Eksperter: Pensionsselskaber gemmer på store tab i deres investeringer

Pensionskassernes investeringer i ejendomme, infrastruktur, grønne energiprojekter og private virksomheder er måske langt mindre værd, end selskaberne siger, advarer eksperter.

Mange pensionskasser har i løbet af 2022 opskrevet værdien af deres såkaldt alternative investeringer, som udgør omtrent 20 pct. af pensionsformuen på 4.000 mia. kr., mens almindelige aktier og obligationer er tordnet ned. 

Men hvis ikke de normale finansmarkeder retter sig meget snart, eller hvis vi skal igennem en økonomisk afmatning, venter der ifølge bl.a. Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School, nogle »rimeligt markante nedjusteringer.« 

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at når det noterede marked falder med 20 pct, så skal unoterede aktiver også falde med 20 pct. Men når der er en god grund til faldet, som højere renter og en recession, er det også svært at forstå, at der ikke sker en korrektion i de unoterede aktiver,« siger Jesper Rangvid.

De danske pensionskasser tabte 725 mia. kr. på deres investeringer i årets første ni måneder, ifølge en opgørelse fra Nationalbanken. Men samme opgørelse viser en værdistigning i deres alternative investeringer på omtrent 60 mia. kr.

De ni største pensionskasser – foruden ATP – noterede et afkast på i gennemsnit 5 pct. indenfor private equity i årets tre første kvartaler, viser tal fra analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I samme tidsrum tabte investeringsforeninger, der følger værdien i private equity-selskaber – f.eks. Xtrackers LPX MM Private Equity 1C – hele 32 pct. Og pensionskassernes ejendomsporteføljer havde ifølge opgørelsen skabt et afkast på i snit 1,3 pct., mens foreningen iShares European Property Yield fond, der handles på børsen, tabte 40 pct.

Nedturen på de globale aktiemarkeder har nu varet i mere end et år. Det globale aktieindeks over store virksomheder MSCI World toppede den 3. januar 2022 og var i midten af december faldet omtrent 18 pct. Kurserne på små selskaber i MSCI Europe Small Cap toppede i midten af 2021 og har siden tabt ca. 22 pct.

Og Bloombergs globale obligationsindeks har tabt omtrent 20 pct. siden sin top i starten af 2021.

»Det kan godt være, at børsmarkederne har overreageret, men at der slet ikke kommer synderlige nedskrivninger i de alternative investeringer, det er ikke realistisk. Når alt falder, virker det da mærkeligt, at man har en gruppe aktiver, der tilsyneladende er immune,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen, der tidligere var ansat hos Morningstar.

»Der kan ligge tab for opsparerne i den kommende tid.«

Eftersom de alternative investeringer ikke handles på de normale markeder, er det i stor udstrækning selskaberne selv, der fastsætter værdien af dem. Og der er stor forskel på, hvad de kommer frem til. 

Akademikernes pensionsselskab P+ holder løbende sine alternativer op mod de noterede markeder og offentliggør en ny værdi hver måned. Selskabet havde ved udgangen af oktober i år taget et tab 3,4 pct. på sine ejendomme, 9 pct. på private equity, 3,1 pct. på infrastruktur og skov og næsten 16 pct. på spekulative investeringsforeninger kaldet hedgefonde.

»Vi har skrevet en del ned i indeværende år. Det har vi gjort, fordi vi synes, at udviklingen i de børsnoterede markeder indenfor aktier og renter medførte, at det var det rigtige at gøre,« siger Kåre Hahn Michelsen, investeringsdirektør i P+.

Han mener ikke, selskabets porteføljer adskiller sig nævneværdigt fra resten af branchens.

»De ikke-børsnoterede aktiver er reelt underlagt de samme økonomiske faktorer som de børsnoterede,« siger han. 

En lang række studier viser, at værdien af mange alternative investeringer er knyttet til udviklingen i økonomien og de normale markeder, selvom de ikke nødvendigvis falder på samme tid som dem. 

F.eks. svinger værdien af private virksomheder synkront med de normale børsmarkeder mellem 70 pct. og 80 pct. af tiden, ifølge studierne. 

Vellivs kunder fik dog frem mod slutningen af september et afkast på 12,6 pct. på selskabets investeringer i private equity, 10,5 pct. på ejendomme og 13,5 pct. på infrastrukturprojekter.

Christoph Junge, chef for alternative investeringer i Velliv, ser ikke en grund til at nedjustere, bare fordi børserne er nede. F.eks. har selskabets partnere ifølge Junge solgt flere virksomheder videre over bogført værdi i år og har forbedret deres indtjeninger. 

Desuden har Velliv i ejendomsporteføljen, som hovedsagelig består af kontorejendomme i København, hævet lejeindtægterne, og man har lavet et frasalg til en god pris. 

Langt de fleste af selskabets infrastrukturprojekter kan ligeledes hæve deres priser sammen med inflationen, oplyser han.

»Vores forvaltere vil forventeligt nedskrive, hvis vi observerer et vedvarende fald i indtjeningen i porteføljevirksomhederne eller i værdiansættelserne. Men pointen er, at det har vi ikke set endnu,« siger Christoph Junge.