Et skridt tættere på vigtig grænse: Inflationen aftager i eurozonen
Inflationen er aftaget i eurozonen, efter at den de seneste måneder har været mere genstridig, end man havde ønsket sig i Den Europæiske Centralbank. Et tal fortsætter med et volde bekymring.
Inflationen i eurozonen er rykket et lille skridt nærmere en vigtig målsætning, og dermed bliver døren for flere rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) side senere på året fortsat holdt åben. Det viser det første estimat for inflationen i eurozonen i juni, som det europæiske statistikkontor Eurostat har offentliggjort.
»Det er godt nyt for både boligejere og ECB. Men der er også et par hår i suppen,« lyder det fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, i en skriftlig kommentar.
Inflationstallet tiltrækker sig ekstra meget opmærksomhed i øjeblikket. Det er nemlig afgørende for, hvilken pengepolitik ECB fører. Centralbanken med hovedsæde i Frankfurt har en målsætning om, at inflationen skal ligge på 2 pct.
ECB sænkede sin ledende rente fra 4 pct. til 3,75 pct. i juni, selv om inflationen i eurozonen i de seneste måneder ikke havde artet sig helt, som man kunne have ønsket sig i ECB.
Den første opgørelse af inflationen i juni peger dog nu på, at den i juni landede på 2,5 pct. målt på årsbasis. Det er et fald i forhold til maj, hvor inflationen lød på 2,6 pct.
Tallet for juni er samtidig på linje med forventningerne. Blandt de økonomer, som giver deres bud på inflationsudviklingen, var det på forhånd ventet, at tallet ville ligge på 2,5 pct.
Det er samtidig første gang siden marts, at inflationen aftager i eurozonen.
Og nu er vi så kommet til håret i suppen. Det er ikke alle de tal, som er blevet offentliggjort i dag, der udvikler sig, som man kunne ønske i ECB.
F.eks. rokkede den såkaldte kerneinflation, hvor man trækker udviklingen på fødevarer og energi ud af ligningen, sig ikke ud af stedet. Den ligger fortsat på 2,9 pct. målt på årsbasis.
Og dykker man endnu et lag ned og ser på udviklingen i servicepriserne, stod udviklingen også stille. Her var tallet 4,1 pct. målt på årsbasis, hvilket er det samme som i maj.
»Servicepriserne er årsagen til, at kerneinflationen fortsat ikke er nået ned på målet på to pct. Vi skal et stykke ind i 2025, før kerneinflation kommer ned på to procent,« vurderer Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.
Det helt store spørgsmål er, hvornår den næste rentenedsættelse fra ECB kommer.
Blandt de danske økonomer er meningerne delte. Nogle tror, at der kan komme endnu en rentenedsættelse til september, mens andre vurderer, at kalenderen skal vise december, før den næste kommer.
»Udviklingen i tjenestepriser bliver helt afgørende for, om ECB sænker renten yderligere. Som det ser ud nu, er der forhåbentlig udsigt til yderligere rentenedsættelser i år. Døren er stadig åben for, at ECB vil sænke renten igen til september. Men hvis ikke inflationen kommer mere under kontrol, er der risiko for at rentenedsættelserne bliver udskudt,« skriver Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
