Det amerikanske jobmarked slår forventningerne – men hastigheden er på vej ned

Hvis det amerikanske arbejdsmarked var et dollargrin, skulle det lige et smut forbi en tankstation for at få fyldt mere brændstof på. Efter i første omgang at have smadret forventningerne med et meget højere end ventet tempo i januar, står det nu klart, at jobmarkedet i verdens største økonomi har kørt i et lavere gear, end man i første omgang troede.

Det viser den månedlige opgørelse fra Bureau of Labor Statistics, som også går under navnet Kongen af Nøgletal, da den giver et fingerpeg om, hvordan den amerikanske økonomi har det.

»Jobrapporten har gode og dårlige nyheder,« konstaterer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.

Hvis vi begynder med det positive, så er det selve tallet for februar. Her var det på forhånd ventet, at der ville blive skabt 200.000 jobs, men tallet endte på 270.000. Altså et pænt stykke over det forventede.

Selv om dagens jobrapport slår forventningerne, sætter den dog udviklingen i de seneste måneder i et lidt andet lys, end man tidligere har troet. Jobskabelsen i både december og januar er nemlig blevet revideret ned. Og ret markant.

I første omgang blev december-tallet opgjort til 333.000, men det er nu blevet revideret til 290.000. Og samtidig er januar-tallet nu revideret ned til 229.000 fra 353.000.

»Netto er jobrapporten fra et beskæftigelsesperspektiv altså ikke så stærk, som den måske ser ud,« konkluderer Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, i en skriftlige kommentar.

Jobrapporten har ført til et nedadgående pres på renterne. Og det er ikke kun på finansmarkederne, at man holder et vågent øje med jobrapporten. Det samme gør man i Federal Reserve, som forventes at sænke sin ledende rente i løbet af året, da centralbanken er nået langt i sin kamp mod inflationen.

Sat på spidsen peger et stærkt arbejdsmarked mod en stram pengepolitik i en længere periode, mens et arbejdsmarked med mindre fart på peger i retning af en mulig rentenedsættelse, da inflationspresset dermed er mindre. Jobrapporten viser da også, at lønstigningerne er aftaget, mens arbejdsløsheden er steget en anelse.

Spørgsmålet er så, hvad det betyder i forhold til den amerikanske styringsrente.

»Det rykker den første rentenedsættelse nærmere,« lyder vurderingen fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Nogenlunde samme toner kommer fra Dansk Erhverv.

»Dagens jobrapport er god musik i ørerne på den amerikanske centralbank. Der er tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at lande blødt, og lønvæksten ser samtidig ud til at være under kontrol,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.