Kunstig intelligens: Dansk økonomi står foran historisk tigerspring

En eksplosion i brugen af kunstig intelligens kan de kommende år skubbe dansk økonomi og dansk erhvervsliv ud i det hurtigste og mest gennemgående tigerspring i generationer.

Det vurderer landets to største erhvervsorganisationer, digitaliseringsministeren og en række eksperter.

»Udviklingen går rigtig stærkt lige nu, og den kommer til at gå endnu hurtigere. Det bliver måske den hurtigste omstillingsproces, som det danske samfund skal igennem nogensinde,« siger Marie Bjerre, minister for digitalisering og ligestilling (V).

Man har i mere end et årti prognosticeret, at systemer med kunstig intelligens vil ændre samfundet. Brugen er da også steget omtrent 2,5 gang fra 2017 til udgangen af 2022, ifølge konsulenthuset McKinsey. Men under pandemien stagnerede udbredelsen.

Lanceringen af OpenAI’s system ChatGPT i november 2022 markerede dog ifølge eksperter startskuddet på en ny bølge af systemer, som kan anvendes bredere, nemmere og med større økonomisk gevinst end tidligere.

Siden har også bl.a. Microsoft, Bloomberg, Alphabet, Salesforce, IBM og en lang række andre større og mindre teknologiselskaber frigivet systemer, som de ellers har holdt fra markedet. De har ifølge konsulenthuset PwC for alvor fanget opmærksomheden hos mange ledere i både private og offentlige virksomheder.

»Kunstig intelligens er rykket fra ildsjælene og op på direktionsgangen, og der har den fået stor opmærksomhed,« siger Esben Toft, partner for digitalisering i PwC.

Automatisering og kunstig intelligens indtager lige nu de to øverste pladser på ønskelisten hos både danske og internationale topledere, ifølge den seneste globale undersøgelse fra PwC.

Hele 81 pct. af de danske topledere og 76 pct af de globale vil i år investere i automatisering, som ofte indeholder kunstig intelligens. Omtrent 70 pct. planlægger at investere i avanceret teknologi som f.eks. mere generel kunstig intelligens.

En anden nylig måling lavet for World Economic Forum viser, at 57 pct. af topledere regner med at øge brugen af kunstig intelligens i deres virksomheder.

Novo Nordisk har allerede omtrent 1.000 ansatte beskæftigede med kunstig intelligens, men vil satse endnu større.

»Brugen af kunstig intelligens i resten af koncernen er meget fragmenteret lige nu, og det vil vi ændre på. Målet er at få det bredt ud på tværs af hele organisationen, så hver eneste proces vil blive optimeret og mere effektiv,« sagde Tonia Sideri, afdelingsleder i kompetencecenteret for kunstig intelligens hos Novo Nordisk, forleden til Børsen.

Investeringsbanken Goldman Sachs mener, at den nye bølge af modeller vil ramme de globale arbejdsmarkeder som en lægtehammer de kommende år.

De kan ifølge McKinsey bl.a. skrive glimrende computerkode, kommunikere godt i tekst og tale, lave marketingplaner, skabe hjemmesider, svare på komplicerede juridiske spørgsmål og finde mønstre i alt fra produktionsprocesser til prisen på finansielle aktiver.

Goldman Sachs analyserede 900 forskellige stillinger på det amerikanske arbejdsmarked og konkluderede, at to tredjedele vil blive berørt af den nye bølge af kunstig intelligens inden længe.

Den forventede implementering kan ifølge banken løfte det globale bruttonationalprodukt med 7 pct. – svarende til mere end to års normalvækst.

Men undervejs kan de også vende op og ned på styrkeforholdet mellem virksomheder og lande og sætte både arbejdsgivers og ansattes omstillingsevne under massivt pres.

»Vi står ved en afgørende skillevej for erhvervslivet,« siger Morten Granzau, vicedirektør i DI, landets største erhvervsorganisation.

»Det går virkelig stærkt lige nu. Når det går så hurtigt, som det ser ud til nu, så kræver det virkelig, at folk kan omstille sig. Det er ikke sikkert, at de kan gøre det,« fortsætter han.

Dansk økonomi har været igennem flere perioder med store omvæltninger. I 1940’erne var hver fjerde i arbejdsstyrken ifølge Dansk Erhverv ansat i landbruget. I 1960’erne var hver tredje ansat i industrien. I dag beskæftiger de to brancher henholdsvis omkring 3 pct. og under 10 pct. af arbejdsstyrken.

Disse tigerspring tog dog årtier. Den grønne omstilling er også trukket ud over mere end 15 år.

Denne gang ser vi ifølge Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, nok ind i en proces, som måske kun vil tage få år. Derved kan arbejdsmarkedet få store problemer med at følge med, mener han.

»Der er en bevægelse i gang nu og her. Derfor er det ret oplagt, at reformer, der øger arbejdsudbuddet, ikke kan stå alene længere. De skal gå hånd i hånd med tiltag, der uddanner, så kompetencerne matcher behovet i erhvervslivet,« siger Peter Halkjær.

DI og Dansk Erhverv ser bl.a. gerne, at man fra politisk side hurtigst muligt får styr på den lovgivning, der skal sætte rammerne for udbredelsen af den kunstige intelligens.

Man bør også sikre, at der bl.a. er it-folk nok til at bygge og opretholde systemerne. Der skal sættes turbo på opkvalificering for at hjælpe folk over i nye typer af stillinger, og endelig bør man kigge uddannelsessystemet efter, så man ikke uddanner unge, der ikke kan begå sig i den nye verden.

Udviklingen falder sammen med den stigende konkurrence mellem USA og Kina og en acceleration i den grønne omstilling, hvilket ifølge DI blot øger presset på regeringen for at handle hurtigt.

»Når spillepladen ændrer sig så afgørende, er det helt essentielt, at politikerne både herhjemme og i EU er skarpe. Ellers kan vi blive valgt fra, nu hvor virksomhederne i forvejen er villige til at kigge på, hvor de placerer sig,« siger Morten Granzau fra DI.