Pilen peger den rigtige vej: Inflationen fortsætter ned i eurozonen og nærmer sig den vigtige grænse på 2 pct.

Prisstormen, som blæste ind over Europa på bagkanten af coronakrisen, er nu aftaget så meget i styrke, at den ikke kommer langt op ad Beufortskalaen. Det viser det første estimat for inflationen i eurozonen i marts, som det europæiske statistikkontor Eurostat har offentliggjort.

Den første opgørelse af inflationen peger på, at den i marts landede på 2,4 pct. målt på årsbasis. Det er et fald i forhold til februar, hvor inflationen lød på 2,6 pct. Og det er samtidig lavere end ventet, for økonomerne havde nemlig regnet med, at tallet ville lande på 2,5 pct.

»Det er godt nyt. Inflationen har nu været under 3 pct. i et halvt år og fortsætter stadig med små skridt i den rigtige retning,« skriver Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Med dagens tal er inflationen rykket endnu et skridt tættere på Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning om en inflation på 2 pct. Og det er ikke kun den overordnede inflation, som er på vej i den rigtige retning. Det samme er den såkaldte kerneinflation, hvor man piller udviklingen i energi- og fødevarepriserne ud af ligningen.

Inflationstallet er dermed med til at bane vejen for en snarlig rentesænkning fra ECB, vurderer flere økonomer.

»Det mindre prispres er gode nyheder for ECB oven på et par måneder, hvor vejen mod inflationsmålsætningen har haft nogle bump. Det baner også vejen for, at ECB snart kan komme i gang med at sætte renten ned,« skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

I Dansk Erhverv peger cheføkonom Tore Stramer på, at det ikke kun er inflationen, som arter sig efter centralbankens smag. Det samme gør andre økonomiske nøgletal.

»Det er en udvikling, der betyder, at ECB nu så småt kan begynde at planlægge den første rentenedsættelse,« skriver Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

Styringsrenten i ECB ligger i øjeblikket på 4 pct. Det er det højeste niveau i centralbankens historie, og den nåede op på dette niveau, efter at den gik i gang med at hæve renten i sommeren 2022. Renteforhøjelserne kom, efter at inflationen i eurozonen bankede i vejret på bagkant af coronakrisen. Den nåede helt op over 10 pct. i efteråret 2022.

ECB har sit næste pengepolitiske møde i næste uge, og dermed har den altså reelt mulighed for at sænke sin ledende rente her. Men vi skal formentlig længere hen på året, før det sker, lyder vurderingen.

»Balancen tipper formentlig på rentemødet i juni, hvor ECB også præsenterer en ny vækst- og inflationsprognose,« skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.