ATP-chef afviser kritik efter enorme milliardtab: »Vi er bundsolide. ATP er i fin form«

Efter et år med de største tab i ATP’s historie er kritikken haglet ned over selskabets ledelse. 

Tabenes størrelse sætter ifølge flere eksperter spørgsmålstegn ved selskabets fremtid. 

Centralt i kritikken er selskabets investeringsmodel, der bl.a. indebærer, at man må tage store chancer nogle steder i porteføljen. 

Andre peger på, at ATP sov i timen, da man valgte en strategi, der straffede selskabet ekstra hårdt i år. 

Får man flere tab i 2023, eller holder inflationen sig over renterne i lang tid fremover, bliver det meget svært for ATP at sikre danskernes pensioner mod inflation. Det kan tvinge selskabet til at tage endnu større chancer, lyder det.

Adm. direktør i ATP Martin Præstegaard afviser dog alle kritikpunkter. 

»Jeg havde selvsagt gerne været foruden at tabe de penge, bestemt. Men vi er bundsolide. ATP er i fin form,« siger Martin Præstegaard, der overtog rorpinden i juli fra Bo Foged.

»Det er derfor, jeg mener, at diskussionen derude er skæv. Tabet kommer, efter en række år hvor vi har haft meget store afkast,« fortsætter han. 

Ved udgangen af 2021 forvaltede ATP en samlet formue på 947,3 mia. kr. for omtrent 5,4 mio. danskere. Ved udgangen af september var formuen nede på 676,9 mia. kr., den laveste siden 2013.

ATP’s pengetank er kort fortalt delt i to; den ene kaldes afdækningsporteføljen, som ATP investerer konservativt, for at sikre, at man til enhver tid kan leve op til sine garanterede udbetalinger til danskerne. Den anden kaldes bonuspotentialet, som ATP investerer med højere risiko, og som ATP bl.a. bruger til at inflationssikre udbetalingerne.

I løbet af året, der endte i september, tabte ATP næsten halvdelen – eller cirka 80 mia. kr. – af sit bonuspotentiale. Det udgjorde i oktober omtrent 94 mia. kr. 

I samme periode faldt værdien af papirerne i afdækningsporteføljen, der modtager 80 pct. af indbetalingerne, med omtrent 170 mia. kr. 

Den består fortrinsvist af obligationer, som stadig sikrer, at selskabet kan leve op til sine garantier, selvom de mister værdi.

Tabene strammer dog skruen om ATP. 

Siden finanskrisen har stigende aktiemarkeder sikret store gevinster i bonuspotentialet. Således har ATP mere end fordoblet bonuspotentialet i periode 2011 til 2021. 

Rentefald øgede dertil værdien af obligationerne i afdækningsporteføljen, der i 2020 røg over 800 mia. kr. 

Alligevel sloges man konstant med at sikre udbetalingerne mod inflationen. 

Beregninger fra ATP sidste år viste ifølge Martin Præstegaard, at man kan sikre købekraften i pensionerne halvdelen af tiden - forudsat at inflationen er ca. 2 pct. på den lange bane.

Nu er det formodentlig blevet endnu sværere, mener han. 

»Da vi udbetalte vores største pensionshævning i januar 2022, indhentede vi i runde tal inflationsudviklingen fra 2017. Nu er inflationen sat af, og ingen pension - heller ikke vores - kan håndtere en inflation på 8 pct,« siger Martin Præstegaard.

Ryger bonuspotentialet under et kritisk niveau i 2023 – måske er det ifølge Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS, på omtrent 50 mia. kr. - bliver næsten umuligt inflationssikre.

Så forsvinder en stor del af selskabets berettigelse, mener han. 

»Et år mere som dette ville være yderst kritisk for ATP,« siger Jesper Rangvid.

ATP tog allerede sidste år store chancer i sin investeringsportefølje, der forvalter bonuspotentialet. 

For hver krone i bonuspotentiale havde man ved indgangen til 2022 lånt mere end to ekstra i investeringsporteføljen. 

Denne såkaldte gearing giver mulighed for store gevinster, når markedet går op. 

Men det giver frygtelige tab, når de falder, fortæller Jesper Rangvid.

»Når man tager 80 pct. af formuen og placerer til negative realrenter, udhuler det langsomt købekraften af pensionerne. ATP prøver at kompensere for det ved at investere meget risikabelt for de sidste 20 pct. Men det er ikke nok, selvom man gearer tre gange. Jeg synes, at de tager for meget risiko,« siger Jesper Rangvid. 

Ifølge Martin Præstegaard tager man dog samlet set - på tværs af hele formuen - mindre risiko end mange andre pensionskasser. 

»Vores model, hvor vi tager en høj risiko på en mindre del af den samlede formue, mens vi kører uden risiko i hovedparten af pengene, er ansvarlig og god for vores medlemmer. Jeg har stadig til gode at høre nogen, der har en alternativ investeringsstrategi, som giver et bedre resultat, hvis man altså har samme produkt på hylden,« siger Martin Præstegaard.

»Hvis man bare mener, at vi skal køre med lavere risiko, så får vi selvfølgelig mindre udsving i vores resultater, men vi får også mindre afkast på langt sigt til ugunst for vores medlemmer,« fortsætter Martin Præstegaard, der i 2019 kom til ATP fra en stilling som departementschef i Finansministeriet.

Folketinget har for nylig godkendt en ny lov for ATP, som fremover vil gøre det muligt for selskabet at investere op mod 40 pct. af de løbende indbetalinger med større risiko.

Det vil ifølge Præstegaard sænke udsvingene og gøre det nemmere at beskytte pensionerne mod inflation. Men det kan ifølge Jesper Rangvid tage årtier, før det gør en forskel. 

»Det er også derfor, at jeg har behov for at sige, at denne idé med, at vi kører med kæmpe risiko, det må jeg bare sige, det passer simpelthen ikke. Det er rigtigt, at vi kører med det i en lille del af porteføljen, netop fordi vi vil tilstræbe et så højt muligt afkast inden for rammerne af det pensionsprodukt, vi leverer, som er en livslang garanteret pension,« siger Martin Præstegaard.

Kan I holde til det, hvis vi r yger ind i et rigtig grimt 2023?

»Ja, det kan vi godt. Altså vores garantier står fast og vores bonusevne ligger på et fornuftigt niveau,« siger Martin Præstegaard.

Hvad hvis inflationen ikke falder som forventet?

»Lige nu har vi høj inflation, renterne er gået op, men inflationen er stadig højere end renterne. Det er svært for et land som Danmark, fordi vi har meget opsparing,« siger Martin Præstegaard.

Og svært for jer, går jeg ud fra?

»Og svært for os. Fuldstændig. Hvis der er 8 pct. inflation, kan vi ikke levere. Og det er der ikke nogen, der bare lige kan. Så det er jo et fælles problem for hele pensionsbranchen og for danskerne,« siger Martin Præstegaard

I står til et historisk tab i investeringsporteføljen i år. Har I sovet i timen i år?

»Det vil jeg ikke mene, vi har. Man kan altid bagudrettet sige, at alle kunne have set, at renten skulle stige. ”Lænestolsinvestorer”, der i bagklogsskabens ulidelige lethed mener, at alt var indlysende klart tidligere. Dem er der rigtig mange af lige nu. Men dem giver jeg ikke meget for,« siger Martin Præstegaard.