rentestigninger,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Fed har allerede sat renten op ad flere omgange i år. Den seneste renteforhøjelse kom onsdag aften dansk tid, da renten blev sat op med 0,75 procentpoint, så den nu ligger i spændet 3,75 pct. til 4 pct. I tiden forud for renteforhøjelsen havde investorerne sendt aktierne i vejret på en forhåbning om, at Fed ville gå mindre aggressivt til værks i bestræbelserne på at bekæmpe inflationen.

Disse forhåbninger blev dog gjort til skamme, da Fed-formand Jerome Powell på et pressemøde gjorde det klart, at renten skulle højere op end tidligere udmeldt og samtidig påpegede, at der var en større risiko ved ikke at stramme nok end ved at stramme for meget. Det fik aktiemarkederne til at dykke.

Selv om det kan lyde mærkeligt, havde lidt dårligt nyt på jobfronten i dag derfor været godt nyt set fra investorernes synspunkt. Det kunne nemlig tale for, at Fed kunne stramme pengepolitikken mindre.

»Et godt bud er, at havde vi fået et jobtal på mellem 0 og 100.000, så havde det givet aktiemarkedet et ordentligt spark i vejret,« lyder det fra Frederik Engholm.

Herhjemme venter man blandt økonomerne, at det amerikanske jobmarked i den kommende tid vil bremse mere op som følge af de højere renter.

»Modvinden på det amerikanske arbejdsmarked tager stille og roligt til i styrke. Vi skal derfor nyde de pæne arbejdsmarkedsrapporter, mens vi har dem. Man bør samtidig håbe, at de vigende tendenser vi har set i de amerikanske inflationstal, varer ved. For så behøver den kommende opbremsning ikke blive en særlig hård en af slagsen. Det er dog på nuværende tidspunkt mere en forhåbning end en realitet,« skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.