Renteskruen strammes om dansk økonomi: Udgifterne eksploderer i virksomheder og husholdninger

Renteskruen begynder nu for alvor at stramme om dansk økonomi. 

I januar betalte husholdningerne lige over 5 mia. kr. i renter og bidrag på deres gæld til banker og realkreditinstitutter, mens virksomheder betalte omtrent 3,2 mia. kr., ifølge nye tal fra Nationalbanken. 

Det er den største samlede renteudgift, siden statistikken startede i 2014. 

Udviklingen er uheldig for mange danske forbrugere, som kom ud af 2022 med et historisk stort reallønsfald. 

»De stigende renter er helt sikkert entydigt dårligt for privatforbruget,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

»Inflationsstigningerne har ramt nogen hårdere end andre. Nu kommer rentestigningerne og rammer også nogen hårdere end andre.«

Renteudgifterne er for husholdningernes vedkommende 1 mia. kr. mere, end de betalte så sent som i oktober, og næsten 2 mia. kr. mere end de betalte i februar 2021. Det var den største månedlige udgift siden januar 2014. 

For virksomhedernes vedkommende var det en fordobling siden i sommer og den største udgift i statistikkens historie.

Husholdningernes renteudgifter til realkreditselskaberne var den tungeste post og løb i januar op i 3,5 mia. kr. inklusiv bidrag. Igen var det en stigning på 1 mia. kr. siden juni sidste år, og den største månedlige betaling i statistikkens historie.

Renteudgifterne stiger i takt med at renterne på realkreditlån og banklån stiger og folk skal refinansiere. 

Den gennemsnitlige rente eksklusiv bidrag på boligejernes realkreditgæld var ved udgangen af januar 2023 på 1,71 pct., ifølge Nationalbanken. Det er næsten 1 procentpoint højere end for et år siden.

Betalingerne vil ifølge Louise Aggerstrøm stige yderligere i løbet af i år, i takt med at flere og flere boligejere skal refinansiere deres lån.

I år ventes således 40 pct. af boliglån med variable renter at få en ny og højere rentesats. Det udgør omtrent 20 pct. af de samlede boliglån.

Dertil venter både Danske Bank og Nordea, at Den Europæiske Centralbank (ECB) skal løfte sine toneangivende renter yderligere fra de nuværende 2,5 pct. til et stykke over 3 pct. i løbet af i år. 

Centralbanken forventes derefter at holde renterne oppe et godt stykke ind i 2024.

»De stigende renter vil i kombination med en større nedgang på boligmarkedet og en fortsat høj inflation udfordre privatforbruget i den kommende tid. Vi forventer dog i udgangspunktet ikke en ny forbrugskrise med et stort og langstrakt fald i privatforbruget,« skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, i et notat mandag.

Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen har mange danske boligejere med variabelt forrentede lån på papiret en velpolstret privatøkonomi.

Efter rentefradrag betyder de stigende renteudgifter således måske et fald i privatforbruget på omtrent 15 mia. kr. i år, vurderer hun. Det samlede privatforbrug udgør dog omtrent 1.000 mia. kr.

For virksomhederne kan de højere renter ifølge Louise Aggerstrøm Hansen betyde, at man udskyder investeringer.

Hvis rentestigningerne i 2023 ledsages af øget økonomisk usikkerhed og en stigning i ledigheden, kan det få mange husholdninger til at spare mere op, end de ellers ville, mener hun. Og så kan faldet i privatforbruget blive stort nok til også at ramme den bredere økonomi, mener hun. 

»Under finanskrisen steg ledigheden, men så faldt renterne kraftigt. Denne gang kan man stå i en situation, hvor renterne og ledigheden stiger på samme tid. Så er der mange, der hurtigt kan komme i problemer,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det ligner lidt, hvad man ser i Sverige. Her er andelen af fleksibelt forrentede lån både højere og har i gennemsnit kortere løbetider end herhjemme. 

Det betyder, at en større del af boligejerne vil mærke de stigende renteudgifter end herhjemme, og at de slår hurtigere igennem.

Ifølge Nordea betalte de svenske boligejere omtrent 95 mia. svenske kroner i renter på deres lån i 2021. Det tal steg til omtrent 125 mia. kr. sidste år. I år venter banken, at betalingerne vil snige sig op på 250 mia. kr. 

Dertil er boligpriserne ifølge banken allerede faldet 14 pct. fra toppen samtidig med, at inflationen endnu ikke er faldet som herhjemme. Endelig er ledigheden begyndt at stige. 

Udviklingen kan tilsammen trække hele 5 procentpoint ud af privatforbruget og tvinge økonomien ud i en dybere recession, vurderer banken.

»De svenske husholdninger står overfor det største rentechok i lang, lang tid,« skriver Gustav Helgesson, økonom i Nordea, i et notat.