Nye jobtal lavere end ventet: Arbejdsmarkedet mister fart i USA

Arbejdsmarkedet fortsætter med at køle af i USA, hvor der ifølge den månedlige jobrapport fra Bureau of Labor Statistics blev skabt 187.000 jobs uden for landbruget i juli - mindre end de 200.000, der var ventet.

Tallet, der er blevet døbt ”kongetallet”, eftersom det er med til at tegne et billede af tilstanden i verdens største økonomi, er således lavere end det fra juni, hvor der blev skabt 209.000 nye jobs uden for landbruget.

Juni-tallet er dog blevet revideret ned til 185.000 i den nye rapport.

»Det er kun anden gang i 2,5 år, at jobvæksten ligger under 200.000,« bemærker Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar og fortsætter:

»Men dagens jobtal er stadig bundsolidt, og en yderligere opbremsning i arbejdsmarkedet er stadig påkrævet.«

Når der skabes masser af nye job, vidner det om, at økonomien vokser, mens en mindre jobskabelse er en indikator på, at væksten bremser op.

Gennem det seneste år har det amerikanske arbejdsmarked overrasket til den positive side, hvilket har åbnet døren for, at USA’s centralbank (Fed) har løftet sin toneangivende rente betragteligt for at tæmme inflationen.

Derfor er der i disse dage ekstra spænding om jobrapporten, da den har indflydelse på inflationen og er med til at afgøre centralbankens strategi.

Frederik Engholm mener, at det nye jobtal indikerer, at der efter et langt aftræk er ved at være lidt mere normale temperaturer på arbejdsmarkedet.

»Jobvæksten skal dog endnu længere ned over de kommende måneder for at undgå flere renteforhøjelser fra Federal Reserve. Vi forventer at se jobvæksten kravle ned på omkring 50.000 om måneden sidst på året,« fastslår han.

På sit seneste rentemøde løftede Fed renten med 0,25 procentpoint, men på mødet forinden undlod at centralbanken at stramme sin pengepolitik.

Hos Sydbank mener seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel, at de nye tal kan understøtte, at Fed har hævet sin rente for sidste gang i juli. Men arbejdsmarkedet er solidt, og døren står derfor på klem for nye renteløft.

»Uagtet et stærkt arbejdsmarked, så forventer vi, at Fed holder renten i ro på næste rentemøde i september og ser tiden an. Kommer der et nyt rentehop fra Fed, så er det vores forventning, at det sker på rentemødet i november,« betoner han.

Ud over de nye tal for jobskabelsen offentliggjorde Bureau of Labor Statistics også tal for arbejdsløsheden, som overraskende dalede fra 3,6 pct. til 3,5 pct. i juli.

Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri påpeger, at lønningerne desuden steg med 4,4 pct. over det seneste år, hvilket var mere end ventet. Her lød estimatet for juli på 4,2 pct.

»Jobvæksten er langsomt på vej ned, men det er foreløbigt en meget blød opbremsning, vi ser på det amerikanske arbejdsmarked,« skriver han og tilføjer:

»Lav ledighed og store lønstigninger giver bekymringer i den amerikanske centralbank, da det kan forlænge perioden med høj inflation.«

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, kalder det »imponerende«, at ledigheden i USA fortsat er nær det laveste niveau i over 50 år efter en tid med tårnhøj inflation, voldsomme rentestigninger og svækket købekraft.

Hos Danske Bank forventer chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann, at udsigterne for arbejdsmarkedet er negative.

»Vi forventer, at væksten i amerikansk økonomi bremser op senere på året, hvilket også vil afspejle sig i et svagere arbejdsmarked og flere arbejdsløse. For nu ser økonomien og arbejdsmarkedet dog robuste ud,« anslår han.