Professor sagsøger Opec for 370 kr.

Armin Steinbach er en mand med en sag – i bogstavelig forstand.

Han har ved en domstol i Berlin lagt sag an mod Organisationen af Olieeksporterende Lande med påstand om, at Opec gennem kartelvirksomhed tvinger priserne op på den benzin og fyringsolie, som han køber.

Erstatningskravet lyder på 50 dollars.

Umiddelbart kan det lyde som en spøg, men det er ingenlunde tilfældet.

Tværtimod er Armin Steinbach særdeles seriøs, og han har allerede vundet den første sejr, idet byretten i Berlin har anerkendt, at sagen kan føres.

Foruden Opec er det saudiarabiske statsolieselskab Saudi Aramco sagsøgt, ligesom andre statskontrollerede eller statsejede olieselskaber i Opec-landene ventes at blive det.

»Jeg håber, at Opec reagerer på sagsanlægget og ikke mindst domstolens kendelse om, at sagen kan føres. At ignorere en domstolskendelse er ikke en smart strategi, især ikke når det gælder tyske domstole,« erklærer Armin Steinbach på Twitter.

I maj 2020 efterlod den tyske forfatningsdomstol, Bundesverfassungsgericht, EU i chok, da den kendte Den Europæiske Centralbanks støtteopkøb af statsobligationer for ulovlig og samtidig revsede den tyske forbundsbank, Deutsche Bundesbank, for ikke at have udfordret ECB’s beslutning.

Med dommen underkendte forfatningsdomstolen en tidligere afgørelse fra EU-Domstolen.

»Hvis jeg vinder retssagen, vil det for første gang ved en domstol blive slået fast, at Opec er et kartel,« føjer han til.

Den 44-årige Armin Steinbach er ingenlunde en tilfældig borger, der er blevet vred over energiprischokket og nu ønsker et ansvar placeret.

Han er professor i økonomi samt europæisk og international lov ved det prestigefyldte universitet École des Hautes Études Commerciales de Paris. Har har en doktorgrad i såvel økonomi som jura og har tidligere arbejdet som advokat i Cleary Gottlieb Steen & Hamilton i Bruxelles; været tilknyttet handelsdomstolen under Verdenshandelsorganisationen WTO i Genève samt været topembedsmand som leder af det politiske kontor i erhvervs- og finansministerierne i Berlin.

Steinbach peger på videnskabelige undersøgelser, der viser, at Opec ved at agere som kartel har øget olieprisen markant.

Normalt anvender den tyske professor kollektiv transport, men bruger fra tid til anden også sin scooter, og det er benzinregningerne fra en periode, der danner grundlag for erstatningskravet på 370 kr. Beløbet understreger, at det handler om principper mere end penge – i første omgang.

»Hvis jeg får medhold ved domstolene, vil enhver tysker kunne sagsøge Opec med krav om erstatning, og det udgør en reel økonomisk trussel mod organisationen,« betoner professor Steinbach.

Da det er usandsynligt, at Opec vil imødekomme et erstatningskrav, kan retten træffe afgørelse om beslaglæggelse af aktiver tilhørende de involverede statsolieselskaber i EU.

Der har ikke tidligere været anlagt sager mod Opec i Europa, men i et enkelt tilfælde i USA. Her blev sagen imidlertid afvist, med henvisning til at de sagsøgte lande som medlemmer af Opec havde diplomatisk immunitet.

Steinbach regner med at have bedre chancer ved byretten i Berlin, da hans sagsanlæg specifikt er rettet mod statsolieselskaber ejet af Opec-landene. I modsætning til stater kan statsolieselskaber ikke påberåbe sig immunitet, da de er organiseret under privatretlige regler, og det ændres ikke af, at de er statskontrollerede eller statsejede virksomheder.

For Armin Steinbach er det »indiskutabelt«, at Opec er et kartel, idet medlemslandenes regeringer ved regelmæssige ministermøder aftaler olieproduktionen, som statsolieselskaberne herefter instrueres i at følge, og det er afgørende.

Hvis statsolieselskaberne havde frie tøjler, ville de producere den mængde olie, som de ville kunne finde afsætning for, og eftersom hovedparten af statsolieselskaberne i Opec har lavere produktionsomkostninger end de privatejede olieselskaber i andre dele af verden, ville de have en klar konkurrencefordel.

Alt andet lige ville de producere mere olie i bestræbelserne på at opnå større markedsandele, mener den tyske professor, men på grund af kartellet er olieprisen højere, end prisniveauet ville have været i et kartelfrit marked, og »dette kartel har eksisteret og styret oliepriserne i årtier«.

Opec blev grundlagt i 1960 og begyndte for alvor at aftale olieproduktionen fra vinteren 1973-74.

»Min kone synes ikke, det er sjovt, at jeg sagsøger det magtfulde Opec. Imidlertid finder jeg Opec-kartellet yderst uretfærdigt: Der høstes gigantiske fortjenester på bekostning af forbrugerne ved at begrænse konkurrencen. I den nuværende krigstid er dette blevet endnu mere forværret,« siger Armin Steinbach til Wirtschaft und Wettbewerb og fortsætter:

»Saudi Aramco er blevet den mest værdifulde koncern i verden. Ofrene er os alle, men især de lavtlønnede. Jeg er også bekymret for den klimapolitiske dimension: Det er en skamplet på vores tid, at rå markedsmagt gør en meget klimaskadelig virksomhed så rentabel.«

Der kan gå måneder, om ikke år, før retssagen mod Opec begynder ved byretten i Berlin.

Inden da vil Kongressen i Washington DC skulle tage stilling til lovforslaget No Oil Producing and Exporting Cartels Act, der frem til midtvejsvalget blev behandlet i Senatets retsudvalg.

NOPEC-loven vil gøre olieproducerende og -eksporterende karteller ulovlige.

Hvorvidt lovforslaget oversendes fra retsudvalget til Senatet, afgøres først, når midtvejsvalget er endeligt afgjort, og det ventes først at ske i løbet af december.

Der er i USA stor vrede over, at en traditionel allieret som Saudi-Arabien står bag beslutningen i Opec og søsterorganisationen Opec+ om fra december at sænke olieproduktionen med 2 mio. tdr. i døgnet.

På trods af at have kaldt landet en »paria« rejste USA’s præsident Joe Biden i august til Saudi-Arabien, bl.a. med det formål at få kongedømmet til at øge olieproduktionen og herigennem bidrage til lavere oliepriser samt ikke mindst lavere inflation. 

Svaret kom, da Opec+ på et ministermøde den 5. oktober vedtog at sænke olieproduktionen – stik mod de amerikanske ønsker.

I skrivende stund er det uklart, hvor stor den reelle produktionsbegrænsning bliver.

Nye data viser, at olieproduktionen i Opec+ i august og september lå 3,5 mio. tdr. i døgnet under det politisk fastsatte produktionsloft. Heraf tegner Rusland og Nigeria sig alene for to tredjedele af mankoen.

Analytikere som Energy Intelligence vurderer, at den faktiske produktionsnedskæring vil blive på 1 mio. tdr. i døgnet.

Hvad det vil gøre ved oliepriserne, er endnu for tidligt at sige.

De omfattende coronanedlukninger i Kina rammer væksten i den globale olieefterspørgsel, og det samme gør den gryende recession i stadigt flere lande.

For Armin Steinbach er produktionsnedskæringen det seneste bevis på, at Opec er et kartel.