»Russerne er meget dygtige og kreative«: Kraftig stigning i dansk eksport til landene omkring Rusland bekymrer
Russerne vil gå langt for at få fat i de produkter, som de har brug for, selvom de er sanktionerede, vurderer eksperter. En kraftig stigning i danske virksomheders salg til lande omkring Rusland rejser derfor flere spørgsmålstegn.
Danmarks eksport til Ruslands nabolande er steget kraftigt i kølvandet på krigsudbruddet i februar sidste år, viser en analyse fra tænketanken Kraka. Det vækker bekymring for, at sanktionerne mod Rusland og Belarus omgås systematisk.
Direktør for Kraka Peter Mogensen mener, at vi står med et kæmpe problem.
»Der er et påfaldende sammenfald mellem en eksplosion i eksporten til disse lande og krigens start. Det kan ikke være et tilfælde. Det er så indlysende og så bekymrende, at det må føre til handling for både EU og de danske myndigheder,« siger Peter Mogensen.
Fra 2015 til medio 2023 er dansk vareeksport til Kasakhstan og Georgien tredoblet, viser analysen fra Kraka. Eksporten til Armenien er firedoblet, mens den er mere end femdoblet til Tadsjikistan.
Lang størstedelen af stigningen er kommet efter krigsudbruddet i februar 2022, viser analysen.
Noget af stigningen skyldes ifølge interesseorganisationen DI dog, at varer til disse lande ofte flød gennem Rusland. Nu ryger de direkte afsted.
Dertil er det blevet sværere at sælge varer direkte til Rusland, selvom de ikke er sanktioneret, eftersom banker ikke er glade for at flytte penge ind og ud af landet. De kommer nu ifølge DI ind via de omkringliggende lande.
Men ifølge Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI, kan der også være forsøg på omgåelse af sanktioner i tallene.
»Der ér risiko for, at sanktionerede produkter, som sælges til andre lande, bliver videreført til Rusland,« siger han.
»Sanktioner er aldrig vandtætte. Det kan være svært for virksomhederne at kontrollere, hvor varerne ender i tredje eller fjerde led, hvis man sælger til en distributør i f.eks. Mellemøsten eller Latinamerika.«
Herhjemme er bl.a. Rockwool og Danfoss blevet undersøgt af Erhvervsstyrelsen for sanktionsbrud. Begge er blevet frikendt.
Erhvervsstyrelsen har hidtil i år været involveret i 51 sager om potentielle brud på sanktioner mod Rusland. Heraf er 24 stadig under behandling. Tre er blevet overdraget til politiet.
Styrelsen mener, at virksomhederne «generelt« tager sanktionerne »meget seriøst«, men er samtidig »meget opmærksom på den stigende eksport af sanktionerede produkter til lande, som grænser op til Rusland,« lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen til Finans.
På samme måde er Toldstyrelsen, der står for kontrollen ved grænsen, også »opmærksom på ændrede handelsmønstre«, skriver styrelsen i et svar til Finans.
»Der er risiko for, at stigningen i samhandlen med visse lande kan være en indikation på, at landene benyttes til at omgå handelssanktioner, hvor slutdestinationen f.eks. i virkeligheden er i Rusland eller Belarus,« skriver styrelsen.
Andre lande har også set deres eksport stige kraftigt til områderne omkring Rusland. I Sverige har man f.eks. registreret en kraftig stigning i eksporten af varer til lande som Armenien, Kasakhstan, Usbekistan og Turkmenistan.
Det omhandler bl.a. varer med dobbelt anvendelse til civile og militære formål såsom vaskemaskiner og køleskabe, der indeholder mikrochips.
Den tyske eksport til Georgien var 92 pct. højere i første kvartal 2023 end i samme periode året før. Den var 126 pct. højere til Kasakhstan, 172 pct. højere til Armenien og 154 pct. højere til Tadsjikistan, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
EU’s samlede eksport til Armenien er steget med 165 pct. fra 2021 til udgangen af 2022. Den er steget med 94 pct. til Kasakhstan og med 58 pct. til Georgien.
Højt på listen over dansk eksport til både Armenien og Georgien ligger ifølge Kraka bl.a. kategorien elektrodiagnosticerende apparater.
Der bliver også mange solgt haner og ventiler til Kasakhstan og digitale databehandlingsmaskiner til Tadsjikistan, ifølge Krakas analyse.
Disse typer af varer findes på en omfattende liste fra EU over varegrupper, som burde være et faresignal. Man har ifølge EU nemlig set en stor stigning i eksporten af specielt disse varer til lande omkring Rusland, og derefter en stigning i eksporten af samme varer fra disse lande til Rusland.
11 gange har EU opdateret eller udvidet sin sanktionsliste, som Danmark også følger. Den seneste ramte gaden i sommerferien og indeholdt bl.a. en spejling af sanktionerne over mod Ruslands nabo Belarus.
Ifølge Peter Bay Kirkegaard og de to styrelser bør virksomhederne være opmærksomme, og der er en række klokkeklare alarmsignaler, som virksomhederne bør være opmærksom på.
En ny ordre fra en ukendt kunde eller en stigning i ordren kan være et faresignal.
Også nye eller større ordrer fra distributører fra Mellemøsten, Brasilien eller Mexico kan være et faresignal, vurderer de, fordi her er russerne for alvor begyndt at købe ind.
Hvis man er i tvivl, bør man ifølge Peter Bay Kirkegaard få flere informationer. Få f.eks. adressen og brug Google Maps til at se, om kundens domicil ser legitimt ud, lyder det bl.a. fra Peter Bay Kirkegaard.
»Russerne er meget dygtige og kreative i forhold til at få fat i de produkter, som de har brug for. Hvis der er nogle produkter, som de har kritisk behov for, så vil de gå meget langt for at få fat på dem. De forsøger med alle mulige fordækte metoder,« siger Peter Bay Kirkegaard.
