Fortsæt til indhold

Regeringen afblæser alle kriser: Økonomien undgår inflationskrise, lønspiral og nedsmeltning på boligmarkedet

De positive toner i dansk økonomi hviler dog på et spinkelt grundlag. Fjerner man medicinalindustrien fra tallene, ser det langt fra så rosenrødt ud.

Det trykte eksemplar af regeringens finanslovsforslag FL 2024 modtages af Finansminister Nicolai Wammen (S) i Finansministeriet i København onsdag den 30. august 2023.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Økonomi

Regeringen tegner et optimistisk billede af de kommende år i sin nye økonomisk prognose. Alle kriser, som man var nervøs for i starten af året, er nu stort set ude af tallene.

Men fremgangen skyldes i store træk en eksplosion i medicinalindustrien og særdeleshed i Novo Nordisk, mens store del af industrien allerede har det svært.

»Hovedscenariet for den videre udvikling er en blød landing for dansk økonomi. Det er således forventningen, at presset på arbejdsmarkedet aftager, og at arbejdsmarkedet ikke overophedes. Heri ligger også en forventning om, at der ikke opstår en pris-løn-spiral, hvor pris- og lønstigninger bliver gensidigt forstærkende,« skriver regeringen i sin Økonomiske Redegørelse der torsdag ramte gaden sammen med udspillet til Finansloven for 2024.

Regeringen opjusterer sin prognose til en vækst i bruttonationalproduktet (bnp) i år på 1,2 pct. mod et skøn i maj på 0,6 pct. Vækstskønnet næste år på 1,4 pct. er uændret.

Beskæftigelsen er 41.000 personer højere ved udgangen af 2024 end i prognosen fra maj.

Hvor man i maj regnede med et fald i huspriserne på 9,2 pct. i år, så er faldet halveret i skønnet fra august.

Der bliver også plads til prisstigninger på 1,4 pct. næste år mod et tidligere skøn på prisfald på 0,5 pct., mener regeringen.

Inflationen brænder langsomt af, og man ser en »fuld normalisering af prisudviklingen« efter 2024.

En stor del af opjusteringen skyldes ifølge regeringen, at dansk økonomi har klaret første halvdel af 2023 langt bedre end frygtet.

Dansk økonomi voksede ifølge regeringen således med knap 0,8 pct. i første halvår, mens mange andre lande, og især nogle af vores store markeder, oplevede stagnation.

Især på tre af vores fire største markeder - Tyskland, Sverige og Kina – har nøgletallene på det seneste har set meget dystre ud.

Udviklingen skyldes dog i stor udstrækning høj aktivitet i medicinalsektoren og i særdeleshed hos Novo Nordisk, skriver regeringen.

Hvis man renser tallene for udviklingen i medicinalindustrien, ville der ifølge regeringen have været stilstand i den samlede værdiskabelse i økonomien siden slutningen af 2021.

»Dansk økonomi kan siges at være todelt, og væksten i bnp det seneste 1,5 år afspejler således ikke generel fremgang på tværs af økonomien,« skriver regeringen.

»Medicinalindustrien, anført af Novo Nordisk, har opretholdt et højt produktionsniveau i første halvdel af 2023 med juni som et foreløbigt nyt højdepunkt. Den videre udvikling i den danske medicinalindustris aktivitet vil fortsat have stor betydning for især bnp og eksport,« fortsætter man.

Regeringen går så vidt som at indikere, at der måske allerede er en nedtur under opsejling i store dele af industrien.

»Stagnationen i resten af økonomien og tilbagegangen i den øvrige industri, dvs. når der ses bort fra medicinalindustrien, indebærer, at mange virksomheder givetvis har et behov for at tilpasse kapaciteten og omfanget af ansættelser. Virksomhederne har allerede reduceret deres investeringer i maskiner og udstyr som følge af de stigende finansieringsomkostninger og vigende afsætning. Hertil kommer, at værdiskabelsen pr. arbejdstime er faldet i løbet af de seneste to år, når der ses bort fra industrien,« skriver regeringen.

Artiklens emner
Økonomisk Redegørelse
Dansk økonomi