For første gang i mere end et årti har Grækenland sikret sig en vigtig status på finansmarkederne

Grækenland er godt i gang med økonomisk at genskabe historien om Fugl Føniks, der rejste sig fra asken. Det store kreditvurderingsbureau S&P Global har nemlig hævet sin vurdering af sundhedstilstanden i den græske økonomi.

Den er godt nok kun hævet med et nøk, men ikke desto mindre har Grækenland den nye rating nu en såkaldt investment grade-rating hos ét af de tre store kreditvurderingsbureauer. Det er første gang i mere end et årti, at Grækenland kan fremvise det.

»Det er en kæmpe sejr for Grækenland og for de græske regeringer, som over de seneste år har gennemført en stram hestekur, og som på trods af en pandemi har ført landet til, at man nu er med i det fine selskab med en investment grade-rating,« siger Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

De enkelte landes evne til at betale gæld tilbage bliver vurderet af de såkaldte kreditvurderingsbureauer. Inden for denne verden taler man om de tre store. Det er S&P Global, Moody’s og Fitch.

De tildeler en såkaldt rating, der overordnet spænder fra investment grade til junk. Inden for disse to findes så en masse underkategorier. Generelt gælder det, at en dårligere rating vil resultere i en højere rente - og omvendt.

»Det betyder noget, når man skal optage lån, og så giver det adgang til en anden investorgruppe, som man ikke tidligere har haft. Der var mange private investorer, som tidligere brændte fingrene på den græske gæld, fordi værdien blev nedskrevet, da Grækenland ikke kunne klare sine betalinger. De vil nu være på sikrere grund, og så vil det betyde, at man vil kunne komme ind under ECB-programmer med den nye status. Så det er virkelig en milepæl,« siger Helge J. Pedersen.

Historien om Grækenlands genrejsning tog sin begyndelse under finanskrisen, hvor det ene skelet efter det andet nærmest væltede ud af skabet.

Det kom bl.a. frem, at landet havde snydt på vægten i forhold til at komme med i eurosamarbejdet, og at landets gæld var meget større, end det havde set ud tidligere.

Problemerne udviklede sig siden til det, der blev en reel gældskrise. Her cirklede det sydeuropæiske land i flere år og ad flere omgange omkring det værst tænkelige scenarie: En statsbankerot.

Tre store hjælpepakker fra EU og Den Internationale Valutafond på samlet set et trecifret milliardbeløb målt i euro samt store nedskæringer på de offentlige budgetter holdt det økonomiske kollaps på afstand. Men udviklingen blev mødt af voldsomme protester i den græske befolkning, der var imod de store nedskæringer.

»Det har været en hestekur. Det er det eneste ord, som beskriver udviklingen. Offentligt ansatte har fået barberet deres indkomster kraftigt, der er blevet gennemført både arbejdsmarkeds- og strukturreformer, og det har alt sammen stillet store krav til befolkningens tilpasningsevne. Der er slet ingen tvivl om, at det har været en barsk omgang for den almindelige græker,« forklarer Helge J. Pedersen.

Det var ikke kun nedskæringer, som fulgte med hjælpepakkerne. Det samme gjorde en skærpet overvågning fra EU’s side af den græske økonomi. Alt sammen var med til at bringe den græske økonomi i den rette retning, men genopretningen har taget år. Mange år.

Først i 2018 trådte den græske økonomi officielt ud af den tredje og sidste af de store hjælpepakker.

I sensommeren 2022 blev den skærpede overvågning af den græske økonomi droppet fra EU’s side, og siden har man i det græske arbejdet videre på at få hævet sin kreditvurdering til investment grade via en stram finanspolitik.

Som de fleste andre økonomier i verden blev Grækenland i 2020 ramt hårdt, da coronapandemien skyllede ind over verden.

Det resulterede i et fald i bruttonationalproduktet (bnp) på 9 pct. Året efter bød på en vækst på 8,4 pct., mens væksten i 2022 endte på 5,9 pct.

Ifølge den seneste prognose fra den græske centralbank er der lagt op til en vækst på 2,2 pct. i år, og der er udsigt til et overskud på det såkaldte primære budget for Grækenland.

Selv om væksten er positiv, og Grækenland nu har en investment grade-rating hos ét af de store kreditvurderingsbureauer, er udfordringerne ikke helt ovre for Grækenland endnu, lyder det fra Nordeas cheføkonom.

»Gælden er fortsat stor, og renteniveauet i verden er på vej op, så man skal fortsat føre en meget disciplineret finanspolitik,« siger han.

På Aarhus Universitet har Philipp Schröder, der er professor ved Institut for Økonomi, fulgt med i udviklingen i Grækenland. Ifølge ham kan der med de nuværende rentestigninger på sigt opstå udfordringer i de enkelte landes budgetter.

»Inflationen er godt for gældsplagede lande, men højere renter er knap så godt. Vi kan komme til at se, at rentebetalinger bliver en belastning i forhold til statsbudgetterne. Det har man ikke skullet bekymre sig om tidligere, da renteniveauerne befandt sig helt nede i kælderen. Og vi har ikke set effekten fuldt ud endnu, da det først opstår, når gælden skal refinansieres,« siger Philipp Schröder.

Og han er ikke helt sikker på, at man med redningen af Grækenland har en køreklar skabelon, hvis andre europæiske lande skulle komme i problemer.

»Det er det, man håber, at man har. Men man skal være klar over størrelsesforholdet. Grækenland er en lille økonomi, så det, der virkede med Grækenland, vil ikke nødvendigvis virke for f.eks. Italien, hvis problemet skulle opstå,« siger Philipp Schröder.