Kæmpe EU-budget bliver modtaget med både varm omfavnelse og kold skulder fra dansk erhvervsliv

EU-Kommissionens forslag til historisk stort budget på 2 billioner euro, hvilket svarer til næsten 15 billioner kroner, for årene 2028-2034 bliver mødt med både stor optimisme og klare advarsler fra dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv ser muligheder i EU’s enorme investeringer, men slår fast, at midlerne skal målrettes skarpt og ikke spredes for bredt ud.

»EU’s næste budget skal være mere fokuseret, fleksibelt og fremtidsorienteret,« lyder opfordringen fra Andreas Geertsen, europapolitisk chef i Dansk Erhverv, i en skriftlig kommentar.

»Vi skal bruge pengene dér, hvor Europa skal kunne mere selv, så de gør en ægte forskel for Europas konkurrenceevne og investerer i europæiske løsninger og teknologier – bl.a. inden for forsvar, grøn omstilling, transport, life science, digitalisering og kritiske teknologier.«

Budgettet, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag har løftet sløret for, er det største i EU’s historie og skal matche »ambitionsniveau og behov« i en tid, hvor kriser indtager dagsordenen.

Etableringen af en ny konkurrencefond på 410 mia. euro er et centralt element i budgettet – og det er en pulje, som Dansk Erhverv hilser velkommen. Herfra lyder det, at konkurrenceevnefonden skal sikre strategiske investeringer i eksisterende styrkepositioner, men også i områder, hvor EU-landene »ikke må være for afhængige af andre«.

Hos Dansk Industri (DI) ser man også store muligheder i den nye fond:

»Den nye konkurrenceevnefond gør det lettere for virksomhederne at søge om EU-midler og giver langt bedre mulighed for at kanalisere pengene derhen, hvor de gør størst forskel,« udtaler Rikke Wetendorff Nørgaard, der er chef for europapolitik i DI, i en skriftlig kommentar.

Hun kalder det »et afgørende kursskifte, som vi længe har efterspurgt«.

Andreas Geertsen fremhæver grøn energi-infrastruktur som et eksempel og peger på, at investeringer i elnet og brintløsninger bør prioriteres. Et nøglepunkt for Dansk Erhverv er sideløbende teknologi og digitalisering.

Organisationen opfordrer EU til at øremærke mindst en fjerdedel af budgettet til teknologiske investeringer på tværs af Europas industrier.

»Europa står midt i en benhård global teknologikonkurrence,« lyder det.

»Hvis vi skal kunne konkurrere med USA og Kina, skal vi investere massivt i digitalisering og fremtidens teknologier som for eksempel kunstig intelligens og kvanteteknologi,« fortsætter Andreas Geertsen.

DI ser det som vigtigt, at fonden adresserer det såkaldte innovationsgab.

»Europa har i årevis haltet efter USA og Kina, når det handler om at få nye teknologier på markedet,« konstaterer Rikke Wetendorff Nørgaard.

»Vi har været gode til forskning og innovation – men knap så gode til det næste skridt: test, opskalering og markedsgørelse. Den nye fond adresserer netop det hul i værdikæden,« fortsætter hun.

Finansieringen af budgettet skal delvist ske gennem nye egne indtægter. Her foreslår kommissionen bl.a. en fælles EU-selskabsafgift (CORE), så store virksomheder skal yde faste bidrag til EU’s budget.

Men det forslag får en kold modtagelse hos Dansk Erhverv.

»Vi er ikke tilhængere af nye virksomhedsskatter. Virksomhederne skal være med til at sikre vækst og innovation – ikke belastes med nye afgifter fra EU. I stedet bør man prioritere bedre i de eksisterende budgetposter.«

Med rollen som kommende EU-formandskabsland indleder Danmark forhandlingerne om budgettet, og det mener Dansk Erhverv er en mulighed, som skal benyttes offensivt.

»Det giver os mulighed for at sætte en ambitiøs retning, så det næste EU-budget gør Europa stærkere – økonomisk, teknologisk og geopolitisk. Den mulighed skal vi gribe,« konstaterer Andreas Geertsen.

Rikke Wetendorff Nørgaard stemmer i.

»Der ligger allerede flere milliarder euro i programmer, der kan bruges langt bedre end i dag. Her kan EU frigøre flere midler i stedet for at introducere nye skatter,« bemærker hun.

Europa mangler ifølge den stærkt omtalte Draghi-rapport fra sidste år investeringer for 800 mia. euro om året for at styrke sin konkurrencekraft – vel at mærke langt mere, end der er sat af til i budgetforslaget til de næste år.

EU-Kommissionens forslag står nu over for at skulle forhandles blandt medlemslandene og kræver dernæst enstemmighed for at blive vedtaget.