En tale fra Joe Biden sætter spotlight på elendigt forhold: Eksperter taler om risiko for krig

Verdens to stormagter er på kollisionskurs, og på sigt kan resultatet blive en regulær krig mellem USA og Kina.

Sådan lyder advarslen, efter at spændingerne mellem de to lande i sidste uge igen kom til syne.

»Det ser ud til, at både USA og Kina i dag er et sted, hvor de forventer, at der kommer en konfrontation,« siger Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Opfattelsen af et svært anspændt forhold deles af Jonas Parello-Plesner, adm. direktør for organisationen Alliance of Democracies.

»På en lang række områder er der desværre ikke langt til en mulig konflikt,« siger han.

Vurderingen fra Mikkel Vedby Rasmussen er, at størrelsen på den kinesiske flåde spiller en vigtig rolle. Den er nemlig på vej til at kunne matche den amerikanske.

»Det kan for begge parter rent militært give mening at komme i en konfrontation. Spørgsmålet er, hvornår på kurven for den kinesiske flådes udvikling, man vil slå til,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Jonas Parello-Plesner peger også på, at der er spændinger blandt kineserne og amerikanerne i bl.a. Taiwanstrædet. Det kom til syne, efter at USA’s forsvarsminister ellers lige havde plejet dialogen med sin kinesiske kollega.

»Lige efter samtalen fløj det amerikanske flyvåben gennem Taiwanstrædet, som de ser som internationalt farvand, men som kineserne ser som deres eget. Det medfører selvfølgelig, at kinesiske fly går på vingerne. Så vi ser hele tiden muligheden for, at man kunne komme ind i en konflikt på flere måder,« siger han.

Det er en udmelding fra den amerikanske præsident, Joe Biden, der har fået forholdet mellem USA og Kina på radaren igen.

I sidste uge opfordrede Joe Biden til, at de amerikanske tariffer på kinesiske metaller bliver tredoblet, og i samme ombæring beskyldte han Kina for at snyde på vægtskålen med statsstøtte.

Ifølge Jonas Parello-Plesner og Mikkel Vedby er det ikke handelspolitikken i sig selv, der vil udløse en militær konflikt, men det illustrerer, at rivaliseringen mellem de to stormagter fortsat er i fuldt flor. Og intet peger på, at den del vil stilne af.

»Men Bidens administration sørger for at holde kanalerne åbne til kineserne og prøver at sikre, at de ved, hvad den anden part gør, så de kan sikre, at det forbliver en stormagtskonkurrence og ikke topper over i en stormagtskonflikt,« siger han.

I det danske erhvervsliv er der bekymring for, at rivaliseringen vil give en ny runde af handelsrestriktioner mellem USA og Kina.

»Det er det, man kan frygte,« svarer Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, på spørgsmålet om, hvorvidt meldingen fra præsidenten kan sætte gang i en ny bølge af tariffer fra begge sider af Stillehavet.

Omvendt er forholdet mellem USA og Kina allerede så højt oppe på konfliktskalaen, at det er svært at nå længere op, lyder det fra underdirektøren.

»Der er ikke tegn på, at det bliver bedre.«

Tilbage på Københavns Universitet peger Mikkel Vedby på, at udmeldingen fra Joe Biden hverken er begyndelsen eller slutningen på USA’s ageren over for Kina.

USA begyndte at skrue bissen på, da præsidenten hed Barack Obama. Der blev skruet op for det i Donald Trumps embedsperiode, og uanset hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg til november, vil det fortsætte.

Den amerikanske kurs er et opgør med den tidligere doktrin, hvor det handlede om at åbne flere markeder og gøre det nemmere at handle med hinanden, lyder vurderingen.

»Dagsordenen er i dag den stik modsatte. Nemlig at gøre sig mindre afhængig af Kina eller sikre sig mod kinesisk konkurrence,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

En lignende tendens ses i Europa, hvor retorikken over for Kina også er blevet skærpet. Det skal ses i lyset af, at Kina lige nu forsøger at genstarte sin træge økonomi ved at sende stribevis af billige produkter ud på verdensmarkedet til stor frustration for både amerikanere og europæere, siger Jonas Parello-Plesner.

Det hele handler dog ikke blot om Kina.

En særlig vigtig faktor er også den amerikanske valgkamp. Bidens budskab kom, da han førte valgkamp i Pennsylvania, og det skal også især ses som et signal til de amerikanske vælgere med job i stålindustrien.

»Det er et indgreb, som med kirurgisk præcision appellerer til vælgerne. Reelt har det ikke den store betydning,« siger Peter Thagesen med henvisning til, at USA’s import af stål fra Kina ikke betyder det store.

Det kan Allan von Mehren, chefanalytiker i Danske Bank, nikke til. Han er heller ikke overrasket over, at Biden vælger at skyde efter Kina igen. Det er blot endnu et skud af mange.

Han er ikke bekymret for, at det vil udvikle sig til en regulær handelskrig mellem USA og Kina.

»Det er en strøm af små tiltag, som selvfølgelig samlet begynder at blive mere og mere. Men Kina har ikke lyst til at kaste sig ud i en stor handelskrig lige nu med en økonomi, som er presset,« siger han.

Det kan dog ændre sig, hvis Donald Trump ender som ny amerikansk præsident efter det amerikanske præsidentvalg i november, tilføjer Allan von Mehren. Den tidligere republikanske præsident har nemlig varslet toldafgifter på 60 pct. på kinesiske varer.

Det er ikke mange måneder siden, at der var tegn på forbrødring mellem USA og Kina, da Joe Biden og Kinas præsident, Xi Jinping, mødtes ansigt til ansigt i San Francisco. Siden har der været en telefonisk dialog mellem de to verdensledere.

Men der skal ikke lægges for meget i de samtaler. For forholdet er stadigvæk – og vil formentlig forblive – meget anspændt, mener Allan von Mehren.

»Det er positivt, at de taler sammen, og man har genoptaget en dialog. Men rivaliseringen mellem de to lande er så stor, og der er ikke nogen tegn på, at det vil ændre sig,« siger han.

En talsperson fra det kinesiske handelsministerium oplyser via Kinas ambassade i København, at man har bemærket udmeldingerne fra USA.

Fra kinesisk side kalder man anklagerne om statsstøtte fra Joe Biden for »faktuelt grundløse« og retter i stedet skytset mod USA. Siden 2018 har USA med en begrundelse om »national sikkerhed« brugt tariffer på metaller til at tvinge handelspartnere til at »acceptere urimelige forhold«, lyder det fra kinesisk side.

»Vi opfordrer indtrængende USA til at se sine egne problemer i øjnene, stoppe med at øge tolden på kinesiske produkter og straks annullere yderligere toldforanstaltninger mod Kina. Kina vil tage alle nødvendige forholdsregler for at forsvare sine rettigheder og interesser,« lyder det i udtalelsen.