Vismændene løfter vækstskøn for dansk økonomi
Robustheden i den danske økonomi har igen overrasket vismændene fra De Økonomiske Råd, der i en ny prognose opjusterer udsigten for væksten og beskæftigelsen.
For bare et år siden forudså De Økonomiske Råds vismænd en dyb krise i dansk økonomi. Men siden da har de måttet krybe til korset og afblæse den sorte spådom - og nu ændrer de igen vækstudsigterne til det bedre.
For i en ny rapport spår de, at Danmarks BNP vil vokse med 1,7 pct. i år og 1,3 pct. næste år, hvilket er en opjustering fra den tidligere prognose fra efteråret, hvor de estimerede en vækst på 1 pct. i både 2023 og 2024.
Men i verdensøkonomien ser situationen dårligere ud. Her står væksten til at miste fart som følge af de stigende renter. Til gengæld regner man med, at vækst i medicinalindustrien vil være med til at holde Danmark oven vande. Uden den ville dansk økonomi sandsynligvis stå bomstille.
Forventningen er ifølge vismændene, at den afdæmpede internationale aktivitet vil ramme de danske virksomheder, og sammen med de høje renter vil det medføre »omtrent stilstand i økonomien«, når man ikke medregner medicinalindustrien, i 2023-2024, betoner de i rapporten.
»Overordnet leverer det et billede af, at økonomien er bundsolid, men at væksttempoet går ned, hvilket er klart, når resten af verden har svært ved at holde sig kørende,« siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Vismændene konstaterer, at langsommere vækst vil resultere i faldende beskæftigelse de næste år. I 2024 estimeres beskæftigelsen at falde med 20.000 personer, hvilket er mindre end et fald på 46.000 personer, der blev forudset i sidste rapport. Men der er ikke udsigt til, at det enorme pres, som arbejdsmarkedet har mærket de seneste år, aftager foreløbigt.
»Kapacitetspresset på dansk økonomi er betydeligt. Selv om der er udsigt til en vis afmatning, vurderer vi, at beskæftigelsen også i de kommende år vil ligge på et højt niveau,« siger Carl-Johan Dalgaard, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet og overvismand, i en meddelelse.
Vismændene ser desuden lysere på inflationen, som spås at lande på 3,8 pct. i år og 2,6 pct. næste år. For seks måneder siden regnede man med, at inflationen på årsbasis ville ende på 4,3 pct. i 2023 og 2,9 pct. i 2024.
Årsagen er, at energipriserne er faldet væsentligt, hvilket har medført, at energi i dag bidrager negativt til inflationen. På den anden side stiger det indenlandske inflationspres i Danmark især i kraft af stigende lønninger.
Presset vil ifølge vismændene blive mindre, efterhånden som danskernes realløn stiger - og det er der ifølge den nye prognose udsigt til. Faktisk allerede i år, hvor timelønnen ventes at stige med 4,5 pct. - og overgår inflationen - mens lønstigningerne tager til og stiger med 5,9 pct. i 2024.
Sidstnævnte er den kraftigste lønvækst nogensinde målt ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) statistik, som strækker sig tilbage til 1995.
Her er årsagen ifølge De Økonomiske Råd, at det danske arbejdsmarked fortsat er meget stramt, mens lønstigningerne sandsynligvis vil overstige dem, som er aftalt i overenskomsterne. Det vil holde liv i inflationen, da de øgede lønomkostninger får virksomhederne til at hæve deres priser.
Derfor har vismændene også en bøn til politikerne. Finansloven for 2024 bør være strammere, end der er lagt op. For det underliggende prispres i økonomien er stadigvæk betydeligt, selv om inflationen er aftaget skarpt.
»Med de nuværende udsigter for dansk økonomi vurderer vi, at finanspolitikken næste år burde strammes i forhold til regeringens finanslovsforslag,« understreger overvismand Carl-Johan Dalgaard.
Offentliggørelsen af De Økonomiske Råds rapport sker, få uger efter at Nationalbanken udgav en lignende prognose for Danmarks økonomi.
Heri lød det ligeledes, at Danmarks BNP vil vokse med 1,7 pct. i 2023 og 1,3 pct. i både 2024 og 2025, mens Nationalbanken rådede regeringen til at føre en strammere økonomisk politik for at holde inflationen i kort snor.
Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lød det i en prognose fra august også, at økonomien styrer mod en vækstafmatning, men ikke en nedtur.
Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, bemærker, at prognoserne - efter to år, hvor der har været stor uenighed om, hvor økonomien skal hen - tegner samme billede af, at den styrer mod en blød landing med en periode med lavere vækst og en »lettere« stigning i ledigheden.
»Problemet med det billede er bare, at der er en stor sandsynlighed for, at det ikke ender sådan. For vores erfaring fortæller os, at landingerne i økonomien, som vi snakker om, sagtens kan se ud til at være fine i lang tid, men pludselig accelerere, så man får et tilbageslag,« siger Las Olsen.
Han er bange for, at de seneste års rentestigninger fra centralbankerne ikke har slået fuldt ud igennem på økonomien, men at det vil komme, hvilket hurtigt risikerer at ændre vækstbilledet i Danmark til det værre.
»Derfor skal man ikke stirre sig blind på de lidt rosenrøde forudsigelser. Forhåbentligt har centralbankerne doseret rentestigningerne rigtigt, og sådan ser det ud indtil videre, men når man ser på historien, så har det været svært at stramme uden at udløse en krise,« fortæller Las Olsen.
Jan Størup Nielsen fra Nordea stemmer i:
»Hvis vækstbilledet holder, så er det en meget, meget blød landing, vi ender i - og det er næsten et drømmescenarie, at vi får sådan en mild afmatning efter en tid med så kraftig vækst, som vi har haft,« siger han.
»Jeg tror, at hvis man ser på de fleste økonomiske modeller, så siger de nok, at vi burde være i en recession nu,« fortsætter Jan Størup Nielsen.
