Fortsætter sin kamp mod inflationen: Fed hæver renten for 10. gang i streg

For 10. gang i træk har USA’s centralbank, Federal Reserve, besluttet at hæve sin ledende rente for at smide vand på den brandvarme inflation.

Det står klart efter centralbankens rentemøde onsdag aften dansk tid.

Centralbanken med Jerome Powell i front skruer mere konkret renteniveauet op med 0,25 procentpoint til intervallet 5-5,25 pct.

Forhøjelsen var som ventet af både analytikere og markederne.

Hvis man skal tro investorerne, er der tale om den sidste i rækken, siden Federal Reserve i marts sidste år iværksatte sin mest voldsomme serie af renteløft siden inflationskrisen i 1980’erne, viser data fra CMOE Group.

Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, mener det samme.

»Denne renteforhøjelse er formentlig den sidste fra Fed i denne omgang. Fremadrettet vil Fed have en mere afventende tilgang, hvor renten formentlig ikke hæves yderligere, men blot holdes på det nuværende niveau,« skriver han i en kommentar.

Forventningen ser ud til at være, at centralbanken allerede senere i år vil sænke renten igen. Årsagen er, at inflationstakten er dalet stabilt de seneste måneder, mens USA’s økonomi ventes at træde ind i en recession i løbet af 2023.

På samme tid er der sået tvivl om, hvorvidt Federal Reserve vil hæve sin rente mere i kølvandet på, at bankuroen, som startede med Silicon Valley Banks sammenbrud i marts, fortsat avler nervøsitet. Senest kollapsede First Republic Bank, og andre banker er dukket op på problemradaren.

»Usikkerheden om banksystemet er tydeligvis et afgørende element for Federal Reserve. Presset på særligt regionale og mindre lokalbanker i USA medvirker ganske sikkert til, at nogle amerikanere oplever mere restriktive banker og sværere adgang til lån,« skriver Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

Analytikerne vurderer, at udfordringerne i de små amerikanske banker er et signal om, at rentestigningerne har bidt sig fast i økonomien, hvilket vil få centralbanken til at lægge rentehammeren i værktøjskassen igen.

På samme tid mener de, at uroen vil resultere i, at bankerne strammer deres kreditvilkårene og bliver mere afholdende med at låne penge ud, hvilket vil de samme økonomiske konsekvenser som rentestigninger.

»Federal Reserve udtrykker netop i dagens pressemeddelelse stigende usikkerhed om, hvor stor en stramning bankuroen medvirker. Derfor er signalet fremadrettet også mindre klart. Væksten er stadig ganske solid, arbejdsmarkedet brandvarmt og inflationen alt for høj,« fastslår Frederik Engholm.

Federal Reserve balancerer derfor på en hårfin grænse mellem at sænke den økonomiske aktivitet for at tøjle inflationen eller udløse en nedtur - og bankuroen har været med til at besværliggøre centralbankens arbejde.

Kombineret med, at pengepolitiske stramninger ofte først slår igennem i økonomien med et-to års forsinkelse, så er spørgsmålet, om Federal Reserve vil se tiden an, før den vælger, om den hæver renten yderligere.

»Så vi har langt fra set den fulde effekt af de rentestigninger, der allerede er sket. Man kan frygte, at der pludselig kommer en ketchupeffekt, hvor afmatningen bliver voldsom, og arbejdsløsheden pludselig stiger kraftigt, det er i hvert fald set før,« skriver Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

»Den frygt bliver ikke mindre af, at der er problemer i flere af de regionale banker i USA, men risikoen ved at stramme for meget skal altså holdes op mod risikoen for, at den høje inflation bider sig fast,« fortsætter han.

Tilbage i marts landede inflationen i USA på 5 pct. – mindre end ventet.

Til sammenligning lød den inden da på 6 pct. i februar, mens den sidste år nåede op på 9,1 pct. Prisstormen er med andre ord aftaget betragteligt, men inflationen er fortsat langt fra Federal Reserves målsætning på 2 pct.

»Trods den dalende inflation eksisterer der stadig et prispres i den amerikanske økonomi, og farten på arbejdsmarkedet er højt. Det efterlader et åbent vindue for, at centralbanken hæver renten i dag,« betoner Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han bemærker, at jobskabelsen fortsat er stor og senest landede på 236.000 nye jobs i marts. På samme tid er ledigheden er tæt på et laveste i mere end 50 år.

Torsdag afholder Den Europæiske Centralbank (ECB) sit rentemøde, som står til at byde på lidt mere spænding. Her ventes ECB-chef Christine Lagarde at præsentere et renteløft på 0,25 eller 0,5 procentpoint.

»Den amerikanske rentestigning var forventet og kommer derfor næppe til at ændre markant ved markedsrenterne i Danmark her og nu. Der har afgørelsen fra Den Europæiske Centralbank torsdag langt mere direkte betydning, og her er der faktisk også denne gang spænding om udfaldet,« bemærker Las Olsen fra Danske Bank.