Økonomi

Tre topøkonomer kalder det unødvendigt at afskaffe store bededag

Ifølge tre topøkonomer er oppositionens forslag til finansiering af de øgede forsvarsudgifter mere sikkert.

Det er unødvendigt at afskaffe store bededag.

Desuden er det usikkert, hvor mange penge det egentlig vil bidrage til i statskassen.

Sådan lyder det fra cheføkonom i tænketanken Kraka Ulrik Beck og de to forhenværende overvismænd Michael Svarer og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i en klumme i mediet Altinget.

- Der er intet nødvendigt over afskaffelsen af store bededag. Er det så bedre at aflyse regeringens planlagte skattelettelser, at skære i de offentlige udgifter, eller at bruge oppositionens samlede forslag?, spørger økonomerne.

Svaret på det spørgsmål er ifølge økonomerne, at det skal være op til ønsker og prioriteringer. 

Økonomerne mener, at oppositions forslag om i stedet at skære i de offentlige udgifter og bruge af råderummet er ”en tand mere sikkert”. 

Afskaffelsen af store bededag giver ifølge Finansministeriet omkring 3 milliarder kroner årligt. Dog noget mindre, når store udgifter trækkes fra. 

Regeringen vil bruge pengene på at fjerne store bededag til at fremrykke forsvarsudgifterne, så Danmark opfylder Natos mål i 2030 - tre år tidligere end oprindeligt planlagt.

Oppositionen vil finde pengene fra reduktioner i offentlige investeringer på 1,25 milliarder kroner og erhvervsstøtteordninger på 0,75 milliarder kroner.

Den sidste milliard skal findes fra en tidligere besluttet inflationshjælpepakke, som var overfinansieret.

Økonomerne skriver dog, at oppositionens forslag vil reducere potentialet for fremtidig velfærd, at mindre erhvervsstøtte rammer virksomheder, og at brugen af råderum mindsker muligheden for nye politiske prioriteter.

På den måde kan oppositionens forslag vise sig at være skudt under målet. 

Om regeringens forslag mener økonomerne, at der kan være en økonomisk effekt ved en ekstra årlig arbejdsdag. Det er dog usikkert, skriver de.

Borgerne kan i stedet nemlig vælge at justere deres arbejdstid ved eksempelvis at tage færre ekstravagter eller ”interessetimer”. 

Og så kan arbejdsmarkedets parter ende med at aftale en ekstra fridag under de overenskomstrunder, der kommer frem mod 2030. 

Det vil i så fald udjævne effekten.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.