Økonomi

Hedgefond advarer: Verden har kurs mod hyperinflation og den største krise siden 2. verdenskrig

En af de toneangivende hedgefonde i USA sparer ikke på de svulstige gloser i et brev til investorerne. Her advarer man både mod hyperinflation og markedsdyk nærmest uden bund. Det skriver Financial Times.

Artiklens øverste billede
Paul Singer er stifter og adm. direktør for hedgefonden Elliott Management Corporation, der spår, at verden er på vej mod en meget alvorlig krise. Arkivfoto: AP/John Minchillo

Når man taler om økonomiske kriser, vil mange nok fremkalde de indre billeder fra Finanskrisen, Dot-com-boblen eller måske oliekrisen i 1970’erne.

Men investorerne skal være beredt på, at den økonomiske krise, som verden er på vej imod, kan blive langt værre.

Det skriver den amerikanske hedgefond Elliott Management Corporation, der blev stiftet af Paul Singer, i et brev til sine investorer. Det britiske finansmedie Financial Times har set og beskrevet brevet.

Her står der ifølge mediet, at verden har kurs mod hyperinflation og kan være på vej mod den værste finansielle krise siden 2. verdenskrig.

Selvom navnet Elliott måske ikke står lysende klart for enhver, så råder selskabet over 56 mia. dollar og har kun tabt penge to år siden stiftelsen i 1977.

Hedgefonde spekulerer som regel i fald og benytter sig aktivt af redskaber som shorting for at opnå afkast. Og fald forventer Elliott da også. Fonden sparer ikke på kolorit i sin prognose.

»Verden har kurs mod hyperinflation, der kan lede til et globalt samfundsmæssigt kollaps eller internationale stridigheder,« skriver den ifølge Financial Times.

Udmeldingen kommer på bagkant at, flere af de store centralbanker endnu en gang har skubbet renten op for at bremse inflationen, der i flere lande har rundet 10 pct.

Signalet fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften var da også, at man på ingen måde er færdige med at trække i den økonomiske bremse for at få inflationen under kontrol. Centralbankchef Jerome Powell udlagde det på pressemødet sådan, at man måske ikke vil fortsætte med at hæve renten med samme drastiske fart, men at den fortsat skal hæves.

Dagen efter kunne Storbritanniens centralbank, Bank of England, så meddele, at den følger de amerikanske kollegers eksempel, og banken skubbede ligeledes renten op. Her advarerde man om, at det kunne tegne til en rekordlang recession.

Om det går så galt, som de spår hos Elliott, må tiden vise.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.