Fortsæt til indhold

»Fuldstændig Uhørt«: Fed-fyring kan være vendepunkt i Trumps magtkamp

Natten til fredag skrev Donald Trump på Truth Social, at han har fyret Federal Reserve-guvernøren Lisa Cook efter anklager om snyd med realkreditlån. Den udmelding kan vise sig at være afgørende i præsidentens kamp mod de amerikanske institutioner.

Lykkedes det Donald Trump at indsætte en republikaner i stedet for Lisa Cook, vil han have overtal blandt centralbankens komitémedlemmer. Foto: Andrew Caballero-Reynolds Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Økonomi

Der er blevet føjet endnu et kapitel til den efterhånden lange bog om Donald Trumps forsøg på at få magt over de uafhængige institutioner. Dette kapitel kan dog vise sig at være point of no return og skabe vidtrækkende konsekvenser.

Sådan lyder reaktionen, efter at USA’s præsident Donald Trump natten til tirsdag dansk tid meddelte, at han har fyret Lisa Cook, som siden Joe Bidens regeringsperiode har været en del af Board of Governors i Federal Reserve.

»Der er jo slet ikke præcedens for det, Donald Trump foretager sig. Han prøver jo på alle mulige leder og kanter at forsøge at få så meget magt som overhovedet muligt,« siger Mikael Milhøj, der er chefstrateg og partner i Sterna Capital Partners.

Lisa Cook-kapitlet begyndte i sidste uge, da direktøren for Federal Housing Finance Agency, William Pulte, sendte et brev til rigsadvokaten Pam Bondi, hvori han anklagede guvernøren for at have snydt med sit realkreditlån. Ifølge direktøren havde hun angivet to forskellige ejendomme som bopæl.

Artiklens emner
Amerikansk politik
Danske Bank