2022 blev det værste år siden 2008 på markederne: 126.000 mia. kr. forsvandt

Sidste handel på verdens børser er ved at være slut for i år. Og for de fleste investorer blev det et år, som man helst bare vil glemme. 

Det blev nemlig et år så slemt, at man skal tilbage til finanskrisen i 2008 for at finde noget lignende. Det skriver Financial Times.

De dårlige tider, der ramte i kølvandet på Ruslands invasion i Ukraine og heftig inflation, var et globalt problem, viser et kig på indekset MSCI All-World, som geografisk favner bredt. Her forsvandt nemlig næsten 20 pct. af værdien i løbet af 2022.

Mere kendte aktieindeks viste samme tendens - bare i endnu værre form. Især tech-sektoren har været hårdt ramt, og meget værdifulde selskaber som Tesla og Meta smed henholdsvis 70 og 64 pct. af deres markedsværdi i løbet af året. Samlet kunne tech-indekset Nasdaq Composite sejle i havn på årets sidste handelsdag 34 pct. nede på et år. 

Der var ikke engang en smule oprejsning i løbet af fredagens handel, for også her var der tilbagegang. Hos Nasdaq Composite et fald på over én procent. 

Regner man det hele sammen – alle verdens aktier – står der et tab på 126.000 mia. kr. tilbage, når regningen for 2022 skal gøres op. Det skriver Bloomberg.

Den gode nyhed er, at der meget sjældent er fald på aktiemarkederne to år i træk. Men når det sker – som det er sket fire gange siden det store krak i 1928 – er dykket typisk værre i det andet dårlige år end i det første. 

En rundspørge, som Bloomberg har lavet hos de største investorer globalt, viser optimisme: 71 pct. af dem forventer, at aktiemarkederne stiger i 2023. Og det er især den amerikanske centralbank, der bliver holdt øje med. Hvis de heftige rentestigninger topper i løbet af 2023, og renterne så falder igen i slutningen af 2023, kan der være mange lovende investeringer derude, lyder vurderingen.

Omvendt kan der også være en større recession på vej, hvis inflationen ikke kommer under kontrol, selvom renteniveauet er blevet løftet kraftigt. 

I krypto-verdenen, som blev født som en reaktion på bankernes uansvarlighed under finanskrisen, var der heller ikke meget at glæde sig over. 

Den samlede værdi af verdens kryptovalutaer faldt med 11.900 mia. kr. i løbet af 2022, ifølge Financial Times. Og mens ’krypto-vinteren’ begyndte allerede i foråret 2022, sluttede året med en spektakulær skandale, da kryptobørsen FTX kollapsede. Kunderne hos handelsplatformen havde indeståender for 56 mia. kr., som var forsvundet op i den blå luft, da selskabet gik konkurs. På trods af de enorme beløb, der blev håndteret af FTX, var der ingen kontrol fra myndighederne, ingen bestyrelse og kun meget mangelfulde og simple regnskaber, viste en ’obduktion’ af FTX. 

FTX-kollapset fik flere andre kryptoselskaber til at vakle, men udløste ikke en større nedsmeltning i branchen. Til gengæld faldt værdien af de store kryptovalutaer fra maj og videre gennem 2022, hvilket i sig selv fik nogle kryptoprojekter på glatis. 

Bitcoin faldt med 63 pct. i løbet af året, mens ’konkurrenten’ ethereum vandt det kapløb med 66 pct.