ECB slår med rentehammeren: Hæver renten med 0,25 procentpoint

For syvende gang på mindre end et år har Den Europæiske Centralbank (ECB) valgt at hive rentehammeren frem fra værktøjskassen og løfte sin rente med 0,25 procentpoint til 3,25 pct. Således står klart efter dagens møde i ECB’s Styrelsesråd, som fastsætter Euroområdets pengepolitik.

Centralbanken fortsætter dermed den mest voldsomme serie af rentestigninger, siden banken blev stiftet for bare 25 år siden.

»Det her er den kraftigste omgang renteforhøjelser, vi nogensinde har set fra ECB. Det er virkelig noget, der batter, og noget som vil slå inflationen ned. Det er gået vildt hurtigt. Men det har også været et vildt år for inflationen, som ECB må og skal tøjle. Det kræver store handlinger, og det har de leveret,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

For bare 10 måneder siden lå ECB’s rente på minus 0,5 pct. Men siden da er renten blevet hævet med i alt 3,75 procentpoint, så den i dag er på det samme niveau, som den var, inden Finanskrisen nåede til Europa i 2008.

Til gengæld bremser ECB en smule op. For siden oktober sidste år har centralbanken med Christine Lagarde i spidsen hævet renten med 0,5 procentpoint - og op til dagens rentemøde blev der da også spekuleret i, om ECB ville hæve sin styringsrente med 0,25 eller 0,5 procentpoint.

»Renteforhøjelsen er mindre end tidligere, fordi de tidligere renteforhøjelser endnu ikke er slået fuldt igennem,« fastslår Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, og fortsætter:

»Man har ikke mange erfaringer med at hæve renten kraftigt på meget kort tid. Derfor frygter man, at de kraftige renteforhøjelser pludselig kan sende økonomien i bakgear og arbejdsløsheden i vejret.«

For bare 18 timer siden besluttede USA’s centralbank (Fed) ligeledes at hæve sin rente med 0,25 procentpoint. Her spår markederne, at der er tale om den sidste rentestigning i denne runde, men i Euroområdet er billedet et andet, da inflationen er brandvarm og væksten ser stabil ud.

På samme tid har Europa ikke mærket til den samme uro i banksystemet, som der har været i USA de seneste måneder, hvor Silicon Valley Bank, Signature Bank og First Republic Banks kollaps har rystet markederne.

»Mens bankuroen er blusset op igen i USA, så forekommer det hele noget mere tilforladeligt ud i eurozonen. Den seneste bølge af uro i USA har ikke sat de store spor hos os. Dermed kan ECB nemmere end dens pendant i USA, Federal Reserve, køre videre med de politiske stramninger, som om næsten intet var hændt,« vurderer Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit.

Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, mener, at ECB sandsynligvis også vil blive mere varsom med at stramme sin pengepolitik yderligere inden for den nærmeste fremtid.

»Man kom endnu senere i gang med at stramme pengepolitikken pga. den høje inflation end den amerikanske centralbank, men også ECB har indhentet meget af det forsømte. At man nu er begyndt med de mere ”traditionelle” renteforhøjelser på 0,25 procentpoint er det første skridt mod en afslutning på renteforhøjelserne,« kommenterer han.

Prisstormen, som siden sidste år har hærget i Europa, resulterede i juli i, at ECB hævede sin rente for første gang siden 2011. Før da kendte den blot én retning: Nedad. Fra 2013 til slut-2022 var den således under 0.

Tilbage i oktober 2022 nåede inflationen i Euroområdet op på 10,6 pct. målt på årsbasis, men siden da er den bremset en del op, så inflationen i april landede på 7 pct. - en lille stigning i forhold til måneden forinden.

Niveauet er dog fortsat langt over ECB’s målsætning på 2 pct.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, mener derfor også, at vi nok ikke er færdige med at se renteforhøjelser fra ECB.

»ECB’s kollegaer i den amerikanske centralbank er nok færdige med at hæve renten, men jeg forventer, at ECB vil hæve renten et par gange hen over sommeren,« påpeger Allan Sørensen.