Det siger de seneste prognoser: Dansk økonomi står allerede med det ene ben i krisen

Prognoser har de seneste mange måneder forudset en krise i dansk økonomi frembragt af den tårnhøje inflation, de højere renter, energikrisen og afmatning på vores eksportmarkeder. 

Selvom det indtil nu har skortet på krisetegn, så er den på vej, mener de to seneste bankprognoser forfattet af Sydbank og Jyske bank.

»Vi ser flere og flere krisetegn. Privatforbruget falder, og boligpriserne falder. Inden længe vil beskæftigelsen også falde,« siger Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank.

»I de kommende kvartaler kan vi forvente, at krisen går sin gang. Den negative dynamik er startet,« fortsætter han.

Vi bruger i denne jul 10,5 pct. mindre på møbler, 16,3 pct. mindre på elektronik og 7,8 pct. mindre i gør-det-selv forretninger. Det viser tal for kortforbruget hos Danske Banks for godt 1 mio. kreditkortkunder, der løber frem til og med 12. december.

De og andre tal for bl.a. boligpriser og realløn indikerer ifølge Sydbank og Jyske Bank - der begge udsendte dugfriske prognose i december - at 2023 starter med en middelsvær økonomisk krise. De vil gradvis fortage sig som månederne sniger sig frem. 

I 2024 vender væksten tilbage, men i en svag udgave. 

De to banker regner således med fald i bruttonationalproduktet (bnp) på hhv. 1,2 pct. og 0,8 pct. i 2023 og med vækstrater på omtrent 0,8 pct. i 2024. 

»Et decideret økonomisk tilbageslag venter forude. 2023 vil byde på et fald i forbruget og investeringerne, stigende arbejdsløshed og faldende boligpriser,« siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank. 

Krisen bliver lige akkurat så hård, at både boligmarked, forbrug og arbejdsmarkedet rammes uden at falde helt sammen, vurderer de.

Sydbank regner med, at højere renter og faldet i realløn i forening vil presse boligpriserne ned med 6 pct. på landsplan i 2023. Det svarer til et fald på 10 pct. fra toppen i sommer. 

I de dyreste områder venter banken dog prisfald på op mod 20 pct. i 2023, mens de billigste områder slipper med prisfald på 5 pct. 

Beskæftigelsen falder ifølge Sydbank med 75.000 personer indtil slutningen af 2023. Dansk Erhverv regner med et fald på op mod 100.000 personer i samme periode. 

Jyske Bank regner med et lignende fald i beskæftigelsen som Sydbank, men først ved udgangen af 2024. 

Selv om faldede kan lyde dramatiske, så vil de ikke engang bringe beskæftigelsen tilbage til niveau med før pandemien ramte. 

Slaget til økonomien bliver ifølge bankerne dog så hårdt, at inflationen falder tilbage i tide til at forhindre et stigende lønpres. 

Jyske Bank regner med, at inflationen, der i oktober ifølge Danmarks Statistik nåede på 10,1 pct. – det højeste siden 1982 - er tilbage tæt på 2 pct. ved udgangen af 2023. 

Sydbank er i samme båd. Faldet vil ifølge banken give en gennemsnitlig inflation på 5,3 pct. i 2023 fra et snit på 7,8 pct. i 2022.

Jokeren i prognoserne er kombinationen af et stramt arbejdsmarked og risikoen for en mere sejlivet inflation. 

Lønmodtagerbeskæftigelsen trodsede pessimismen hos bankerne og slog ny rekord i november på 2.971.000 personer.

Men netop det bomstærke arbejdsmarked kan ifølge økonomerne skabe problemer i 2023. 

Holder det tempoet ind i de vigtige overenskomstforhandlinger i foråret, kan det ifølge bl.a. Nykredit give sig udslag i større lønstigninger end ellers. 

Hvis fagforeningerne får held til presse lønningerne et godt stykke op over inflationen, vil det ifølge økonomerne ramme arbejdsmarkedet som en boomerang i form af faldende konkurrenceevne i virksomhederne. 

Det vil også blot gøre inflationen mere sejlivet, ramme beskæftigelsen og derved øge presset i husholdningernes økonomi, mener bankens cheføkonom Palle Sørensen.

»Det stramme arbejdsmarked vil formentlig også sætte sig i løndannelsen, så danskerne på den ene side kan se frem til en lidt større lønfremgang, mens det på den anden side vil trække beskæftigelsen en smule ned,« skrev Palle Sørensen forleden.