Centralbanker i tvivl: Skift i økonomien kræver måske endnu højere renter

Halvandet år inde i deres kamp mod inflationen må mange centralbanker i den vestlige verden konstatere, at slaget ikke er vundet endnu.

Inflationen er stadig for høj, og økonomien så stærk, at prisstigningerne stadig risikerer at blive hængende i årevis.

»Både inflation og arbejdsmarked skal ind i en mere holdbar udvikling. Det er alt for tidligt at erklære sejr endnu,« skriver Alan Detmeister, økonom hos UBS, i en note forleden.

Markedet håber at få et signal om centralbankernes næste træk, når mange af dem mødes i den lille by Jackson Hole i Wyoming i USA på torsdag og fredag.

Her taler cheferne for Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB), Jerome Powell og Christine Lagarde, begge fredag.

De vil sandsynligvis tale om situationen her og nu, men ifølge eksperter også om de strukturelle skift i økonomien, som fremover vil påvirke deres virke.

Bagtæppet er de hurtigste rentestigninger i nyere tid, som bl.a. har løftet renten på et 30-årigt fastforrentet boliglån herhjemme fra 0,5 pct. til 5 pct. - og fra -0,25 pct. til 3,7 pct., på et tre-årigt boliglån.

Men trods rentestigningerne har boligmarkederne i mange vestlige lande stabiliseret sig i år.

Ledigheden er også rekordlav eller tæt på rekordlav i både eurozonen og USA.

Især den amerikanske økonomi viser stadig overraskende styrke. I sidste måned fjernede Fed en recession fra sin prognose for landets økonomi.

Samtidig ligger den sejlivede kerneinflation, som findes ved at trække energi og uforarbejdede fødevarer ud af hovedtallene, stadig på hhv. 4,7 pct. og 5,5 pct. i USA og eurozonen.

Det er langt over begge centralbankers inflationsmålsætning på omtrent 2 pct.

»De fleste er blevet overrasket over, at rentestigningerne ikke har haft en mere dæmpende effekt på den økonomiske aktivitet og inflationen, end de har haft,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Analytikere i bl.a. SEB og UBS regner derfor med, at Jerome Powell og Christine Lagarde vil skrue bissen på i deres taler fredag eftermiddag dansk tid.

Mange i markedet regnede ellers med, at især Fed var færdig med at løfte sine renter.

Udsigten til højere renter – eller til høje renter i længere tid end ventet - har været med til at presse renterne på obligationer opad i august.

Fleksrenterne herhjemme er nu de højeste i 14 år.

De højere renter får også priserne på vækst- og teknologiselskabernes aktier til at se endnu dyrere end før.

Kursfald på disse papirer har derfor presset de generelle indeks ned de seneste uger. Også kryptovalutaer som Bitcoin er ramt.

Men især Powell vil måske gå endnu længere end det, vurderer Helge Pedersen.

Temaet for mødet er nemlig de strukturelle – eller langsigtede – ændringer i økonomien.

Nogle af de vigtigste ændringer kan være dem, som under overfalden allerede er med til at holde inflation oppe, eller som gør økonomierne mere immune overfor de høje renter.

Debatten kan derfor hurtig dreje sig om, hvorvidt man har undervurderet, hvor langt renten skal op, før den er restriktiv.

»Fed er bekymret for, at arbejdsmarkedet er for stærkt. Den er bekymret for, at inflationen ikke kan holdes nede, medmindre arbejdsmarkedet bliver mindre stramt, og lønstigningerne falder tilbage igen,« skriver Jesper Rangvid, professor på CBS, i sin seneste blog.

Den såkaldte naturlige realrente giver en økonomi i balance. Beregninger fra adskillige centralbanker viste før pandemien, at den faldt kraftigt efter finanskrisen.

Herhjemme viste beregninger fra Nationalbanken i 2019, at en øget opsparing blandt ældre generationer var med til at sænke den naturlige realrente fra omtrent 2 pct. før finanskrisen til -2 pct. efter.

ECB regnede sig frem til en naturlig realrente på mellem 0 pct. og – 2 pct. på nogenlunde samme tidspunkt.

I USA lå den på omtrent 0 pct., viste beregninger fra Fed.

Med en så lav naturlig realrente, var de negative pengepolitiske renter helt frem til sommeren 2022 slet ikke et problem for økonomien, lød det.

Men nye beregninger fra Fed sætter nu den naturlige realrente til mellem 2 pct. og 4 pct. i USA.

I eurozonen kan den ifølge Helge Pedersen også sagtens ligge på omtrent 2 pct. i dag.

Hvis det er tilfældet, var feds rente på 0 pct. indtil for halvandet år siden og ECB’s på - 0,5 pct. sidste sommer ekstremt lempelig.

Det kan ifølge Helge Pedersen sammen med en ekspansiv finanspolitik forklare, hvorfor inflation fik så voldsomt fat.

Den nuværende pengerente på hhv. omtrent 5,5 pct. i USA og 3,75 pct. i eurozonen er i samme lys heller ikke ret restriktiv, vurderer han.

Det forklarer ifølge Helge Pedersen måske, hvorfor økonomien og boligmarkederne stadig er så stærke.

»Man kommer nok til at hæve sin vurdering af den neutrale rente. Derved var alle de rentestigninger, vi havde fra 0 pct. til 3 pct, kun for at gøre pengepolitikken mindre ekspansiv. Det vil også være et kraftigt signal om, at vi ikke kommer i nærheden af nulrenter igen i lang tid,« siger Helge Pedersen.