OECD: Verdensøkonomien har rundet svært hjørne
Verdensøkonomien er igen på vej op i fart efter en svær start på 2023. Men det bliver et svagt opsving, vurderer OECD i en ny prognose.
Det ser meget bedre ud for den globale økonomi end for blot få måneder siden. Men der er stadig udsigt til lavvækst, så langt øjet rækker.
Det er budskabet i OECD nye prognose i det såkaldte Economic Outlook.
»Verdensøkonomien er ved at runde hjørnet, men der er endnu et stykke vej til en stærk og holdbar vækst,« skriver Clare Lombardelli, cheføkonom i OECD.
Økonomierne skrumpede i 15 ud af OECD’s 38 medlemslande i fjerde kvartal sidste år – hvoraf hovedparten lå i Europa. Den globale vækst var nede i en hastighed svarende til en årsvækst på kun 2 pct.
Det gav en meget dårlig start på 2023, som i følge OECD vil betyde, at vækstraterne for året som helhed bliver lav.
Men kombinationen af faldende energipriser, dalende inflation, mindre flaskehalse i forsyningskæder, Kinas genåbning, et stærkt arbejdsmarked og solide finanser i husholdningerne trækker ifølge OECD nu verdensøkonomien langsomt op i fart igen.
OECD forventer, at det globale bruttonationalprodukt (bnp) vil vokse kun 2,7 pct. i år for derefter at øge farten 2,9 pct. næste år. Det voksede med 3,3 pct. sidste år.
Væksten i de rige lande i OECD ventes at falde fra 3 pct. sidste år til 1,4 pct. i år og næste år. I euroområdet ventes væksten at falde fra 3,5 pct. sidste år til 0,9 pct. i år efterfulgt af en vækst på 1,5 pct. i 2024.
Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2013 til 2019 i OECD og eurozonen var på hhv. 2,2 pct. og 1,9 pct.
»Den globale vækst faldt markant i løbet af 2022, men en række af de faktorer, der holdt den nede, er nu ved at fordufte. Alligevel vil opsvinget være svagt set med historiske briller,« skriver Clare Lombardelli.
Væksten stabiliserer sig i takt med at inflationen langsomt daler.
Den årlige stigning i forbrugerpriserne falder ifølge OECD fra 8,4 pct. i eurozonen i 2022 til 5,8 pct. i 2023 til 3,2 pct. i 2024. I USA ryger vi fra 3,9 pct. i år til 2,6 pct. næste år.
Det er dog stadig et stykke over de fleste centralbankers inflationsmålsætning på omtrent 2 pct., så OECD’s økonomer regner ikke med betydelige rentefald.
Det vil ifølge OECD sætte mange centralbankchefer i et svært valg mellem at kvæle det svage opsving med høje renter, eller at lade opsvinget slå rod med risiko for at perioden med høj inflation bider sig fast.
»Pengepolitiske beslutningstagere skal navigere en svær vej frem. Selvom den overordnede inflation er faldet sammen med energipriserne, så er kerneinflationen stadig høj, og endda højere end mange havde regnet med før,« skriver Clare Lombardelli.
Dansk økonomi har en tilsvarende profil og ventes ifølge OECD at vokse med kun 0,7 pct. i år efterfulgt af et svagt opsving på 1,4 pct. næste år.
Inflationen vil falde til 3,2 pct. i 2024.
