ECB holder renten i ro efter længe ventet rentenedsættelse i juni

Den Europæiske Centralbank (ECB) puster ud, efter at den i juni sænkede sin styringsrente for første gang siden 2019. Det såkaldte Styrelsesråd, som fastsætter pengepolitikken i eurozonen, har nemlig besluttet at fastholde den ledende rente på 3,75 pct.

Dermed er den første del af dagens offentlige program forløbet fuldstændig som ventet. På forhånd var der nemlig lagt op til en decideret langgaber uden nogen ændring af renten eller nye røgsignaler om kommende pengepolitiske ændringer fra centralbanken med hovedsæde i Frankfurt.

»Dagens udmelding er helt og aldeles forventet,« skriver Piet Haines Christiansen, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.

Rentenedsættelsen i juni kom efter, at inflationen i eurozonen er aftaget mærkbart fra de tårnhøje niveauer, som den nåede op på i efteråret 2022. Siden juni har det været småt med diverse nøgletal for økonomien, som ECB har kunnet navigere ud fra.

»ECB vil se klare beviser på, at inflationen er under kontrol, inden de kommer med den næste rentesænkning. Store prisstigninger på hoteller, restauranter, kultur og rejser er med til at holde serviceinflationen på over 4 pct.,« skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Derfor er fokus allerede begyndt at blive rettet mod rentemødet til september. Her vil medlemmerne af Styrelsesrådet nemlig have en stribe nye tal samt en dugfrisk prognose fra ECB’s egne økonomer at forholde sig til.

Men retningen er der ikke så meget tvivl om. Renten bliver sat ned - det er bare et spørgsmål om, hvornår ECB igen kommer til at sænke renten. I dagens rentemelding understreger ECB da også, at man ikke på forhånd har lagt sig fast på, hvornår renten skal ændres. Den beslutning vil blive taget fra møde til møde, bliver det understreget.

Dermed er der heller ikke kommet klare signaler, som peger i den ene eller anden retning. Det var ellers tilfældet op til rentemødet i juni, hvor der fra ECB var kommet så mange signaler om, at man ville sænke renten, at alt andet end en rentesænkning ville have været en gedigen overraskelse.

»Det lader til, at ECB har lært af erfaringerne forud for juni-mødet, idet man ikke vil love noget om timingen af eller antallet af rentenedsættelser. Det kommer til at afhænge den økonomiske udvikling,« konkluderer Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners, i en skriftlig kommentar.

Det var kampen mod inflationen, som fik ECB til at sætte renten kraftigt i vejret. Og det er derfor også en aftagende inflation, som kan sende renten ned igen.

Den seneste opgørelse fra Eurostat viser, at inflationen i juni endte på 2,5 pct. målt på årsbasis. Det er et fald i forhold til maj, hvor inflationen lå på 2,6 pct. Omvendt var den såkaldte kerneinflation højere end ventet.

Dykker man længere ned i tallene, er den helt store udfordring i forhold til at få inflationen ned på målsætningen på 2 pct. den såkaldte serviceinflation. Den er tæt knyttet til udviklingen på arbejdsmarkedet, og en rekordlav ledighed i eurozonen rimer ikke på en lav serviceinflation. Den endte således på 4,1 pct. i juni.

Herhjemme er der delte meninger om, hvornår den næste rentenedsættelse fra ECB kommer. I Danske Bank venter man, at den først kommer til december, mens man f.eks. i Nykredit regner med, at der kommer en til september.

»Væksten i eurozonen er stadig ganske svag, og derfor er der behov for, at ECB gradvist sænker renten. Det, har vi en klar forventning om, vil ske næste gang i september. Vi forventer generelt, at ECB vil levere kvartalsvise lempelser det kommende års tid,« skriver Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit, i en kommentar.

ECB-chefen Christine Lagarde holder pressemøde klokken 14.45, men heller ikke her er der lagt op til nyt, hvis man spørger i Danske Bank.

»ECB har næppe nogen stor grund til at sende nye pengepolitiske signaler frem mod september-mødet allerede på dagens pressemøde. Markedet forventer da heller ingen nye signaler i dag, og man fristes til at sige, at dagens pressemødet blot skal overstås,« lyder det fra Piet Haines Christiansen.