Trump vil skrotte kvartalsregnskaberne i USA: Sådan kan det påvirke danske investorer

Hvis det står til USA’s præsident, Donald Trump, skal det snart være slut med kravet om kvartalsvise regnskaber fra de børsnoterede amerikanske virksomheder.

Præsidenten har bedt den amerikanske børstilsynsmyndighed SEC om at undersøge, hvorvidt børsvirksomhederne må nøjes med at aflægge regnskab to gange om året i stedet. Og nu bekræfter SEC’s øverste chef, Paul Atkins, i en kronik i Financial Times, at han vil undersøge muligheden.

»Regeringen bør levere den minimum effektive dosis af regulering, der er nødvendig for at beskytte investorer, samtidig med at virksomheder får lov til at blomstre,« skriver han.

Kursændringen står til at få betydning langt ud over USA’s grænser. Forslaget har allerede vakt debat blandt investorer og interesseorganisationer verden over, og kritikere advarer om, at mindre hyppige regnskaber har konsekvenser for transparensen.

Helt konkret får især de mindre almindelige investorer ifølge kritikerne sværere ved at vurdere virksomhedernes udvikling i samme omfang som institutionelle investorer, som har bedre adgang til analyser og baggrundsdata. På samme tid bliver det sværere at få info om nye risici, som virksomheden muligvis står over for.

På den anden side mener Atkins, at de amerikanske børsvirksomheder vil få rum til at fokusere mere på at skabe langsigtet værdi i stedet for at skulle tilfredsstille investorerne med deres resultater hvert kvartal.

»Det er tid for SEC at fjerne sin tommelfinger fra vægtskålen og lade markedet diktere den optimale rapporteringsfrekvens baseret på faktorer som branche, størrelse og investorernes forventninger,« skriver han.

Hos Formuepleje vurderer viceinvesteringsdirektør Otto Friedrichsen, at en overgang til halvårlige rapporter ikke nødvendigvis vil reducere mængden af relevant information, som investorerne får fra virksomhederne.

»Som langsigtede aktieinvestorer er det primært cashflow, vi fokuserer på – og det ændrer sig ikke nødvendigvis fra kvartal til kvartal,« siger han.

»Hvis virksomheder kan nøjes med halvårlige rapporter, vil det lette deres administrative byrde, uden at det ændrer på vores evne til at vurdere de langsigtede værdi-drivere.«

Otto Friedrichsen peger desuden på, at de børsnoterede virksomheder i USA har pligt til at informere markederne om betydelige ændringer i deres forhold og indtjeningsudsigter.

»Der vil stadig være pligt til at udsende meddelelser, hvis noget afviger markant fra tidligere udmeldinger. Informationsflowet vil derfor fortsat være intakt,« siger han.

Faktisk er Otto Friedrichsen positiv over for en mulig ændring – og han mener, at det teoretisk set bør forbedre dynamikkerne og skabe mindre volatilitet i aktiemarkedet.

»Faste kvartalsrapporter skaber ofte en forventningsopbygning i markedet, som i sig selv kan drive volatilitet. Hvis rapporteringsfrekvensen reduceres, kan det dæmpe noget af den uro og samtidig fastholde fokus på det, der virkelig betyder noget: virksomhedernes langsigtede pengestrømme,« siger han.

Mikael Bak, der er adm. direktør i Dansk Aktionærforening, er mere delt i sin holdning til emnet. På den ene side ser han mindre kortsigtethed som en fordel.

»Jeg hylder egentlig idéen om, at man fokuserer på at levere resultater og kun rapporterer halvårligt – men til gengæld er dygtigere til at fortælle de rigtige ting på de tidspunkter,« siger han.

Privatinvestorerne i Danmark, som har en betydelig andel amerikanske aktier i porteføljerne, er til gengæld i forvejen langt væk fra de amerikanske virksomheder, bemærker Mikael Bak. Og de risikerer at komme længere væk fra informationsstrømmene.

»Alt andet lige er færre rapporteringer en forringelse af danskernes mulighed for at følge med i de amerikanske aktier. Så må man hente sine nyheder andre steder,« siger han.

Forskellen mellem de institutionelle investorer og almindelige investorer og deres indsigt i virksomhederne, risikerer måske at vokse.

»Men i sidste ende handler det også om, at selskaberne skal være dygtige til at kommunikere. Hvis de vil tiltrække investorer, må de stadig gøre sig umage med at rapportere, også mellem halvårsregnskaberne,« siger han.

Mikael Bak tror i sidste ende, at forslaget ikke nødvendigvis vil være en dramatisk ulempe for danske investorer:

»Når man sidder langt væk fra USA, er det i udgangspunktet et tilbageslag for gennemsigtigheden. Men på længere sigt er det ikke sikkert, at det behøver at betyde en stor forringelse. Det afhænger i høj grad af kvaliteten af de informationer, selskaberne leverer.«

Kravet om kvartalsvise regnskaber for børsnoterede virksomheder har været der siden 1970 i USA, og Donald Trump forsøgte allerede i 2018 at få ændret praksissen uden held.

Hvordan ændringen vil udspille sig i praksis, er dog ikke entydigt.

I 2018 undersøgte et studie, som blev offentliggjort i Harvard Business Review, erfaringerne fra Storbritannien, der afskaffede kravet om kvartalsrapportering i 2014.

Professor ved Columbia Business School, Shivaram Rajgopal, skrev i rapporten, at resultaterne er »nuancerede og et sted mellem de to ekstreme fortællinger«.

»At gå væk fra kvartalsrapportering afskaffede ikke virksomheders kortsigtede fokus og indtjeningsstyringer, men det ødelagde heller ikke al gennemsigtighed og efterlod investorer i mørket,« understregede han.