Økonomi

Arbejdsløsheden er steget: Det får økonomer til at snakke om dårligere tider forude

For første gang siden juli ser det ud til, at ledigheden stiger. Der kan være tale om en vending på arbejdsmarkedet, lyder vurderingen.

Artiklens øverste billede
Arbejdsmarkedet kan have nået et vendepunkt, lyder vurderingen. Foto: Niels Hougaard

Festen på det danske arbejdsmarked kan have peaket i denne omgang, og dermed kan de kommende måneder potentielt komme til at byde på flere og flere tømmermænd, som i sidste ende kan munde ud i en regulær krise.

Sådan lyder vurderingen fra flere økonomer, efter at Danmarks Statistik mandag morgen offentliggjorde sin såkaldte ledighedsindikator.

Den forholdsvis nye indikator peger på, at ledigheden steg med 1.800 personer i november, når der bliver korrigeret for sæsonudsving. Hvis indikatoren rammer plet, vil der være tale om den første stigning i ledigheden siden juli. I August, september og oktober faldt ledigheden nemlig med 1.200, 600 og 900 personer.

»En koldfront er på vej ind over dansk økonomi, og det truer med at nedkøle et ellers glohedt arbejdsmarked. Det er særligt den høje inflation, der gør hamrende ondt. Indtil videre har det dog ikke vist sig i højere arbejdsløshed, men nu ser vi de første svaghedstegn,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, i en kommentar.

Flere tal har på det seneste peget i retning af, at farten er ved at gå ud af den danske økonomi. Og blandt flere økonomer er der en forventning om, at økonomien er ved at bremse op eller ligefrem er på vej i bakgear.

»Dagens tal kan være et af de første håndgribelige tegn på, at det faktisk sker, selv om der kun er tale om en lille og usikker stigning,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Forbrugertilliden har længe været fanget i kulkælderen, og på det seneste har man også kunnet observere en svækkelse i erhvervstilliden. I erhvervslivet har man også samtidig en forventning om, at beskæftigelsen vil pege nedad i de kommende måneder.

Det er dog langt fra givet, at ledigheden rent faktisk er vendt, når de endelige tal kommer fra Danmarks Statistik, lyder det.

»Vi skal passe på ikke at råbe, ulven kommer. Det er blot tredje gang, at Danmarks Statistik udgiver ledighedsindikatoren, og det har været med blandet succes. Sidste gang viste indikatoren en stigning i arbejdsløsheden på 400, mens de endelige tal endte med et fald i arbejdsløsheden på 200,« lyder det fra Niklas Praefke.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.